BETONBYGGERI I FREDERICIA SÆTTES UNDER LUP

I løbet af 2025 vil et nyopført betonhus se dagens lys i Kanalbyen i Fredericia. Men det er ikke et hvilket som helst hus. Det er et såkaldt MiniCO2 Etagehus, der med Realdania By & Byg som bygherre kommer til at stå ved siden af et hus opført i træ og et hus opført i tegl. Der er tale om tre identiske huse på 600 etagekvadratmeter med fem etager, samme volumen samt samme boligplan, og målet er at gennemføre et komparativt studie over, hvordan man kan bygge med et CO2-aftyk, der er så lavt som muligt.

Betonhuset opføres som det sidste af de tre, der desuden har fået følgeskab af to såkaldte proceshuse, hvor der blandt andet har været fokus på de muligheder, der ligger i reduktion af spild ved at arbejde med en byggeproces, der er så digital som muligt. Det overordnede mål i studiet er altså så at sige at undersøge, hvor langt, man kan nå, når man presser designet til det yderste og slipper kreativiteten løs.

LAVT CO2-AFTRYK OG HØJ KVALITET

Ifølge Jørgen Søndermark, der er projektchef hos Realdania By & Byg, understøtter studiet Realdanias mål om at fremme et effektivt, sundt og bæredygtigt byggeri. MiniCO2 etagehus BETON er således sat i søen for at belyse, hvordan man kan bygge i beton med lavt klimaaftryk uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller komfort. Det skal ske ved at reducere materialemængden, undgå spild og maksimere design for adskillelse og genanvendelse.

Derudover er der fokus på typen af beton i forhold til mængden af udledt CO2 i produktionsfasen. Det er ambitionen, at betonhusets CO2-udledning skal under 5 kilo CO2 ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år, svarende til ca. 7,3 kilo, når driften er inkluderet. De tre huse opføres inden for en normal budgetramme med gængse materialer, som alle kan købe på lige vilkår, og målet er, at de alle kan opnå en DGNB Guld certificering.

ERFARINGERNE SKAL UD TIL BRANCHEN

”Målet er ikke som sådan at finde en vinder, men at udfolde de styrker og svagheder, hvert materiale fremviser, så vi på sigt kan anvende det optimalt, også set i en klimakontekst. Husene skal vurderes i forhold til hinanden via et fælles forsøgsdesign, der gør det muligt at teste materialernes styrker og svagheder i forhold til hinanden. Byggerierne evalueres dels samlet, dels sektionsvist i forhold til tag, primære og sekundære bygningsdele, elevatorskakt, fundament med mere,” forklarer Jørgen Søndermark.

Han påpeger endvidere vigtigheden af, at MiniCO2 Etagehusene aktiverer viden fra forskningsmiljøer, byggebranchen, rådgivere og entreprenører. Erfaringer og løsninger stilles til rådighed for alle interesserede, så de nemt kan overføres til andre byggerier, og undervejs i projektet vil det ligeledes være muligt at besøge byggeriet og høre mere om projektet samt de hidtidige erfaringer fra de byggerier, der er opført i træ og tegl.

MERGET VIGTIG PROJEKTERINGSFASE

”Beton er det mest anvendte byggemateriale i verden, men det forsvinder ikke i morgen, så der er hårdt brug for, at vi finder mere klimavenlige måder at arbejde med det på. Det rådgiverhold vi nu har sammensat til at udvikle betonhuset, har nogle nytænkende og spændende bud på, hvordan det kan gøres, og det glæder vi os meget til at folde ud i praksis,” siger Jørgen Søndermark. Arkitekt er tegnestuen CEBRA, mens ingeniørfirmaet Søren Jensen er valgt som totalrådgiver.

Netop samspillet mellem arkitekt og rådgiver anser Jørgen Søndermark som helt essentielt i bestræbelserne på at komme i mål med ambitionerne om en grønnere byggebranche. I hans optik handler det nemlig ikke kun om valg af materialer, men også om rettidig omhu i den indledende projekterings- og designfase, og her spiller rådgiveren en vigtig rolle. Det er essentielt, at der anvendes den nødvendige tid til at regne på, optimere samt opføre byggeriet.

ARBEJDER MED DOBBELT BUNDLINJE

Beton skal være det primære materiale i huset, og hele vejen igennem processen arbejder man med det, man kalder for dobbelt bundlinje, hvor man kigger på såvel CO2-aftryk som pris for de enkelte bygningsdele. Det har faktisk været en driver i både designprocessen og den overordnede arkitektur, idet det har betydet, at man er nået frem til det, man vel godt kan kalde for superoptimering for såvel betonen som selve konstruktionen.  

Således anvendes en CO2-reduceret C16 beton, der opnår fuld styrke på 56 dage, hvilket er indkalkuleret i selve byggeprocessen. Som ydervægge anvendes bærende betonelementer på 8 centimeters tykkelse, mens man har regnet sig frem til, at in-situ støbte dæk på 12 centimeters tykkelse giver et lavere CO2-aftryk end betonelementer. Fundamentet etableres som en kombination af in-situ støbning og genbrugte betonelementer fra Gellerupparken.

CO2-BESPARELSE PÅ IN-SITU STØBT TRAPPE

”Et af de steder, vi virkelig kan opnå en CO2-reduktion, er ved også at støbe husets trappe in-situ. Vi har designet en selvbærende konstruktion, der skal støbes ind i væggene, hvilket giver en meget stor besparelse sammenlignet med en traditionel elementtrappe. Faktisk kalkulerer vi med en CO2-reduktion på hele 70 procent for sådan en trappe,” forklarer Jørgen Søndermark. Denne løsning er godt nok cirka 12.000 kr. dyrere pr. etage, men på klimaregnskabet er pengene givet godt ud.

Husets sokkel fortjener også et par ord. Her har man ladet sig inspirere af antikkens Grækenland, hvor man genbrugte søjlefragmenter, statuer og gravsten som byggesten i nye mure, fordi byggematerialer var kostbare og tidkrævende at fremstille. Således vil bygningens sokkel blive opført med genbrugte betonelementer, der bliver skåret til som byggesten, et koncept der er opfundet af de to unge arkitekter Thelma Slaatto og Cecilie Morsbøl.