Der er fortsat brug for masser af beton i den danske infrastruktur. Her et kig ned i et af HOFOR’s anlægsarbejder, nemlig et stort underjordisk opsamlingsbassin i Herlev ved Symfonivej.
HOFORNæppe ret mange er i tvivl om, at beton udgør en væsentlig del af grundlaget for den danske infrastruktur. Uanset om vi taler om broer, fundamenter til højspændingsmaster eller kloakering er beton uløseligt forbundet med projekternes udførelse. I en tid, hvor klimaændringerne bliver en stadig større udfordring, kommer beton desuden til at spille en endnu større rolle, nemlig i forbindelse med de mange klimasikringsprojekter, der sættes i gang landet over.
Et af de steder, hvor der graves på livet løs, er i og omkring København, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR i disse år er i gang med en række skybrudsprojekter. Fire store projekter er afsluttet, nemlig skybrudssikring af Enghaveparken, Damhusledningen i Hvidovre, Østerbrotunnellen samt Strandboulevarden Skybrudstunnel. Tre andre projekter er startet op eller under opstart, nemlig Valby Skybrudstunnel, Svanemøllen Skybrudstunnel og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel.
VÆRDIER FOR MILLIARDER ER PÅ SPIL
En analyse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet for F&P - Forsikrings- og Pensionsbranchen samt CIP Fonden viser, at hvis ikke vi klimasikrer mod stormflod og skybrud på et langt højere niveau, end vi hidtil har gjort, vil det koste mere end 400 milliarder kroner i tabte værdier samt genopbygning over de næste 100 år. Så selv om de mange HOFOR projekter udgør en anselig investering, er pengene givet godt ud. I hvidbogen ”Vand fra alle sider truer byerne” udtaler administrerende direktør i HOFOR, Henrik Plougmann Olsen, at det er dyrt at klimasikre, men at det er dyrere at lade være.
Nej, det er ikke Venedig. Det er Lyngbyvejen under en oversvømmelse i 2017. Samme situation er oplevet mange gange siden, altså at bilister er blevet fanget af vandet i deres biler. Noget, der naturligvis er uholdbart i længden.
Foto: HOFOR”Vi skal sikre værdier for milliarder hos borgere og erhvervsliv mod effekterne af fremtidens klima. Det kan vi kun gøre, hvis vi fortsat kan finde plads i byen til vores projekter både over og under jorden, så vi kan lede vandet derhen, hvor det ikke skader byen, siger Henrik Plougmann Olsen, idet han understreger vigtigheden af, at både de nævnte projekter og en række andre projekter på Frederiksberg og i København skal arbejde sammen om at løse udfordringen med bortledning af vand.
MANGE BRIKKER SKAL ARBEJDE SAMMEN
Skybrudsprojekterne omfatter nemlig alt lige fra etablering af tunneler, bassiner og grønne veje til ombygning af pladser og parker samt udvidelse af åer og vandløb. Grundlæggende handler det om at sikre så meget plads som muligt i kloaksystemet, hvilket vil sige, at man gør plads til regnvand på overfladen og udvider kloaksystemet således, at man kan holde regnvandet tilbage, indtil der igen er plads til at få spildevandet til renseanlægget.
Under jorden på Østerbro ligger et bassin, der har krævet gigantiske mængder af beton. Det kan indeholde 30.000 kubikmeter vand. Under skybrud, hvor pladsen er trang i kloaksystemet, opbevares spildevandet her og ledes videre til renseanlægget, når der er plads i systemet.
Foto: HOFORKun ved ekstremhændelser som f.eks. de meget voldsomme skybrud kan det blive nødvendigt at lede vandet ud i havn, hav, søer eller vandløb for at undgå oversvømmelser i byerne. Ud over de nævnte skybrudstunneller skal der frem mod 2028 etableres et stort regnvandsbassin ved Kagsåparken, et projekt der etableres i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, kommunernes vand- og spildevandsselskab Novafos samt HOFOR.
Kontrakten er vundet af Aarsleff, og opgaven bliver at klimasikre Kagsåen samt hærde den mod potentielle oversvømmelser og styrke afløbssystemet omkring Kagsåparken. Projektet skal desuden være med til at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og forebygge, at spildevand ender i åsystemet.
