NU SKAL DER FOKUS PÅ DE KNAPPE RÅSTOFRESSOURCER

I en tid, hvor genbrugstanken og den grønne omstilling i byggebranchen er i fokus, handler det ikke kun om at reducere byggeriets CO2-aftryk. Det handler også om at reducere forbruget af de sparsomme råstofressourcer. En række forskellige tiltag er allerede sat i søen, og på Dansk Betondag i 2023 kunne deltagerne eksempelvis høre om erhvervs Ph.d.-projektet ”Substitution of natural aggregates in concrete applications”.

Det handlede om at erstatte en del af sandet i beton med affaldsprodukter fra forbrænding i det danske energisystem, nemlig biobaseret bundaske. Men der er selvfølgelig mange andre muligheder for at dreje på de knapper, som kan være med til at sætte forbruget ned. Muligheder, som blandt andet handler om sund fornuft og omtanke, herunder hvorledes byggebranchen helt generelt kan gøre en indsats for at reducere overforbruget.

KONSEKVENSER FOR FREMTIDEN

Den tanke og mulighederne for ressourceoptimering, herunder hvorledes byggebranchen kan tilpasse sig en fremtid med begrænsede råstoffer, skal et nyt projekt, som er initieret af Teknologisk Institut sammen med rådgivervirksomheden WSP Danmark, nu kigge nærmere på. Projektet, der er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania, skal i første omgang kortlægge konsekvenserne af råstofmangel gennem analyser baseret på metoden for ”konsekvens LCA”.

Den giver et billede af de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser af råstofmangel bredt set, f.eks. hvordan forsyningskæder og markeder påvirkes som følge af bestemte valg eller scenarier. Traditionelle LCA-metoder analyserer typisk et specifikt produkts eller en bygnings miljøaftryk, men situationen taget i betragtning kan man meget vel forestille sig, at også råstofforbruget på sigt kommer til at tælle med i en livscyklusberegning.

RESSOURCEFORBRUG MED I LCA

”Der er jo mulighed for at lægge en række andre faktorer til de LCA-beregninger, vi laver i dag, og jeg kan meget vel se for mig, at råstofforbruget bliver en af dem. Vi står over for en udfordring, hvor vi er nødt til at gentænke måden, vi bruger råstoffer på i byggeriet. Dette projekt skal vise vejen til en mere ressourcebevidst branche og give konkrete bud på hvordan vi kan håndtere fremtidens ressourceknaphed," siger Sarah Cecilie Andersen, som er specialist og ph.d. ved Teknologisk Institut.

Ved at opstille fremtidsscenarier med blandt andet øget fokus på renovering og genbrug, brug af biobaserede materialer eller lettere konstruktioner vil det blive muligt at sætte tal på, hvorledes byggeriets råstofforbrug kan reduceres, siger hun videre. Katrine Hauge Smith fra WSP Danmark, der er Environmental Science Specialist og specialist i byggeri og miljø, er helt enig i, at det er nødvendigt at gøre noget nu.

UDVIKLING AF ANALYSEVÆRKTØJER

"Det handler om at undgå overforbrug ved at dimensionere mere præcist, om at bygge mindre og mere multifunktionelt samt om at erstatte traditionelle råstoffer som sand og grus med biobaserede materialer, hvor det giver mening. Ligesom CO2-aftryk i dag er blevet en vigtig parameter, har vi brug for værktøjer til at måle og sammenligne ressourceforbruget. Det skal gøre det nemmere at vælge de mest ressourceeffektive løsninger," siger Katrine Hauge Smith.

Som en del af projektet undersøges mulighederne for at udvikle såkaldte ressourceindikatorer, der kan hjælpe med til at vurdere det reelle ressourcetræk for et byggeri. Projektet skal desuden udvikle et idékatalog med konkrete, handlingsorienterede løsninger, som byggebranchen kan bruge til at reducere deres afhængighed af mineralske råstoffer. Danmark er i dag selvforsynende, og 30 procent af materialerne anvendes i byggeriet, mens resten primært går til vej- og anlægsprojekter.

LEVER MED POLITISKE BENSPÆND

Men ressourcerne er som nævnt ikke uendelige. Særligt i hovedstadsområdet og på Sjælland er råstofindvindingen under pres, hvor arealanvendelsen begrænser mulighederne for udvinding. Det betyder, at råstofferne skal transporteres fra områder længere væk, hvilket er både dyrt og miljøbelastende, så derfor er der behov for at finde lokale løsninger. Det er imidlertid ikke altid så enkelt, som det kan lyde.

Således påpeger produktionsdirektør Henrik Blaaberg fra Spæncom, at han ikke mener regionerne altid lever op til deres forpligtelse til at sikre tilgængelighed til de nødvendige råstofmængder, og i Spæncom har man konkret oplevet lejlighedsvis mangel på mineralske råstoffer. Det har man ikke hos Aarhus Cementvarefabrik, men direktør Jørgen Lauritsen tilslutter sig dog kritikken af det politiske benspænd, som Henrik Blaaberg nævner.