Støbningen af tunnelelementerne til den kommende Femern Bælt-forbindelse er i gang, og i en fremtid, der ikke er alt for langt væk, vil det første af de 217 meter lange elementer blive sænket på plads. Både på den tyske og den danske side er man så langt med portalanlæggene, at de nu er under vand, så tilbage står ”blot” at sørge for, at de i alt 89 elementer kommer til at hvile trygt og godt på bunden af bæltet. Det betyder, at vi her i 2024 så småt kan kigge frem mod projektets forventede færdiggørelse i 2029.
Det kan synes som en overskuelig tidshorisont, men hvad de færreste tænker over, er, at det er 15 år siden, man begyndte at sætte fokus på, hvorledes forbindelsen kan leve op til forventningen om en levetid på minimum 120 år. En lang række faktorer har betydning for ambitionen om, at dette ønske kan gå i opfyldelse, og kravene til den betonstrategi samt de betonrecepter, der indgår i projektet, er naturligvis en af dem. Det er altså et arbejde, der har stået på i en årrække.
Således igangsatte Femern A/S allerede for mere end 10 år siden en holdbarhedstest i Rødbyhavn, hvor mere end 15 forskellige betontyper siden er blevet testet fysisk i Femern Bælt for påvirkning af temperatur og salt. Det er sket i samarbejde med Betoncentret på Teknologisk Institut, der har fungeret som eksternt betonlaboratorium, og forsøgene har givet viden om de chloridtærskelværdier, der er vigtige for at få pålidelige testresultater.
På Dansk Betondag 2024, der fandt sted torsdag den 26. september, kunne man høre Concrete Mix Development Manager Ingrid Ahrenkilde fra Femern Link Contractors fortælle om dels, hvor projektet er i dag, dels om det krævende arbejde, der er gået forud. Desuden fortalte hun om den unikke situation, det gigantiske infrastrukturprojekt giver os i Danmark med henblik på at tilegne os viden.
”Vi er skam dygtige på betonsiden her i landet, men man er bestemt også dygtig i udlandet, og i forløbet har vi et tæt samarbejde på tværs af de aktører, der er involveret i det omfattende joint venture projekt. Derfor gælder det om at få mest muligt ud af den proces, der hedder vidensdeling og opnå læring om, hvad vi skal tage med til de næste store infrastrukturprojekter,” forklarede Ingrid Ahrenkilde.
Hun sagde videre, at man i projektet har arbejdet intenst med receptudvikling i samarbejde med de enkelte joint venture laboratorier, og at man startede helt fra bunden med at vurdere materialer, tilslag og bindere med henblik på at udvikle den bedst mulige beton til projektet. Siden er omfattende pretest og full-scale test kommet til med henblik på at leve op til de krav til betonen, som bygherren, Femern A/S, stiller.
Det har været ønsket at anvende kendt teknologi, men bygherre har dog fravalgt at arbejde efter den europæiske rammestandard for beton, EN-206. I stedet er der specifikt til projektet blevet defineret seks miljøklasser (se skema), som anvendes alt efter hvor i projektet, betonen skal anvendes. Blandt andet derfor har det været nødvendigt med et omfattende testarbejde i forbindelse med udviklingen af betonrecepterne.
”Jeg ved ikke, om man ville have valgt samme fremgangsmåde i dag. Under alle omstændigheder har det været vigtigt at sikre, at selv om kvalitetskravene til betonen og dens holdbarhed er strenge, er det mindst lige så vigtigt at sikre, at den er til at arbejde med i selve udførelsen for så vidt angår pumpbarhed, egnethed og ensartethed,” føjede Ingrid Ahrenkilde til. Især pumpbarheden er vigtig på en byggeplads med mange kilometer pumpelinjer fra blandeanlæg til støbehallerne.
Det længste stræk, betonen skal pumpes, er 500 meter ud til det sted, hvor forbindelsens ti specialelementer med plads til tekniske installationer støbes. Det sker nemlig ikke i støbehallerne men på en udendørs position. Indtil nu har der ikke været problemer med betonen for sår vidt angår styrke og styrkeudvikling. Tværtimod. Kravet fra bygherre er en C40/C50 beton, men reelt ligger styrken i nærheden af C60/C75.
”Kontrolfasen er omfattende, og vi tester betonen både ved blandeanlæggene og i støbehallerne. Desuden er vi kontraktligt forpligtet til ligeledes at teste chloridtærskelværdierne. Kravene til betonen giver dog en høj grad af tæthed, og når det gælder saltindholdet i vandet, er Østersøen faktisk ikke så slem. Her er der typisk omkring 0,8 procent salt, mens der er omkring 2 procent salt i Kattegat og cirka 3,3 procent salt i Vesterhavet,” orienterede Ingrid Ahrenkilde.
Som bygherre lægger Femern A/S stor vægt på bæredygtighed. Projekt blev imidlertid startet før Paris-aftalen, og derfor ville man i dag formentlig have haft endnu højere kravspecifikationer på bæredygtighedsområdet. I valget af beton har det dog været afgørende, at man ikke går på kompromis med kvaliteten og en levetid på mindst 120 år for tunnelen. De kontraktmæssige specifikationer, der relaterer sig til levetiden, har derfor begrænset mulighederne for optimering.
”Sammen med bygherre har vi imidlertid kunnet etablere et samarbejde om at erstatte konventionel beton i tunnelelementerne med en Roller Compacted Concrete (RCC). Det gør det muligt potentielt at reducere CO2-aftrykket med mere end 50 procent, da RCC har et betydeligt lavere cementindhold,” forklarede Ingrid Ahrenkilde, idet hun føjede til, at man ligeledes har bæredygtighed på agendaen, når det gælder det øvrige ressourceforbrug på selve byggepladsen.
Når man er involveret i Nordeuropas største infrastrukturprojekt af sin slags, siger det sig selv, at det som tidligere nævnt, gælder om at suge viden til sig. På Dansk Betondag fremhævede Ingrid Ahrenkilde således også, hvorledes vi i Danmark kan blive bedre, når det gælder fokus på levetid, holdbarhed samt bæredygtighed, lige som vi skal have fokus på de fortsatte muligheder for at forbedre betonens kvalitet og arbejde med alternative tilsætninger samt erstatning for traditionel ballastbeton.
”Desuden skal vi blive bedre til at håndtere data. Vi arbejder med data i en mængde, vi i dag ikke er i stand til at processere i forhold til statistisk analyse og kvalitetskontrol. Vi skal have værktøjer til datahåndtering, som kan effektivisere kvalitetskontrollen, identificere nye sammenhænge samt optimere testomfang. Målet er at forbedre kvaliteten, øge ensartetheden af betonens egenskaber samt minimere løbende kontrol og reducere ressourceforbruget,” sluttede Ingrid Ahrenkilde.