Slutmålet er at forvandle Kagsåparken til en regnvandspark, der i fremtiden kan rumme cirka 100.000 kubikmeter regnvand.
BORET TUNNEL PÅ FLERE KILOMETER
Valby Skybrudstunnel, der etableres af entreprenørpartnerskabet MT Højgaard i et samarbejde mellem HOFOR og Frederiksberg Forsyning, er en 2,4 kilometer boret tunnel, der løber fra Valby til Kalveboderne ved Gåsebækrenden og Enghave Kanal. Betonrørene bliver 3,4 meter i indvendig diameter og ligger mellem 15 og 20 meter nede i undergrunden, som består af kalk. Tunnelen skal primært fungere som bassinledning, det vil sige et underjordisk bassin, som understøtter kloaknettet
En lang række underjordiske bassiner er anlagt til at håndtere spildevand samt skybrudsregn. Seneste udvikling er flere store tunneler, hvor nogle er anlagt og flere er på vej. Illustrationen er fra HOFOR’s hvidbog ”Vand fra alle sider truer vores byer” udgivet i sommeren 2024.
Foto: HOFORGanske som Henrik Plougmann Olsen fra HOFOR understreger Henrik Bay, der er administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning, at hvert enkelt projekt er med til at gøre en forskel, og at ingen af dem kan undværes. Valby Skybrudstunnel er en såkaldt hovedvandvej, der er afgørende for, at regnvandet kan ledes hurtigt væk fra byens overflader i forbindelse med skybrud og massiv regn.
LANG TUNNEL MED FLERE AFSTIKKERE
Svanemøllen Skybrudstunnel er et samarbejde på tværs af kommunerne i den nordlige del af hovedstadsområdet for at løse problemer med oversvømmelser her. Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning arbejder sammen om at anlægge tunnelen. Arbejdet med Svanemøllen Skybrudstunnel forventes startet op her i 2025, og tunnelen forventes at kunne sættes i drift i 2032. Sammenlagt 10 kilometer tunnelrør skal fungere som en ny hovedvandvej under jorden.
Over de næste 10 år står HOFOR for anlægsbyggeri til en værdi af mellem 30 og 40 milliarder kroner. Som det ses af billedet bliver der masser af brug for betonrør i den helt store kaliber til projekterne. Her et kig ind i Valby Skybrudstunnel.
Tunnelrørene bliver i diameter fra 1,8 meter og op til knapt fem meter. Det store tunnelanlæg kan rumme godt 100.000 kubikmeter vand og vil dermed også fungere som et stort bassin til at samle overløb op, som ellers vil havne i søer, kanaler og Øresund. Tunnelen anlægges med en gren fra Lygten over Ryparken til Svanemøllen Kaserne og en anden tunnelgren fra Nordkanalen via Dyssegårdsparken og Søholmlund til Svanemøllen Kaserne og derfra videre ud til en pumpestation på spidsen af Nordhavn.
HOFOR LÆGGER 3.000 KILOMETER RØR
Kalvebod Brygge Skybrudstunnel vil ligeledes blive en af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners planlægning. Den skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Øst samt Vesterbro og har en kapacitet til at kunne holde 10.000 kubikmeter vand, indtil der er plads på renseanlægget. I tilfælde af meget kraftige skybrud kan den endvidere lede vand direkte ud i havnen via en pumpestation på Kalvebod Brygge. Dette projekt forventes færdigt i 2027. Tunnelen bliver 1,3 kilometer lang, og rørene får en diameter på mellem to og tre meter.
I hvidbogen fra HOFOR forklares det, at byerne presses fra flere sider. Dels fra oven grundet mere ekstreme skybrud og vedvarende regn, dels fra neden, idet grundvandet stiger, og dels fra siden, idet vandstanden i havene stiger. Ifølge HOFOR skal 3.000 kilometer rør være med til at bortlede regn- og spildevand i hovedstadsområder, og kapaciteten vil være 90.000 kubikmeter i timen til renseanlæg i HOFOR’S systemer. Så jo, der er voldsomt stor brug for beton også i fremtidens infrastruktur.
