NU STRAMMES KLIMAKRAVENE TIL BÅDE BYGGEMETODE OG BYGGEPROCES

I april 2021 vedtog Folketinget ”National strategi for bæredygtigt byggeri”, og dengang anede ikke ret mange, hvad begrebet Life Cycle Assesment stod for. Direkte oversat betyder det livscyklusvurdering, og i løbet af blot små fire år har byggebranchen både måttet lære terminologien at kende samt ikke mindst forstå, hvad en LCA-analyse af et byggeri rent faktisk betyder. En hel branche har med andre ord måttet på skolebænken.

Det var en af pointerne i det indlæg, som vicedirektør i Social- og Boligstyrelsen, Lise Aaen Kobberholm, holdt på konferencen Made in More Sustainable Concrete i slutningen af november. En konference, der blev afviklet af Dansk Beton og Dansk Betonforening med støtte fra We Build Denmark samt Aalborg Portland. En anden væsentlig pointe var imidlertid, at det ikke kun er byggebranchen som sådan, der skal agere i en ny virkelighed. Det skal lovgivningen også.

REGLER OG POLITIK SKAL GÅ HÅND I HÅND

”Hvis indsatsen for at mindske CO2-aftrykket i byggebranchen skal lykkes, er det ganske enkelt nødvendigt at revidere Bygningsreglementet. Det skal understøtte den politiske aftale, og det skal understøtte byggebranchens grønne omstilling på den måde, at vi udvikler og trinvist implementerer nye regler frem mod 2028,” sagde Lise Aaen Kobberholm. Når hun nævnede 2028 som termin, er det fordi, det er tidspunktet, hvor Social og Boligstyrelsen forventer, at et nyt helhedsorienteret Bygningsreglement er udarbejdet.  

Ifølge Lise Aaen Kobberholm er det nemlig vigtigt at nå frem til netop et helhedsorienteret Bygningsreglement. Det nuværende er skruet sammen på baggrund af mange års erfaring inden for materialevalg samt byggemåder og er derfor tilbageskuende. Hvis klimaet og den grønne omstilling for alvor skal tages i ed, er det nødvendigt at kigge fremad og skabe et Bygningsreglement, som understøtter de nye klimakrav uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller sundhed.

SKAL UNDERSTØTTE DIGITALE PROCESSER

”Reglerne af i dag er svære at forstå, de er meget disciplinopdelt, og de hænger ikke sammen,” sagde Lise Aaen Kobberholm videre. I hendes optik bør fundamentet for et helhedsorienteret Bygningsreglement være baseret på en holdning om, at tekniske krav til nybyggeris sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning skal balanceres og tilpasses, så kravene går hånd i hånd og understøtter ny byggeskik.

Samtidig skal de tekniske krav ved renovering og ændring af en bygnings anvendelse tilpasses og forenkles, så den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes bedre. Ligeledes skal krav til den kommunale byggesagsbehandling og certificeringsordningerne samordnes, så den samlede proces for godkendelse af en byggesag forenkles med øje for byggeriets processer. Endvidere skal Bygningsreglementet i øget grad understøtte brugen af digitale processer og værktøjer.

BYGGER PÅ ET GRUNDIGT FORARBEJDE

Den indsats, der allerede er i gang i forbindelse med den grønne omstilling i byggebranchen, må dog ikke underkendes. En indsats, der skyldes såvel opbakning i branchen som politisk opbakning. Lise Aaen Kobberholm konstaterede, at både rapporten ”Bygge- og anlægssektorens handleplan på vej mod bæredygtighed i byggeriet”, udarbejdet af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, og Reduction Roadmap, der blev lanceret i 2022, har spillet en afgørende rolle for arbejdet.

”Begge har haft betydning for både de gældende LCA-krav og de LCA-krav, der kommer til at gælde fra sommeren 2025. Reduction Roadmap har peget på en grænseværdi på 5,8 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Byggeriets Handletank foreslog 7,2, men resultatet blev en stramning fra de nuværende 12 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år til 7,1 i 2025,” uddybede Lise Aaen Kobberholm.

FLERE KVADRATMETER OG BYGNINGSTYPER

I 2029 er der lagt op til endnu mere ambitiøse klimakrav, men allerede den kommende grænseværdi på 7,1 betragter hun som lidt af et kvantespring. Både fordi cirka 85 procent af det omfattede byggeri skal præstere bedre klimamæssigt, og fordi grænseværdien vil blive differentieret. Fra 2025 kommer LCA-reglerne nemlig ikke kun til at gælde både flere nybyggede kvadratmeter, men også flere bygningstyper.

”Blandt de nye kvadratmeter er uopvarmede bygninger over 50 kvadratmeter, for eksempel parkeringshuse og lagerbygninger, tilbygninger på mere end 250 kvadratmeter til enfamilieshuse, Tiny Houses og ferieboliger samt ikke mindst tilbygninger til etageboliger, kontorbygninger, institutioner og andet byggeri,” forklarede Lise Aaen Kobberholm. Dog friholdes samfundskritiske bygninger såsom vandværker, fængsler, hospitaler samt forsvarets operative bygninger.

NU SKAL BYGGEPLADSEN STÅ TIL ANSVAR

Det skyldes, at der er tale om meget individuelle byggerier, hvor det kan være svært at arbejde med grænseværdier. Lise Aaen Kobberholm påpegede imidlertid endnu en væsentlig nyhed, nemlig at fra sommeren 2025 skal udledningen fra selve byggeprocessen lægges oven i LCA-grænseværdierne. Den er sat til maksimalt 1,5 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år og omfatter transport af materialer, udledning på pladsen samt spild og borttransport af affald.

”Det er vigtigt at understrege, at udledningen fra byggeprocessen skal opgøres for sig selv. Det er altså ikke muligt at modregne, hvis man for eksempel er god til at styre udledningen på pladsen, men mindre god til at styre selve byggeriet,” understregede Lise Aaen Kobberholm, der især pegede på minimeringen af spild som et væsentligt indsatsområde. Målet er, at cirka halvdelen af alle byggepladser skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021.