NY GUIDE OG NY STANDARD FREMMER GENBRUGSTANKEN

Der er mange gode argumenter for at genbruge byggematerialer til nye byggeprojekter eller renoveringsprojekter. Et af de væsentlige er, at genbrugte byggematerialer tæller et stort, rundt 0 i byggeriets LCA-beregning. Et andet er, at genbrugte byggematerialer ikke alene sparer på CO2-regnskabet, men også på de jomfruelige materialer, der efterhånden er ved at være en knap ressource.

Derfor spreder genbrugstanken sig hastigt i dansk byggeri. Både når det gælder genbrug af de enkelte materialetyper, og når det gælder konvertering af den eksisterende bygningsmasse til nye formål, f.eks. når nedslidte industri- eller kontorbygninger konverteres til boligformål. Men uanset, hvor nobel genbrugstanken er, rummer den en række udfordringer. To af de helt væsentlige er, hvorledes man dokumenterer materialernes kvalitet og styrke samt deres restlevetid.

FLERE PROJEKTER ER I GANG

Ikke desto mindre er der grøde i en række projekter. Eksempelvis (P)RECAST-projektet (Reuse of Precast Concrete Elements) initieret af Teknologisk Institut, der blandt andet er resulteret i et forsøg, hvor ni vægelementer og 42 huldæk fra en nedrevet boligblok i Gellerupparken er sat på lager og venter på at genopstå i nyt byggeri. Desuden kan der nævnes en hel række projekter, hvor eksisterende bygninger er konverteret til nye og ændrede formål.

Alle disse projekter får nu hjælp af både en vejledning fra Social- og Boligstyrelsen, nemlig ”Guide til genbrug af bærende konstruktioner”, og den nye standard ”DS 11990 for bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner”, der skal være med til at mindske antallet af nedrivninger og i stedet øge fokus på renovering samt ombygning. Den nye standard rummer således værktøjer til og regler for bæreevnevurdering i forbindelse med opgradering af eksisterende konstruktioner.

KVALIFICEREDE VURDERINGER

Det er regler, som kan give den enkelte rådgiver et klarere overblik over konstruktion, statik, kvaliteten af de anvendte materialer samt konstruktionsdelenes tilstand for derigennem at kunne træffe en mere kvalificeret vurdering af, hvorvidt bygningen kan opgraderes eller transformeres. Toke Rask Frandsen, der er konstitueret centerchef for murværkscenteret ved Teknologisk Institut, er glad for den nye standard.

”Når det gælder genbrug af byggematerialer, er der helt klart brug for regulering og vejledning på området,” siger centerchefen, der sammen med instituttet og ABC Rådgivende Ingeniører selv har været med til at udarbejde guiden fra Social- og Boligstyrelsen. Som centerchef for murværkscenteret glæder han sig over, at det nu er muligt at få CE-mærket brugte mursten således, at de kan indgå i et byggeri helt på linje med nye mursten.

CE-MÆRKNING I FREMTIDEN?

”Det er en udvikling, jeg håber, vi også vil se, når det gælder beton,” siger Toke Rask Frandsen videre, selvom han godt er klar over, at det på betonsiden er lidt mere kompliceret end som så.

Den betragtning er certificeret statiker og teknisk direktør i ABC Rådgivende Ingeniører, Michael Panton Lind, helt enig i, og han ser da heller ikke umiddelbart mulighed for at genbrugte betonelementer kan CE-mærkes, medmindre geometrien for ny anvendelse svarer til den gamle.

”Men udviklingen står jo ikke stille, og vi arbejder ligeledes på andre fronter. Blandt har vi afviklet et projekt, hvor TT-dæk er blevet skåret op og genbrugt som trapper i et byggeri. Det har blandt andet været muligt, fordi der løbende kommer nye samlingsmetoder, blandt andet metoder, hvor betondelene kan skrues sammen,” forklarer Michael Panton Lind. Men i teorien kan CE-mærkning af genbrugte betonelementer dog godt lade sig gøre.

RABAT PÅ KONSTRUKTIONEN

Ganske som Toke Rask Frandsen er Michael Panton Lind glad for den nye DS 11990 standard, blandt andet fordi den åbner op for muligheden for så at sige at få rabat på sikkerhedskonstruktionen. Helt konkret er det muligt at få 10 pct. rabat på bæreevnen. Argumentet er, at en bygning, der har stået solidt og godt i måske 20, 30 eller 40 år, ikke sådan lige falder sammen bare fordi, man bygger om og ændrer dens funktion. Der skal dog udarbejdes en statikercertificeret tilstandsvurdering.

Michael Panton Lind ser imidlertid DS 11990 som en stor hjælp i indsatsen for at genbruge den eksisterende bygningsmasse til nye formål, og interessen for den slags projekter er stor. Som tillæg til guiden fra Social- og Boligstyrelsen er således udgivet en casesamling med 12 forskellige eksempler på konvertering af forskellige bygningsformer, hvor ABC Rådgivende Ingeniører har været involveret i en del af dem.

KRÆVER GRUNDIGT FORARBEJDE

Toke Rask Frandsen fra Teknologisk Institut melder ligeledes om stigende interesse for genbrug, blandt andet fordi mindsettet i byggebranchen har ændret sig. Han kan således fortælle, at man laver flere og flere tilstandsvurderinger, også i forhold til betonbyggeri, hvor man blandt andet tilbyder udtagning af boreprøver for at vurdere betonens styrke og kvalitet, inden den indgår i et konverteringsprojekt.

Man er nemlig ofte nødt til at afdække eksperimentelt, hvad betonstyrken er, fordi den oprindelige dokumentation er gået tabt. Hvis bærende konstruktioner skal kunne genbruges, er arkitekten desuden nødt til at have hjælp til at lave en løsning, hvor der er taget højde for den eksisterende konstruktions statiske virkemåde. Det er ligeledes nødvendigt tidligt i processen at afdække behov for eventuelle supplerende undersøgelser således, at de ikke senere forsinker processen.