Den gode betonarkitektur

Tekst: Jan Pasternak, arkitekt

Beton er langt det mest anvendte byggemateriale til alle former for byggeri og anlæg og vil formentlig være det i lang tid fremover, da betonens kombination af formbarhed, styrke, holdbarhed, lave pris og tilgængelighed ikke kan erstattes af noget andet materiale.

Rent arkitektonisk har betonen derimod levet en lidt omtumlet tilværelse. Fra at være ”det nye materiale” eller fremtidens materiale gik betonen i den rene form i arkitekturen til at være udskældt, og den fik skylden for alverdens sociale- og indeklimamæssige problemer især i den vestlige verden. Derefter trak betonen sig lidt væk fra scenen. Den forsvandt ikke fra byggeriet, men blev i stedet dækket med andre materialer som metal, glas, maling og tegl.

I de senere år er blandt andet danske arkitekter imidlertid begyndt at arbejde med den synlige beton igen. Det ses allerede i Entasis’ nye hovedindgang til Københavns Zoo fra 1998, hvor den in-situ støbte beton dyrkes i den ene af de nye bygninger i en fortolkning, der er både rå og forfinet på én gang og i Adepts nye arkitektskole i Aarhus, New AArch fra 2021, hvor hovedparten af de synlige overflader både ude og inde står i pladsstøbt beton. Beton er også det centrale materiale, brugt på scenografisk vis af BIG i Pandahuset i Zoo fra 2019, og i en indfarvet, snehvid udgave i projekter som Isbjerget i Aarhus af CEBRA fra 2013.

BETON ER PRESSET PÅ BÆREDYGTIGHEDEN

Men nu er betonen presset på sit image igen, og denne gang handler det ikke om udseendet, men om cementproduktionens betydelige klimaaftryk. Det anslås at 5-8 procent af verdens CO2-udledning stammer fra betonproduktion. Alene mellem 2011 og 2013 brugte Kina mere cement, end USA gjorde i hele det 20. århundrede.

– Jeg tror ikke vi kommer til at se byggerier på 20 etager i træ som standard i Danmark lige foreløbig, men materialet egner sig jo fint til det tæt/lav byggeri, som vi har meget af her i landet.

Men nogle arkitekter er ved at vende sig væk fra betonen, og problemerne omkring Co2-aftrykket, tror jeg, branchen skal tage meget alvorligt. For at være lidt dramatisk kan man jo huske på, hvordan

det gik Kodak, så man skal virkelig kende sin besøgelsestid -  det kan meget hurtigt gå galt for en branche, siger direktør i Dansk Arkitekturcenter Kent Martinussen.

Det amerikanske gigantfirma Kodak var i omkring 100 år den dominerende producent af film til kameraer, men overså udviklingen indenfor digitale kameraer og gik konkurs i 2012. Firmaet eksisterer stadig i dag, men i en stærkt reduceret udgave.

– Når det er sagt, så er det stadig en god idé at bruge beton, ikke mindst på grund af dens konstruktive egenskaber med hensyn til blandt andet brandsikkerhed og meget mere. Og de sidste 30 år er der da også sket en del med hensyn til nye måder at producere cement på og genbruge betonen. Men jeg tror branchen i fremtiden skal innovere mere og anvise nye måder at bruge betonen på, optimere konstruktionerne og satse på måske at bruge mindre mængder, men i højere kvalitet, for eksempel højstyrkebeton til facader osv. forklarer Kent Martinussen. ■

Hvad er god betonarkitektur for arkitekter?

Det rå og æstetiske spiller en rolle for opfattelsen af den gode betonarkitektur.
– God betonarkitektur er for mig arkitektur med god, stoflig overflade og gerne in-situ støbt. Den skal fremstå lys og med karakteristisk blank overflade eller med klassisk bræddeforskalling. Man ser alt for mange betonelementer med en næsten gråbrun farvenuance uden karakter og med en trist, ru overflade, hvor det ser ud, som om det karakteristiske og flotte ved betonen er vasket væk, siger Lise M. Bækgaard, associeret partner og designleder Danielsen Architecture. Hun tilføjer:

– Arkitekturen skal være karakterfuld og have detaljer – enten i overfladen med forskellige reliefmotiver eller med interessante samlinger, udsparinger eller vinduessætninger med mere. Med andre ord – variation. Beton fungerer også utroligt godt med terrasseringer i etagehøjderne.

