HER UNDERSTØTTER BEDRE BYGGESKIK MATERIALERNES SAMSPIL

Udefra ligner det nærmest en stor villa, men åbner man døren og kigger indenfor, er det en ganske anden snak. Julemærkefondens Hus i Roskilde, der blev indviet i efteråret 2024 og fungerer som den daglige arbejdsplads for fondens 30 medarbejdere, rummer nemlig en række gode håndværksmæssige kvaliteter, der på smuk og effektiv vis spiller sammen. Her går anvendelsen af både beton, træ og tegl op i en smuk enhed, der lever op til kendte håndværksmæssige dyder.

Den nyopførte administrationsbygning har en række bevaringsværdige villaer som nærmeste nabo, og derfor har det været intentionen for arkitekten Dan Cornelius fra Cornelius Vöge, at finde frem til det samlingspunkt, der forener en moderne konstruktion samt smuk og klassisk arkitektur med værdierne fra Bedre Byggeskik; en bevægelse, der fra 1915 og frem forsøgte at vække befolkningen og byggebranchen med det formål at skabe interesse for vor fælles bygningskultur.

”Huset skal ses som en modbevægelse i forhold til det standardiserede industrielle byggeri, vi ser så meget af. Det er en hyldest til håndværket og en stolthed over at bygge huse med holdbare kvaliteter for fremtidige generationer til glæde og gavn for såvel nuværende som kommende brugere,” siger Dan Cornelius.

NYFORTOLKNING AF BEDRE BYGGESKIK

I Bedre Byggeskik skulle husene være enkle, smukke med klassisk proportionering og gode håndværksmæssige detaljer. Julemærkefondens Hus er et bud på en nyfortolkning af disse idealer. En nyfortolkning, hvor materialevalget udgør et væsentligt element, nemlig et råhus med hybriddæk i beton og CLT-træ, aptering med finer og massiv fyr samt terrændæk med tegl og limtræssøjler. Desuden er der udvendigt anvendt beton mod landskab og bænke i træ.

”Råhuset er udført med fire stabiliserende kerner i beton og en bærende trækonstruktion med søjler og bjælker i limtræ samt dæk i CLT-træ og beton. Råhuset er forblevet synligt i den færdige bygning, og trækonstruktionen markerer det store atrium, der udgør husets hjerte og forbindelsen mellem alle etager,” siger projekt- og byggeleder Martin Praem fra Cornelius Vöge, der har været arkitekt og totalrådgiver på projektet.

ET BYGGERI MED HØJ KOMPLEKSITET

Han føjer til, at det ærlige udtryk forstærkes i mødet mellem råhus, røde genbrugstegl og ubehandlet in-situ støbt beton med bræddeforskalling. Det er ikke et kæmpe byggeri, men et byggeri med høj kompleksitet, hvor der er behov for, at råhuset er synligt, så man kan se in-situ støbningerne i bræddebeklædning samt de anvendte limtræssøjler og krydsfineren. Desuden har der i projektet været opmærksomhed på at optage tolerancerne i mødet mellem de to råhus systemer.  

”Det er nemlig ikke sådan, at man bare kan støbe et betondæk, og så lade træet vokse op derfra. De to råhus systemer samarbejder. Det gælder både søjler og CLT-dæk med beton på oversiden, der giver styrke og stabilitet vandret. Det er essentielt; også i sådan et mindre byggeri, hvor der f.eks. ikke er stabiliserende trappe eller elevatorkerner,” forklarer Martin Praem og føjer til, at betonlaget oven på CLT-dækket ligeledes er med til at dæmpe lyd.

HELT NYE KOMPETENCER KOM I SPIL

Som arkitekt på projektet har man hos Cornelius Vöge været meget opmærksom på de detaljer, der er afgørende for, at tolerancerne mellem beton og træ kan optages på en god og robust måde. Noget man ifølge Martin Praem har lært meget af. Det har givet en helt ny faglig tilgang til projektet, hvilket har betydet, at generalistkompetencerne virkelig er blevet styrket med henblik på at forene de to råhus systemer.

”Jeg synes, det er lykkedes at skabe et fint projekt i samarbejde med bygherre. Et projekt, der ligeledes over tid giver mulighed for at ændre funktion, da den mulighed i høj grad er indbygget i designet. Det er blevet til et hus lige efter vores DNA. Træ betyder meget for os, men vi kan bestemt ikke undvære beton, og derfor har det været dejligt at samarbejde med en modig og fremadrettet bygherre, der kan se mulighederne i samspillet mellem materialerne,” uddyber Martin Praem.  

KONSTRUKTION MED STOR ÅBENHED

Bygherres opdrag har været at skabe stabile og gode rammer for Julemærkefondens ansatte og deres arbejde. Det er første gang, de kan sidde samlet som en organisation, der er vokset meget. Derfor har en hjemlig indretning været vigtig. Et atrium udgør husets hjerte, der fordeler videre til stuerne (kontorlokalerne) og havestuerne (møderum), til lokalerne i kælderplan og anlæggets sænkede gårdhaver.

”Ved at lade råhuset stå synligt i sin enkle og ærlige konstruktion imødekommer arkitekturen Julemærkefondens ønske om et hus med åbenhed, karakter og sjæl. Et hus, der kommer til at danne ramme om fondens administration og den fortsatte udvikling af dens arbejde mange år frem. I alle løsninger er derfor lagt vægt på fleksibilitet og holdbarhed for at sikre organisationen optimale vilkår, også på langt sigt,” slutter Dan Cornelius.