In-situstøbningen af tunnelportalen i Rødby er færdig, og den ses tydeligt under vandet. Området mellem det midlertidige dige og det nye, permanente dige, der genskaber kystlinjen, er nu fyldt med vand, og nedtagningen af det midlertidige dige er allerede i fuld gang.
Foto: Femern BæltFemern Bælt-forbindelsen har nået to næsten samtidige målepunkter i tidsplanen. For det første er man blevet færdig med at støbe de to første tunnelelementer, der i Femern Bælt-terminologien hedder henholdsvis Standardelement 78 og Standardelement 79. Samtidig er den første del af tunnellen nu sat under vand, nemlig tunnelportalen i Rødby.
”Vi mangler dog at montere elementerne med stålskotter i enderne, ligesom de skal forsynes med ballasttanke og pontoner inden de sejles ud fra elementfabrikken,” fortæller pressechef Jens Villemoes fra Femern A/S.
Samtidig har man altså færdiggjort in-situstøbningen af tunnelportalen på den danske side, hvilket betyder, at man nu er i fuld gang med at fjerne et midlertidigt dige og dermed genskabe den oprindelige kystlinje
SNART KLAR TIL DET FØRSTE TUNNELELEMENT
”Det har taget mellem tre og fire dage at fylde vand i området med tunnelportalen, og når det midlertidige dige er væk, er alt klart til, at vi senere på året kan montere det første tunnelelement,” forklarer Jens Villemoes.
Eller næsten klar, for selvom resten af den 18 kilometer lange rende under Femern Bælt allerede står klar til at tage imod tunnelelementer, skal man først have renset renden foran selve tunnelportalen.
Sådan så det ud, da man var i fuld gang med in-situstøbningen af tunnelportalen i Rødby, der forbinder den med de nybyggede veje samt jernbaner i baglandet. Der er naturligvis anvendt beton i samme høje kvalitet som til tunnelelementerne, men selve portalen er altså støbt på stedet.
Foto: Femern BæltDen forbinder landanlægget med selve tunnelen under vandet, og vanddybden er cirka 12 meter på det sted, hvor altså det første af de færdige tunnelelementer senere på året vil blive sænket ned. Det midlertidige dige er erstattet af et permanent 200 langt dige tværs over tunnelportalens indgang.
PREMIERE FOR OPENBIM I SÅ STOR SKALA
Men det er ikke kun på det synlige plan, at Femern Bælt-tunnelen er et gigantisk projekt. Med mere end 700 underleverandører er det essentielt, at data kan udveksles frit mellem forskellige programmer lige fra designfase og konstruktion til drift og vedligeholdelse. Derfor anvender man openBIM på verdens største infrastrukturprojekt af sin slags.
openBIM byder på en række fordele i BIM (Building Information Modelling), nemlig ved at forbedre datas tilgængelighed, brugervenlighed, styring og bæredygtighed, når processen benyttes i bygge- og anlægsbranchen. Grundlæggende er openBIM en samarbejdsproces, der ikke er betinget af én softwareleverandør, men derimod tillader, at projektinformation deles frit mellem virksomheder uafhængigt af softwareprogrammer og filformater.
I det tidlige forår blev det muligt at tage de første skridt ind i tunnelen, hvor tunnelportalens bundplade, vægge og tag blev støbt hver for sig. Her vil det første tunnelelement senere på året blive sænket ned.
Foto: Henrik MalmgreenÅBENT UDVEKSLINGSFORMAT FOR DATA
openBIM’s dataformat bygger på udvekslingsformatet IFC (Industry Foundation Classes) og ifølge Lars Straarup, der er BIM-manager i Femern Bælt-konsortiet, er standarden nu tilgængelig i en version, der i langt højere grad end tidligere også understøtter de objekter, der indgår i infrastrukturprojekter. Tidligere var den primært rettet mod byggeri alene.
”Med openBIM anvendes samme struktur på tværs af hele projektet, nemlig CCI (Construction Classification International), som er et klassifikationssystem. Vi har stillet krav om, at alle vores entreprenører skal klassificere de assets, som dækker over alle bygningsdele samt alle elektriske og mekaniske komponenter/installationer, der er relevante for driften, hvilket skal ske efter vores anvisninger,” forklarer Lars Straarup.
SMIDIG OVERGANG FRA ANLÆG TIL DRIFT
Entreprenørerne identificerer selv, hvilke objekter, der er tale om, og processen betyder, at man får et struktureret, ensartet datasæt, som det senere er muligt at arbejde videre med i Sund & Bælt, der ejer Femern A/S. Lars Straarup pointerer nemlig vigtigheden af at driftsfasen kan igangsættes så smidigt som muligt den dag, tunnelen står færdig.
De to første tunnelelementer er nu færdigstøbt. På billedet stikker de stadig enden ind i produktionshallen, men mangler stålskotter, ballasttanke og pontoner for at være klar til at blive sejlet ud og sænket ned.
Foto: Femern BæltAnvendelsen af openBIM er naturligvis også med til at reducere risikoen for fejl undervejs i projektet, men langt den største fordel er altså en mere smidig overgang fra anlæg til drift. openBIM’s åbne formater betyder som nævnt, at data kan tilgås og deles problemfrit på tværs af forskellige programmer fra designfase og konstruktion til drift og vedligeholdelse af et byggeri.
STORE PERSPEKTIVER I PROJEKTET
Brug af openBIM har været et krav på statslige byggeprojekter i Danmark i snart to årtier. Men principperne er aldrig blevet afprøvet på et projekt i samme skala og kompleksitet. Ønskerne til datakonsistens, klassificering og standardisering blev indarbejdet allerede i den indledende planlægningsfase samt udbudsmaterialet med henblik på at høste den maksimale værdi af indsatsen.
Femern Bælt-projektet samarbejder med non-profit organisationen buildingSMART International gennem et program, der understøtter og tilskynder til brugen af openBIM-standarder. På det lokale plan er det især den danske afdeling buildingSMART Danmark, der er den direkte samarbejdspartner. Både for buildingSMART Danmark og for hele bygge- og anlægsbranchen er det et spændende projekt at være en del af.
