20.03.25 Nyheder

CEMENTBRANCHEN KAN KIGGE IND I FREMTIDEN MED GOD SAMVITTIGHED

Fra at have været byggebranchens største CO2-udleder er cementbranchen på vej til at blive branchens duks. Det er godt nyt for fortsat brug af beton som byggemateriale.

I marts måned gik Heidelberg i fuld produktion med et nyt anlæg i Brevik i Norge, der fremadrettet vil kunne spare klimaet for 400.000 tons CO2 om året. Frem mod 2030 er det planen, at et lignende anlæg skal åbne i Sverige.

Foto: Heidelberg Materials

Cementbranchen, og som følge deraf også betonbranchen, er ofte blevet skældt ud grundet et stort CO2-aftryk. Cement og beton har med andre ord været den store klimasynder i byggebranchen, og sammen med en række andre tiltag med henblik på at styrke den grønne omstilling, har der de senere år været en tendens til at kigge skævt til disse klassiske byggematerialer for i stedet at rette blikket mod træ og andre biobaserede alternativer.

”Beton udmærker sig imidlertid ved at være et billigt, særdeles holdbart og meget formbart materiale. Derfor ville det være en stor skam, hvis vi fremadrettet skulle opleve begrænsninger i anvendelsen. Den gode nyhed er imidlertid, at som udviklingen tegner sig, behøver vi lige om lidt ikke på nogen måde have dårlig samvittighed over at anvende beton i hverken byggeri eller anlæg.” Sådan siger Poul Søgaard Nielsen, der er administrerende direktør i Heidelberg Materials Precast Denmark A/S.

FREMTIDEN ER HER ALLEREDE

Han bakkes op af Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for Corporate Affairs i Aalborg Portland A/S Nordic & Baltic, hvor man ligeledes arbejder frem mod en CO2-neutral fremtid. En fremtid, der ikke er så langt væk, som man måske kunne tro. Faktisk forventer Heidelberg Materials at være klar med deres evoBuild cement i fjerde kvartal. Den reducerer CO2-aftrykket med 50 procent, og man har udviklet recepter, hvor der kan opnås en samlet reduktion på helt op til 75 procent. Den helt CO2-neutrale cement evoZero forventes på markedet senere i 2026.

Poul Søgård Nielsen fra Heidelberg Materials forklarer, at fra det netop indviede CO2-fangstanlæg i Brevik vil CO2’en blive sejlet ud på havet til pumpestationer, hvor det i flydende form skal pumps 2,6 kilometer ned i undergrunden, blandt andet i nedlagte oliefelter.

Foto: Heidelberg Materials

Hos Heidelberg Materials har man som nævnt eksperimenteret med betonrecepten og blandt andet arbejdet med tilsætning af flyveaske. Ifølge Poul Søgaard Nielsen er det dog svært på den måde at opnå yderligere en CO2-reduktion. Derfor har man også valgt at satse på CO2-fangst, såkaldt Carbon Capture Storage, og på koncernens produktionsanlæg i Brevik i Norge, gik man i full-scale produktion med dette koncept i marts. Hos Aalborg Portland er man på en lignende rejse.

CO2 FANGST GIVER MEST EFFEKT

”Vi har en tredelt tilgang til det at spare CO2. Ganske som hos Heidelberg Materials arbejder vi også intensivt med CO2-fangst, men vi arbejder ligeledes med at optimere vores produkter, ligesom vi arbejder med at reducere CO2-aftrykket på brændstofsiden. Men jeg er enig med Poul Søgård Nielsen i, at det er på området for CO2-fangst, vi kan opnå langt den største CO2-reducerende effekt. CO2-fangst må dog ikke stå alene. Man skal løbende arbejde på at brændslerne bliver grønne og produkterne mere ressourceeffektive,” siger Michael Lundgaard Thomsen.

Således estimerer han, at man på produktsiden kan reducere CO2-aftrykket med cirka 340.000 tons om året, med 900.000 tons ved at anvende biobaseret brændsel frem for fossilt brændsel, mens det for så vidt angår CO2-fangst er muligt at spare 1,5 millioner tons CO2 om året. På den måde rammer man faktisk mere end de 2,3 millioner tons CO2, man udledte, før reduktionsindsatsen blev sat i værk. Allerede i dag har man imidlertid reduceret udledningen med 800.000 tons.