VILJE TIL AT INVESTERE

Ifølge Claus Smed Søndergård, kreativ chef, teamleder og partner Mangor & Nagel Arkitekter, kræver det vilje til at investere, hvis man vil den gode betonarkitektur.

– Man kan tale om god betonarkitektur, hvis betonens særlige egenskaber og materialemæssige karakter og kvaliteter både udnyttes til fulde og kommer til udtryk i byggeriet – det værende både teknisk, strukturelt og æstetisk, siger Claus Smed Søndergård og tilføjer:

– For eksempel kan en bræddeforskallet in-situ støbt betonkonstruktion i modsætning til et betonelementbyggeri stå rå og smuk i sin egen ret. Vil man skabe store arkitektoniske værker i beton, kræver det derfor også, at man er villig til at investere i det gode håndværk – og at man tør gøre op med den bentonelement-tradition, Danmark har skrevet sig ind i.

Fra Søren Mølbak, CEO PLH Arkitekter, lyder kommentaren, at beton kan give en frihed i formgivningen:

– Og dertil kan man præge overfladeteksturen på en smuk og kreativ måde. Det er betonens styrke, fremhæver Søren Mølbak.

Styrken i det rene, rå udtryk fremhæves af Kim Utzon, Kim Utzon Arkitekter:

– I byggerier som Bagsværd Kirke, Paustian og Tegners Museum bruges betonen bevidst og tydeligt – både konstruktivt og materialemæssigt. Betonen ses som det den er, altså et støbt materiale uden unødig indpakning, inddækning eller efterbehandling. ■

Større leverandørrolle

CO2-aftryk og debat om bæredygtighed udfordrer beton som materiale, men øget samspil mellem producenter og rådgivere kan være en del af løsningen.

Hvordan kan arkitekter og byggebranchen sikre, at beton fortsat vil være et af de foretrukne byggematerialer også i fremtiden? Det er det store spørgsmål. Et af svarene kommer fra Mangor & Nagel Arkitekter:

– Brugen af beton er et af branchens helt store dilemmaer. For selv om der er mange fordele ved materialet, kommer vi ikke uden om dets store CO2-aftryk.

At lancere beton som bæredygtigt virker kunstigt og kommer formentligt ikke til at holde på den lange bane. I stedet bør man betragte beton som et mere kostbart materiale, end man gør nu, og anvende det med en større omtanke, siger Claus Smed Søndergård, kreativ chef, teamleder og partner Mangor & Nagel Arkitekter. Han tilføjer:

– Vil man sikre betonens mulighed for at overleve fremtidige bæredygtighedskrav, er et godt sted at sætte ind derfor hos ingeniørerne. For nok er det lettere og billigere at overdimensionere betonelementerne og tænke betonbyggerier over en bred kam, end det er at fin-regne. Men hvis man regner til stregen på hvert enkelt byggeri, vil man kunne spare store mængder af unødvendig beton i de enkelte konstruktioner. Det vil kunne forbedre CO2-regnskabet og give betonbyggeriet større overlevelsesmuligheder i en verden, hvor der er et stigende krav til DGNB-certificering.

Leverandørerne må spille en større rolle, mener Lise M. Bækgaard, associeret partner, designleder Danielsen Architecture:

– Det er vigtigt, at betonleverandørerne kommer med på den bæredygtige bølge i det omfang, det kan lade sig gøre – kan man bruge mere genbrugsbeton for eksempel? Endvidere er det vigtigt, at elementleverandørerne bliver bedre medspillere i, hvad de kan udføre med hensyn til overflader og lignende.

Hun suppleres af Søren Mølbak, CEO PLH Arkitekter:

– Lige så vigtig som elementbeton er i byggeriet, lige så vigtigt er det, at betonen bliver mere bæredygtig. Det er helt afgørende og også noget, der bliver arbejdet hårdt på.

På arkitektsiden hviler der et ansvar for at bruge betonen der, hvor det giver værdi i en afbalanceret og bæredygtig kontekst i forhold til den samlede CO2-udledning for byggeriet.

Kim Utzon fremhæver til gengæld at beton, anvendt med omtanke er særdeles bæredygtig.

– Beton er lokale materialer som sten, grus, sand og vand. Det er så tilsat stålarmering og cementen. Beton kan, hvis den bruges med omtanke i byggerier som netop Bagsværd Kirke, Paustian og Utzon Center, være særdeles bæredygtig, da den jo har meget lang holdbarhed, hvis den anvendes rigtigt