DEN NYE STORSTRØMSBRO BETYDER STARTEN PÅ EN HELT NY EPOKE I BETONINSPEKTION

Storstrømsbroen er ikke blot et unikt bygningsværk, der føjer sig til den eksisterende palet af smukke, danske brokonstruktioner. Den betyder samtidig starten på en helt ny epoke, hvor det er muligt at følge standen lige fra bygningsværkets fødsel. Storstrømsbroen bliver nemlig den første bro med en digital fødselsattest, da den allerede inden åbningen er gennemregistreret og 3D-modelleret ved hjælp af droneteknologi og kunstig intelligens.

Det er som nævnt første gang, det er sket, for ellers er proceduren normalt således, at der foretages et generelt eftersyn på en ny konstruktion, hvorefter den røde silkesnor klippes. Typisk er senere skader først blevet registreret, når de rent faktisk har vist sig for alvor, men nu er det altså muligt helt fra starten at registrere selv de små ting, der måske kan få betydning senere hen, samt ikke mindst følge dem over tid og dermed få et erfaringsgrundlag for skaders udvikling.

DIGITAL FØDSELSREGISTRERING

”Jeg synes det, er både spændende og interessant, at vi nu får mulighed for at følge standen i en konstruktion lige fra den er opført.” Det siger civilingeniør og specialkonsulent Kirsten Riis fra den nye Storstrømsbros bygherre, Vejdirektoratet. I 2019 igangsatte direktoratet en række pilotforsøg med anvendelse af droner til virtuel kortlægning af eksisterende broer, og siden har man indhentet et omfattende erfaringsgrundlag sammen med COWI, der står for droneundersøgelserne.

”Formålet har været overordnet at udvikle værktøjer til fremtidens systemer samt dels undersøge muligheden for at skabe 3D-modeller for de eksisterende broer gennem anvendelse af droner, dels undersøge om disse værktøjer reelt giver værdi for os,” forklarer Kirsten Riis. Den foreløbige konklusion er, at der er mange fordele ved at anvende droner til inspektion af beton, men at man lige nu mangler det rigtige værktøj til håndtering af 3D-modellerne.

OVERBEVISENDE RESULTATER

Kirsten Riis forklarer, at man er i gang med at udskifte direktoratets forvaltningsværktøj og dermed den platform, der understøtter muligheden for til fulde at udnytte potentialet i 3D-modellerne. Herunder muligheden for at kunne åbne og arbejde med flere modeller samtidig samt ikke mindst se dem i sammenhæng. Et sådant system vil dog givetvis blive implementeret på et senere tidspunkt, og derfor fortsætter man naturligvis samarbejdet med COWI.

”Det har stået på, siden Vejdirektoratet igangsatte pilotforsøgene, og dengang lavede vi sammen droneeftersyn af pillerne på Farøbroerne. Siden har vi også lavet droneeftersyn af pylonerne, men i år skal vi på ny lave eftersyn af pillerne. Det betyder, at vi nu for alvor kan vurdere værdien af droneteknologien som værktøj ved at sammenligne de to eftersyn,” forklarer specialist og civilingeniør Natasha Lykke Barnes fra COWI.

HELT OBJEKTIVE ANALYSER

I den tid, samarbejdet har forløbet, har man udviklet platformen COWI Virtual Inspection, der understøtter skadesregistrering med kunstig intelligens. Det vil sige, at man altså anvender den til at vurdere skaderne. Såvel Kirsten Riis som Natasha Lykke Barnes er enige om, at den helt store fordel er, at man med den teknologi kan opnå objektive resultater ved et eftersyn. Kameraet på dronen bliver nemlig ikke træt som det menneskelige øje gør.

”Jeg har selv været med på flere eftersyn, og det er ikke kun naturligt, men også meget forståeligt, at man kan se sig selv blind på store og næsten uendelige betonflader,” forklarer Kirsten Riis. Hun siger videre, at man endnu kun anvender droner og kunstig intelligens på udvalgte bygværker, blandt andre som nævnt Farøbroerne og ligeledes Mønbroen, der er blevet registreret fra ende til anden, men indtil videre har erfaringerne været gode.

FORUDSIGELIG VEDLIGEHOLDELSE

Når man med års mellemrum laver manuelt eftersyn på et bygningsværk som f.eks. en bro, er det meget svært at sikre sig, at det rent faktisk er de samme skader, man kigger på samt ikke mindst om man kigger på dem på samme måde. Med droner og ikke mindst kunstig intelligens bliver dataindsamlingen som nævnt langt mere objektiv, lige som teknologien på sigt vil give mulighed for at forudsige, hvornår man reparerer en skade på det optimale tidspunkt.

”Vi taler her om såkaldt Predictive Maintenance, hvilket bliver muligt, når vi kan følge skaderne på en ensartet måde over tid. Vi er der ikke helt endnu, men der er ikke nogen tvivl om, at det bliver fremtiden,” siger Natasha Lykke Barnes. Hun er dog af den overbevisning, at kunstig intelligens ikke kommer til at eliminere den menneskelige faktor i det løbende eftersyn af såvel store som små bygværker.

DEN MENNESKELIGE FAKTOR

Det er Kirsten Riis enig i. Teknologien vil gøre det meget nemmere at udpege de skader, der skal kigges nærmere på, men den kunstige intelligens vil - i hvert fald i den nærmeste fremtid - blot være det værktøj, der siger kig lige her, mens det stadig vil være den menneskelige kompetence, der afgør, hvorvidt en skade er moden til reparation eller ej. Men den kunstige intelligens bliver mere og mere kompetent, så hvad fremtiden bringer, kan være svært at spå om.

”Jeg vil gerne fremhæve endnu en faktor, nemlig at det at lave eftersyn på et bygningsværk med en drone kræver høj grad af ekspertise. Vi har et samarbejde med en ekstern droneoperatør, men det er vores specialister, der fortæller, hvorledes der skal flyves. Med droner og kunstig intelligens er der mulighed for at se meget mere, end det menneskelige øje kan opfatte, men det kræver ekspertviden at opnå den optimale billedkvalitet,” slutter Natasha Lykke Barnes.