Groft sagt kan man sige, at CO2-fangst foregår på den måde, at der sættes en stor emhætte på skorstenen, som opfanger røggassen, hvorefter CO2’en bliver udskilt.

Foto: Aalborg Portland

DEL AF DANSK INFRASTRUKTUR

Forskellen på Heidelberg Materials og Aalborg Portland er, at den cement, Heidelberg Materials leverer til det danske marked, produceres i Norge. Her har man har valgt en løsning, hvor den opfangede CO2 konverteres til en væske, der pumpes hele 2,6 kilometer ned i undergrunden ude på havet. I Danmark har Aalborg Portland valgt en landbaseret strategi, hvor CO2’en skal pumpes 800 meter ned i et underjordisk kalklager ved Gassum mellem Hobro og Randers.

”Det er meningen, at der skal føres en rørledning fra Aalborg til Gassum, og dermed kommer vi til at indgå i en kommende dansk infrastruktur for transport af CO2, der skal lagres i undergrunden,” forklarer Michael Lundgaard Thomsen, idet han føjer til, at man hos Aalborg Portland har skønnet, at løsningen med transport til havbaserede pumpestationer ville blive alt for dyr både i forhold til etablering og efterfølgende drift.

BYG FULDSTÆNDIG SOM NORMALT

Hvad fremtiden kommer til at bringe, er naturligvis svært at spå om, men Heidelberg Materials arbejder ud over anlægget i Brevik frem mod 2030 på at være produktionsklar med et tilsvarende anlæg i Sverige, og hvordan ønskerne til lagring så ser ud til den tid, kan man kun gisne om. I Danmark er der imidlertid lagt en national strategi, som går ud på, at der skal opsamles 5 millioner tons CO2 om året, hvis samfundsmålet om en reduktion på 70 procent i 2030 skal nås.

Aalborg Portland har gennem en årrække arbejdet med at optimere sine produkter og har blandt andet lanceret den CO2-reducerede cement FUTURECEM. Det er imidlertid gennem CO2-fangst, langt den største reduktion opnås.

Foto: Aalborg Portland

”For mig at se er den gode nyhed til byggebranchen imidlertid, at når vi benytter på CO2-fangst, er materialernes egenskaber helt upåvirkede af processen. Det betyder, at byggebranchen kan arbejde fuldstændig, som den altid har gjort uden at skulle afsøge markedet for alternative grønne løsninger. Træ har mange gode egenskaber, men i dette materiale opbevares CO2 jo blot midlertidigt, så jo mere træ, der anvendes, jo større bliver CO2-regningen blot senere hen,” siger Poul Søgaard Nielsen fra Heidelberg Materials.

EN OVERRASKENDE UDVIKLING

Ifølge beregningerne kan man med det nyligt indviede anlæg i Brevik spare klimaet for 400.000 tons CO2 om året. CO2’en transporteres som gas over i et kemisk anlæg, hvor det under tryk omdannes til en væske og derefter sejles ud til en pumpestation, hvor eksempelvis nedlagte oliefelter kan anvendes som depot. Men havde Poul Søgård Nielsen regnet med, at det skulle blive muligt at nå så langt med CO2-reduktion i klimaets navn?

”Hvis du havde spurgt mig for en 4-5 år siden, havde jeg givet svaret nej til, at det ville være muligt at fjerne CO2 helt fra cementproduktionen. At vi nu kan det, er glædeligt. Vi regner med at have EPD’er på evoBuild i løbet af få måneder, og selv om vi blandt andet satser massivt på CO2-fangst, fortsætter vi arbejdet med at udvikle nye, værdiskabende og bæredygtige løsninger til byggeindustrien. Men nu skal vi i første omgang ud og fortælle markedet om vores nye, grønne cementtyper,” slutter Poul Søgaard Nielsen.

Læs om de tekniske detaljer i den danske strategi for CO2-fangst - klik her

Henrik Malmgreen
Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold