500 kbm jord bortgraves ved hvert fundament, som har et areal på 150 kvadratmeter. Ved at anvende UNI-Green beton baseret på FUTURECEM-cement reduceres CO2-aftrykket i projektet svarende til en reduktion på mellem 30 og 35 procent sammenlignet med anvendelsen af konventionel brobeton.
Foto: ArkilStøbning af fundamenter til højspændingsmaster er ikke nogen helt lille opgave, og når der ovenikøbet er tale om fundamenter, hvor hovedparten skal etableres midt ude i det åbne landskab på marker og enge, bliver opgaven bestemt ikke lettere. Støbning af 421 af slagsen på en 172 kilometer lang strækning fra den dansk-tyske grænse til Idomlund ved Holstebro er imidlertid dagligdag lige nu for entreprenøren Arkil og betonleverandøren Unicon.
Anledningen er et stort infrastrukturprojekt i forbindelse med, at det statslige selskab Energinet er i gang med at opgradere el-transmissionsnettet i Vestjylland. Det vil være helt naturligt at spørge, hvorfor kablerne ikke bare graves ned i jorden, men svaret er lige så naturligt. Der er nemlig tale om en strækning med højeste spændingsniveau på 400.000 volt, og den slags kabler kan man af fysiske årsager ofte ikke lægge i jorden.
I alt skal cirka 1.000 betonpæle på 18 meters længde bankes i jorden som pælefundering på mellem 45 og 50 ud af de 421 fundamenter alt efter undergrundens beskaffenhed. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2025.
Foto: ArkilJORDKABLER ØGER STØJ I EL-NETTET
”Det skyldes det, vi kender som støj i elnettet, der forvrænger strømmens svingninger. Støjen kan komme fra mange forskellige kilder, og blandt andet kan kabler i jorden være med til at forstærke den. I værste fald kan f.eks. forbrugernes el-apparater ødelægges. Det samlede danske elnet er komplekst, og elektrisk støj ét sted kan påvirke mange andre steder,” forklarer Energinets pressechef Jesper Nørskov Rasmussen.
Energinet vil gerne lægge så mange kabler som muligt i jorden, men det er altså ikke altid muligt, når man skal flytte store mængder strøm som med den aktuelle 400 kV-forbindelse. Det skal dog nævnes, at det i forbindelse med dette projekt er muligt at lægge jordkabler på kortere stykker, men Arkil er altså i fuld gang med at grave store huller i den jyske muld til hovedparten af strækningen. Arbejdet begyndte i starten af november måned sidste år og har været ganske udfordrende.
Her udlægges armering inden støbning af fundamentet, hvilket sker med M35 beton med FUTURECEM cement. Kravet var oprindeligt Aalborg SOLID cement. CO2-besparelsen ligger altså i ændringen af cementtype i fundamenterne i skiftet fra Aalborg SOLID cement til FUTURECEM cement.
Foto: ArkilBRUG FOR OP MOD 1.000 BETONPÆLE
”Blandt andet har vi et massivt behov for køreplader. Vi har vel omkring 90.000 i brug, men kan sagtens bruge flere, og vi kan ikke bare flytte pladerne, når vi er færdige med at støbe et fundament. Det kan først ske, når en anden leverandør har monteret selve masten, hvilket giver store logistikmæssige udfordringer,” forklarer Per Holm Helgesen, der er projektchef i Arkils afdeling for Bro & Beton.
Inden man overhovedet kan komme i gang med selve støbningen melder sig imidlertid flere udfordringer. Fundering med betonpæle er nemlig nødvendigt på mellem 45 og 50 ud af de 421 fundamenter alt efter undergrundens beskaffenhed. I alt rammes 16 betonpæle med en længde på 18 meter ned forud for udførelsen af støbearbejdet ved de fundamenter, der altså kræver pælefundering.
Her gøres klar til støbning af de fire plinte, som støbes med A35 beton med Aalborg SOLID cement. Oprindelig var det meningen, at også bundpladen i henhold til udbudsmaterialet skulle støbes i konventionel brobeton, men sammen med bygherre og rådgiver fandt man ud af, at UNI-Green betonen kunne anvendes grundet moderat miljøpåvirkning.
