BRUTALT - TEGNERS MUSEUM

Billedhuggeren Rudolph Tegner (1853-1950) er en lidt tragisk figur i dansk kunsthistorie, men udover sine mange skulpturer har han også efterladt sig et spektakulært mindesmærke i form af Tegners Museum – en af de tidligste egentlige betonbyggerier i Danmark.

Tegner var hele sit liv stærkt optaget af den antikke verden og dens kunst, efter at han som 15-årig besøgte Akropolis. Han gik på akademiet og rejste herefter til Paris i fire år, hvor han havde atelier sammen med blandt andet J.F. Willumsen. Her kom han i kontakt med tidens art nouveau og symbolistiske bevægelse indenfor kunsten. Han hentede også inspiration fra blandt andet Michelangelos værker på senere rejser til Italien.

Tegner var ekstremt kreativ og produktiv, men hans voldsomme, ekspressive og ofte teatralske skulpturer blev ikke specielt godt modtaget i Danmark, hvor hans arbejder ofte skabte diskussion. Mere populær var han sydpå, så senere rejser gik ofte til Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig, Nordafrika og den nære orient.

Adskillige af Tegners værker kan dog stadig opleves rundt omkring i Danmark. Mest kendte er nok Mod Lyset til minde om lægen og nobelpristageren Nils Finsen fra 1909, der står tæt på Rigshospitalet i København, Herakles og Hydraen i Helsingør og Danserindebrønden, der blev bestilt af brygger Jacobsen, som ligeledes står i Helsingør.

IN-SITU STØBT BETON

I 1916 begyndte Tegner at opkøbe land i et område nær feriebyen Hornbæk i Nordsjælland. Rusland, som området hedder, er et ret nøgent og forblæst, lyngbevokset landskab. Tanken var at etablere en skulpturpark på det efterhånden 34 tønder land store areal. I 1911 var han blevet gift med maleren Elena Jørgensen som var formuende, og takket være Elena kunne Tegner realisere sin idé om at bygge sit eget arkitekturmuseum på området. Rudolph Tegner konciperede og tegnede selv museet, der blev udført i samarbejde med ingeniøren Ernst Ishøy, som var vant til at samarbejde med arkitekter om store projekter.

Det færdige museum må have være mindst lige så chokerende for hans samtid som hans skulpturer. Det bunkerlignende byggeri, der stod færdigt i 1938, kan opfattes som en form for tidlig betonbrutalisme. Museet består af en ottekantet hovedbygning med et stort ovenlys. En hal, der også rummer hovedindgangen, går langs tre af ottekantens sider og er ligeledes forsynet med ovenlys. Der er tilføjet en mindre tilbygning mod nord i 1951. Det var tanken, at hovedbygningen helt skulle omkranses af tilbygninger, men det blev der aldrig råd til.

Hele bygningen står i rå, in-situ støbt beton med aftryk efter bræddeforskallingen. På bagsiden er der en stor betonport, men ellers er muren uden åbninger eller udsmykning af nogen art. Eneste undtagelse er hovedindgangen, der er symmetrisk placeret i den lavere bygning. Det indeliggende indgangsparti refererer med sine to runde betonsøjler og tympanonlignende vindue over til et græsk tempel med sine trekantede gavlpartier.

DYSTER STEMNING

Inde i bygningen, der er fyldt med tegners skulpturer og arbejder, hersker en kryptlignende nærmest sakral stemning, ikke mindst i den 11 meter høje, centrale udstillingshal. Stemningen er godt hjulpet på vej af, at museet er uopvarmet og akustikken rungende på grund af de mange betonoverflader. De udstillede genstande er dog fint belyst af ovenlysene, og de lysegule betonvægge letter også lidt på fornemmelsen.

Oplevelsen forstærkes af, at der ikke er vinduer i facaderne. Så snart man forlader det lille ankomstrum og går ind i selve udstillingsrummene, er man helt isoleret fra det omgivende landskab. Museets faste samling rummer 335 af Tegners værker. De fleste skulpturer er i gips, men der er også arbejder i marmor og bronze. Tegner beholdt stort set altid originalerne, og solgte næsten kun versioner i marmor eller afstøbninger i bronze. 14 af Tegners mest monumentale skulpturer i bronze kan opleves i parken rundt om museet i det forblæste landskab.

Museet blev fredet i 1999 og gennemgik derefter en større renovering.

Tegner selv blev begravet i en stor egetræskiste, der hviler under gulvet i centrale sal, mens Elenas aske ligger i soklen på statuen Apollen ligeledes i salen. ■