Formanden for Kattegatkomiteen, Jens Kampmann, tid ligere minister med en imponerende række porteføljer, kædede på Dansk Betondag 2011 den faste Femern forbindelse til tyskland sammen med den noget mere luftige Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Østjylland ved hjælp af en fiks lille finte.
»Det passer jo tidsmæssigt fint, at den kommende fabrik for tunnelelementer i Rødbyhavn kan lave elemen ter til Kattegatforbindelsen, når produktionen til Femern er afsluttet«, sagde han som et af mange argumenter for, at Kattegatforbindelsen snarest bør principbesluttes.
Kattegatkomiteen er en sammenslutning af politikere, interesser i det private erhvervsliv og organisationer m.v., der lobbyer for en beslutning om anlæg af en fast forbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland.
Komiteens argumenter lyder, at Fyn er en potentiel flaskehals, og at alle de kommende motorvejsudvidelser er kortsigtede lappeløsninger, der ikke på sigt kan klare Danmarks trafikale udfordringer. Hertil kommer den sårbarhed, der ligger i det nuværende enstrengede system.
»Kattegatforbindelsen skal være brugerfinansieret, som vi kender det fra Storebælt og Øresund. Forbindelsen har en beregnet tilbagebetalingstid på 2537 år alt efter forudsætningerne. Regnestykket er robust, og det tager også højde for, at forbindelsen skal kunne finansiere de tilhørende landanlæg, selv om det egenligt er en stats opgave«, sagde Jens Kampmann.
Femern skaber ny betonviden
På Betondagen fortalte Christian MunchPetersen fra rådgiverfirmaet emcon om arbejdet med at specificere krav til betonen til Femernforbindelsen, der skal have 120 års levetid, og som med stor sandsynlighed bliver en sænketunnel.
I forbindelse med fastlæggelse af betonkravene gennemføres der langtidsforsøg med felteksponering af betonelementer med forskellige betonsammensætnin ger. elementerne er delvist nedsænket i vand i Rødby Havn. Forsøgene udføres af Betoncentret på teknologisk Institut.
Forsøgene fokuserer i sagens natur meget på chlorid indtrængning, som er en meget vigtig kvalitetsparameter for betonkonstruktioner i havvand, fordi armeringen vil begynde at korrodere, når en vis mængde chlorid er trængt gennem dæklaget.
»De første resultater er meget interessante. Betoner med flyveaske har fx en høj chloridindtrængning efter 28 dages hærdning. Jo mere flyveaske, desto større indtrængen. Umiddelbart lyder det ikke så rart, men det viser sig også, at de samme betoner har en meget lav chloridindtrængning efter 180 døgn. og her gælder det omvendte af før: Jo mere flyveaske, desto mindre indtrængning«, fortalte Christian MunchPetersen.
Beton med slaggecement bremsede chloridindtrængning endnu mere, men her er frostbestandigheden ikke tilfredsstillende.
Nye spørgsmål
De nye resultater fører i sagens natur til en række spørgs mål, som Femern A/S endnu ikke har taget stilling til.
»Kan man acceptere, at chlorider hurtigt trænger fx en centimeter ind i betonen, når man ved, at indtræng ningen efter 180 døgn til gengæld er meget lille? Hvornår mellem 28 og 180 døgn går indtrængningen i stå? Skal vi gemme elementerne lidt længere, før de udsættes for saltvand? Der er mange spørgsmål at svare på,« fastslog Christian MunchPetersen, som også påpegede, at der mangler viden om størrelsen af den såkaldte tærskel værdi, som er den mængde chlorid, der skal ophobes i betonen ved armeringen, før korrosionen går i gang.