Foto: Arkil70 KBM BETON PR. FUNDAMENT
Dernæst skal grundvandet tages i ed, og en våd vinter har øget behovet for grundvandssænkning. Således forventes det, at der skal sænkes grundvand ved mellem 200 og 250 af fundamenterne. Når det er sket, er det tid til at grave, og med en gravedybde på 2,1 meter flytter sjakkene fra Arkil cirka 500 kubikmeter jord og klargør et hul på cirka 150 kvadratmeter, hvor der udstøbes renselag, hvorpå der udlægges armering, hvorefter fundamentets bundplade udstøbes.
Ved udlægning af armeringen forberedes samtidig støbningen af fire såkaldte plinte, der lige præcis kommer til at rage op over jorden. På disse kommer højspændingsmastens ben til at stå, og når en stor del af den fjernede jord er genindbygget, bliver plintene det eneste synlige bevis på, at der gemmer sig en stor betonklods på cirka 90 kubikmeter under jorden. Ambitionen er, at der i løbet af etableringsperioden skal færdiggøres mellem fem og syv mastefundamenter om ugen.
Det eneste, der er synligt, når fundamentet er færdigstøbt, er de fire plinte, der kommer til at bære højspændingsmastens fødder. På en kort strækning er det muligt at lægge jordkabler, men på langt hovedparten af strækningen bæres kablerne i masterne.
Foto: ArkilLOGISTIKKEN DEN STØRSTE UDFORDRING
”Selve støbearbejdet er noget, vi er vant til. Den største udfordring er som nævnt logistikken i forbindelse med den nødvendige produktionshastighed samt det faktum, at vi arbejder på en flere hundrede kilometer lang byggeplads, hvor blandt andet natur- og eksproprieringshensyn gør det svært at støbe fundamenterne kontinuerligt. Ofte er vi nødt til at flytte os over store afstande for at komme videre i projektet,” forklarer seniorprojektchef Niels Lønow fra Arkil. Den megen nedbør med stor intensitet, vi har oplevet i 2024, har yderligere udfordret den løbende planlægning.
Afstanden mellem hvert mastefundament er lige godt 300 meter, og til dækning af den samlede strækning kommer Unicon til at levere i omegnen af 40.000 kubikmeter beton. Da man imidlertid råder over 33 fabrikker i hele Danmark, hvoraf flere befinder sig lokalt langs den jyske vestkyst, er man sikret den kortest mulige transportafstand og dermed den mindst mulige miljøbelastning i forbindelse med kørsel.
Thor-mast er en ny type mast, der skal anvendes på Vestkyststrækningen mellem den dansk–tyske landegrænse og Idomlund. Den er lavere end andre master, men til gengæld er tværarmen bredere, således at den kan bære seks ledere. De kommer til at hvile på et fundament af solid, dansk beton.
Foto: EnerginetDER STØBES MED FUTURECEM-CEMENT
Størstedelen af betonen leveres som UNI-Green, en beton, der er baseret på FUTURECEM-cement og dermed har et markant lavere CO2-aftryk end konventionel brobeton. I projektets udbudsmateriale var der netop lagt op til anvendelse af konventionel brobeton, der generelt har et højere CO2-aftryk, men på baggrund af en række drøftelser blev projektparterne bekræftet i, at det i stedet er muligt at anvende UNI-Green.
”I tæt samarbejde med disse er vi nået frem til en løsning, hvor vi anvender denne beton de steder i projektet, hvor det muligt. Alle de dele af fundamenterne, der befinder sig under jorden i det, man betegner som moderat miljøpåvirkning, kan støbes med UNI-Green. Den resterende lille del af fundamenterne, der står over jorden, det vil sige plintene, som mastefødderne hviler på, støbes med konventionel brobeton,” forklarer Allan Dahl, der er Sales Manager hos Unicon.
