DE UNGE ER MED TIL AT DEFINERE FREMTIDEN FOR BETONBRANCHEN

Over en årrække har der været en tendens til, at unge samt ikke mindst deres forældre har en opfattelse af, at det er finere at gå den akademiske vej frem for at gå håndværkervejen. Men heldigvis får mange unge øjnene op for de spændende muligheder, som håndværksfagene, herunder byggebranchen, rummer. Både når det gælder faglige udfoldelsesmuligheder og lønniveau.

Der er i høj grad mangel på faglært arbejdskraft, hvilket er med til at presse lønningerne i vejret, og ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har nogle grupper af faglærte nu overhalet visse grupper af akademikere målt på indkomst. Således har flere typer af faglærte inden for de byggetekniske områder, som 40-årige, en højere gennemsnitlig indkomst end akademikere inden for eksempelvis humaniora, kunstneriske fag og pædagogik.

FRISKE ØJNE PÅ BETONBRANCHEN

Det er imidlertid ikke kun lønniveauet, der trækker. Som aktør i byggebranchen ser mange unge nemlig muligheden for at være med til at gøre en indsats for at gøre branchen mere bæredygtig. Blandt andet når det gælder anvendelsen af beton. Det mærker man med al tydelighed hos betonelementleverandøren Spæncom, hvor man har fokus på reduktion af klimapåvirkning, ressourceudnyttelse samt ansvarligt design.

Både bæredygtighed og innovation er med til at definere fremtiden, og den tegnes i høj grad af en ny generation af bygningsingeniører, der står klar til at forme byggebranchen med friske perspektiver og ny viden. Her brænder nye, unge talenter for et fælles mål om at gøre en forskel i en udskældt branche. En branche, der har eksisteret i århundreder, men netop nu står over for store forandringer.

TÆT SAMARBEJDE MED KUNDERNE

”Siden jeg blev færdig som bygningsingeniør i 2019 og frem til i dag, er der helt klart sket en udvikling i interessen for at reducere klimaaftrykket i arbejdet med beton. Det kan vi tydeligt mærke hos vores kunder, og som virksomhed gør vi alt, hvad vi kan for at indgå i en konstruktiv dialog, hvor vi sammen kan finde frem til den løsning, der er mest optimal set ud fra klimamæssige hensyn,” siger 30-årige Trine Ladegaard Bøhnke.

Hun startede i praktik hos Spæncom i 2018 og er efter endt uddannelse ansat i en stilling som konstruktionsingeniør, hvor hun beregner på de elementer, der skal produceres til kunderne og følger dem helt til dørs lige fra projektering til støbning. Hun kunne dog godt tænke sig, at også rådgiverne får mere fokus på bæredygtighed, men hun er sikker på, at de nye LCA-krav, der kommer til at gælde fra sommeren 2025, nok skal skubbe på interessen.

EN BRANCHE I KONSTANT UDVIKLING

Højere grad af bæredygtighed og materialeoptimering er altså et dagligt fokusområde for Trine Ladegaard Bøhnke, og sammen med kunderne drøfter hun, hvor der kan spares på armering, hvor man eventuelt kan anvende mindre CO2-belastende betontyper, samt hvorledes selve støbeprocessen kan optimeres i form af mindre godstykkelse, hvor det kan lade sig gøre. Der er jo ikke nogen grund til både at gå med livrem og seler, som hun udtrykker det.

”Arbejdet i byggebranchen er både dynamisk og udfordrende, hvilket gør det til et attraktivt karrierevalg,” siger Trine Ladegaard Bøhnke, der er uddannet som bygningsingeniør fra SDU i Odense. I Spæncom arbejder hun med beregninger samt statik og mener i øvrigt, at betonbranchen skal kendetegnes ved en evig udvikling og fornyelse, hvor arkitekter og ingeniører løbende skaber innovative og unikke bygningsdesign.

ALLE FAGLIGE EKSPERTISER SKAL I SPIL

Samme holdning møder man hos den 27-årige Robert Bredahl Petersen, der blev færdig som bygningsingeniør fra VIA i Horsens i januar 2021. Han var i praktik hos Rambøll, men er siden kommet til Spæncom som konstruktionsingeniør, og han mener, at byggebranchen aldrig går af mode samt, at den altid vil udvikle sig. Derfor vil der konstant være behov for bygningsingeniører, som kan bringe deres faglige ekspertise i spil.

”Det der har trukket mig ind i branchen, er muligheden for at være med til skabe noget, der er blivende og er med til at gøre indtryk,” forklarer Robert Bredahl Petersen. Det må man nok sige, der har været mulighed for hos Spæncom, som både har leveret elementer til Danmarks højeste bygning, Lighthouse, på Aarhus havn og ligeledes skal levere til det nye projekt Mindet, der med sine 143 meter kommer til at slå højderekorden med en meters penge.

BETON ER ET SPÆNDENDE MATERIALE

”Jeg synes beton er et meget spændende materiale at arbejde med. Men som ingeniør i byggebranchen skal du ikke kun have viden inden for matematik og fysik. Der kræves ligeledes viden om økonomi samt stærke sociale kompetencer. Den daglige kontakt med kunder og rådgivere er essentiel, da succesfulde byggeprojekter afhænger af effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper,” siger Robert Bredahl Petersen videre.

Dermed er han enig med Trine Ladegaard Bøhnke i betragtningen om, at ikke to dage er ens, og at arbejdet altid byder på nye og spændende udfordringer. Det samme mener 28-årige Sami Lachkar, der har valgt at gå projektledervejen, efter han blev færdig som diplomingeniør fra Aalborg Universitet i 2021. Han finder det spændende, at det er afgørende for et projekts succes, at samarbejdet mellem alle involverede parter lykkes.

BLIVER LIGE SÅ KLIMAVENLIGT SOM TRÆ

”Der er ekstremt mange muligheder i byggebranchen, og jeg tror, at det er en af de brancher, hvor et godt samarbejde ikke kun bidrager til en mere behagelig arbejdsproces, men også afspejles i kvaliteten af det færdige byggeri,” forklarer Sami Lachkar, der ganske som Robert Bredahl Petersen har en svaghed for at være med til at opføre store og synlige byggerier, som folk arbejder og bor i.

Men den helt tydelige drivkraft for de tre unge i Spæncom er altså interessen for bæredygtighed, et område man ifølge Robert Bredahl Petersen står på skud for, når man fortæller, at man arbejder i byggebranchen. Set med betonbrillerne på har han dog en interessant pointe. Gennem en fortsat og kontinuerlig indsats er han nemlig overbevist om, at det på et tidspunkt vil være muligt at gøre beton til et byggemateriale, der er blandt de mest klimavenlige.