Etableringen af Femern Bælt-forbindelsen er ikke blot Nordeuropas største anlægsprojekt. Det kommer både nu og i de kommende år til at fungere som inspirator for en mere klimavenlig bygge- og anlægsbranche. Foto: Femern Bælt.
Foto: Femern BæltDet er næppe gået nogens næse forbi, at Danmark lige nu er skueplads for Nordeuropas største anlægsprojekt, nemlig den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden. Det er samtidig et projekt, der på en lang række områder bliver løftestang for erhvervslivet, især bygge- og anlægsbranchen. Ikke kun lokalt i Region Sjælland, men over hele landet, hvor ny viden og nye kompetencer vil få en afsmittende effekt.
En effekt, der vil få betydning for såvel virksomheder som forsknings- og læringsinstitutioner samt ikke mindst krydsfeltet mellem disse. Anlægsprojektet har været medvirkende til etableringen af Erhvervsfyrtårn Femern, hvis mål er at maksimere effekten af Femern-investeringen og være med til at sikre, at danske virksomheder står stærkt i fremtiden. En af ambitionerne er at sikre forankringen af arbejdet med et udvikle en styrkeposition for klimavenligt byggeri- og anlæg.
FLERE PARTNERE I PROJEKTET
Det er blandt sket andet gennem etableringen af et videns- og læringscenter i Rødby Havn for klimavenlig megainfrastruktur, hvilket skal være med til at øge udbuddet af arbejdskraft til klimavenligt byggeri samt til at udnytte erhvervspotentialet i Femern Bælt-forbindelsen. Erhvervsfyrtårn Femern er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmestyrelse, lige som en række partnere er med i arbejdet.
Det er politisk besluttet, at tunnelelementfabrikken i Rødby skal bevares, den dag Femern Bælt-forbindelsen er fuldført. Planen er, at den skal anvendes til andre megainfrastrukturprojekter og på den måde være med til at begrænse CO2-aftrykket i en anlægsfase.
Foto: Femern BæltBlandt andre Erhvervshus Sjælland, der har stået i spidsen for etableringen af fyrtårnet, samt videns- og erhvervsklynger som We Build Denmark og forsknings- samt uddannelsesinstitutioner som Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Ifølge projektleder Joost Haugmark Jensen fra We Build Denmark er mere end en halv snes projekter allerede igangsat, og en lille håndfuld af disse har beton som omdrejningspunkt.
NYE TEKNOLOGIER SKAL I BRUG
”Det kan være i form af mere klimavenlige materialer med forbedret LCA-regnskab, f.eks. beton og armering, forbedrede processer både i produktions- og anlægsfasen for eksempel automatisering, reduktion af spild, reduceret CO2-aftryk med mere. Desuden arbejder vi med brug af ny teknologi, dataopsamling både i anlægsfasen og den efterfølgende drifts- samt servicefase og automatisering,” siger Joost Haugmark Jensen.
Det er klart, at et projekt som etableringen af Femern Bælt-forbindelsen er en stor inspirationskilde, fortæller projektlederen videre og føjer til, at man arbejder på to fronter, dels projekter, der har fokus på udvikling af medarbejderkompetencer, dels projekter, der har fokus på innovation. Her arbejder man blandt andet med mere bæredygtig megainfrastruktur samt såvel land som vandbaserede konstruktioner.
Ud over at have fokus på at understøtte en mere klimavenlig bygge- og anlægsbranche er der også fokus på opkvalificering af branchens medarbejdere. Her et kig ind i betonlaboratoriet på Femern Bælt-forbindelsen.
Foto: Henrik MalmgreenEN STOR INSPIRATIONSKILDE
Bygherre på Femern Bælt-forbindelsen er Sund & Bælt, der lægger vægt på dels at bygge så klimavenligt som muligt, dels at støtte udviklingen af en grøn bygge- og anlægssektor. Derfor er rollen som inspirator helt naturlig. Et ganske håndfast bevis på det er, at det nu er politisk besluttet, at elementfabrikken i Rødby skal bevares. Ved at genanvende fabrikken til fremtidige statslige megainfrastrukturprojekter reduceres miljø- og klimapåvirkningerne i en anlægsfase.
Således ligger det i kortene, at fabrikken skal anvendes til at støbe tunnelelementer til den Østlige Ringvej omkring København, der netop nu er i en forundersøgelsesfase. Femern Bælt-forbindelsen samt videns- og læringscenteret er altså blevet et knudepunkt for ny viden og udvikling. Samtidig er det en mulighed for at arbejde med, hvorledes robotter via et samarbejde med Odense Robotics og digitale løsninger kan bidrage til en mere klimavenlig bygge- og anlægsbranche.
Fakta
Arbejder på to fronter
Fyrtårn Femern arbejder på to fronter, dels med et Regionalfondsprojekt, dels med et Socialfondsprojekt. Regionalfondsprojektet har som ambition at opbygge en dansk styrkeposition inden for mere bæredygtigt byggeri og megainfrastruktur. Gennem samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner udvikles og testes nye løsninger, der kan styrke konkurrenceevnen og fremme innovation i byggebranchen, herunder:
- Bæredygtige materialer: Alternativer til cement og beton.
- Automatisering og monitorering: Anvendelse af droner og sensorer.
- Støjskærme og byggematerialer: Nye metoder til optimering af anlægsprocesser.
- Nye teknologier: Udvikling af løsninger til grøn omstilling.
Socialfondsprojektet har fokus på at sikre, at danske virksomheder har de rette kompetencer til at realisere innovation og bæredygtig udvikling. Konkret arbejder projektet med:
- Opkvalificering af medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen.
- Strategisk kompetenceløft af virksomheder.
- Introduktion af nye teknologier i branchens arbejdsgange.
- Øget rekruttering af unge til bygge- og anlægsbranchen.
Fakta
Arbejder med alternative betontyper
Et af de projekter, der skal arbejdes med i regi af Erhvervsfyrtårn Femern, er ”Alternative betontyper til anlæg og biodiversitet”. Det kommer til at ske i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor sektionsleder Thomas Juul Andersen fortæller, at man lige nu er inde i en udviklingsfase omkring projektets helt konkrete udformning. Han lægger dog ikke skjul på, at det er planen så at sige at slippe både fantasi og ideer løs.
”Man har i flere år - blandt andet i Rødbyhavn og Hirtshals - haft betonprøver nedsænket i havvand i såkaldte eksponeringspladser. Målet har været at få data og ny viden om, hvordan forskellige betonsammensætninger udvikler sig over tid i havmiljøet med særlig fokus på holdbarhed. Vi etablerer nu et lignende koncept i Aarhus Havn, hvor vi i løbet af året nedsænker de første prøver. Målet er at afprøve helt nye typer af betonrecepter,” siger Thomas Juul Andersen.
Dette projekt skal køre frem til sommeren 2026, og baggrunden for projektet er som nævnt at give eksperimenterne frit løb med henblik på at finde frem til betonrecepter, der både er så grønne som muligt og så modstandsdygtige som muligt. Desuden kommer biodiversitet til at indgå som en del af projektet forestået på den måde, at man skal undersøge mulighederne for at sammensætte beton, der giver optimale betingelser at der kan skabes nyt liv i kunstige rev til gavn for havmiljøets habitater.
