Her ses et godt eksempel på den terazzoeffekt, som My Lunsjö nævner. Den fremtræder med al tydelighed på enderne af de gennemskårede betonelementer.
Foto: TscherningHele byggebranchen taler om, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge byggematerialer. Ambitionerne er store, og der er mange måder, hvorpå man kan genbruge eksempelvis betonelementer. Ambitionerne har fået hjælp af både en vejledning fra Social- og Boligstyrelsen, nemlig "Guide til genbrug af bærende konstruktioner", og den nye standard "DS 11990 for bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner", der skal være med til at mindske antallet af nedrivninger og i stedet øge fokus på renovering samt ombygning.
Den nye standard rummer værktøjer og regler for bæreevnevurdering i forbindelse med opgradering af eksisterende konstruktioner, men i virkeligheden behøver det ikke være bæreevnen, der afgør, hvorvidt et betonelement kan genbruges eller ej. Nogle gange handler det også om ren og skær æstetik, hvilket Tscherning Gruppens nye hovedsæde i Hedehusene er et ualmindelig godt bevis på. Eller nyt og nyt - det er måske så meget sagt, for der er tale om et renoveringsprojekt, hvor op mod 90 pct. af de anvendte materialer er genbrugsmaterialer.
Ud over at 90 pct. af byggematerialerne enten er anvendt som direkte genbrug eller er upcyclet, er det unikt, at også de bærende konstruktioner udgøres af genbrugte betonelementer.
Foto: TscherningFOREGANGSMAND I TRANSFORMATION
"Jeg vil følge min overbevisning og være en modig bygherre. Jeg vil gå forrest, finde løsninger og alternative tilgange samt vise, at vi godt kan bygge og transformere mere ansvarligt." Sådan skriver adm. direktør Søren Tscherning i forordet til bogen "Tscherninghuset - Cirkulær Transformation", der er blevet udgivet i forbindelse med færdiggørelsen af det store renoveringsprojekt. Det har stået på i cirka to år, og man har konverteret en bygning, som oprindelig rummede kontorareal og en uopvarmet lagerhal, i alt 1.700 kvm., til kontorarbejdspladser, mødelokaler samt kantineområde.
Genbrugsmaterialerne kommer primært fra egne nedrivningsprojekter, hvilket har betydet, at man selv har haft kontrol over logistikken samt tilgængelige materialer, hvilket er en fordel, da mængden eller måske snarere mangel på samme af tilgængelige genbrugsmaterialer kan være en udfordring i konkrete genbrugsprojekter. Tscherninghuset var langt hen ad vejen en bunden opgave, for Søren Tscherning havde en helt klar ambition om projektets visuelle udtryk, som blev udarbejdet i samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra arkitektfirmaet 3XN.
MASSER AF BETON TIL GENBRUG
"Derfor var der perioder, hvor vi måtte vente på, at de ønskede materialer blev tilgængelige. Målet var nemlig, at det færdige udtryk skulle leve op til forventningerne," forklarer Arne Killerich fra det rådgivende ingeniørfirma AKI Rådgivning, der har været rådgiver på opgaven. En af forventningerne var, at genbrugt beton skulle spille en markant rolle for æstetikken i projektet, og ifølge arkitekt My Lunsjö forsøgte man lige fra begyndelsen at integrere beton på en række forskellige måder.
Trapper og værn er genbrug fra nedrivning af vandrehjemmet på Amager Fælled i København.
Foto: Tscherning"Beton er et materiale, der er meget velegnet til at fungere sammen med andre typer af materialer. Med sin grå fremtoning har det en neutralitet, der passer ind i de fleste farvepaletter, og da det patinerer på en smuk måde, er det velegnet til projekter af denne type," forklarer My Lunsjö. I en tid, hvor der både bliver mere fokus på genbrugsmaterialer, og Folketinget for nylig har vedtaget et lovforslag om selektiv nedrivning, der skal sikre mere cirkularitet i byggeriet, ser hun frem til, at der bliver masser af genbrugsbeton at arbejde med.
BETON ER NÆRMEST POETISK
"Beton behøver ikke kun blive anvendt i forbindelse med bærende konstruktioner. Beton er et smukt materiale, der kan have et meget poetisk udtryk. Når man f.eks. skærer et element, får man nærmest en terrazzolignende effekt på endefladerne, men alene det, at et element anvendes i en helt ny sammenhæng kan også være med til at give et spændende udtryk. F.eks. et huldæk, hvor man kan se, hvorfor det hedder et huldæk, nemlig når hullerne i betonen bliver eksponeret," siger hun.
Sammen med de mange andre typer af genbrugte materialer, der er anvendt i Tscherninghuset, er den genbrugte beton et væsentligt element, og som beskuer overraskes man bestandig, når man bevæger sig rundt. Ud over de æstetiske betragtninger fremhæver Arne Killerich kvaliteten af de genbrugte materialer. De er i tip-top stand, og takket være en fremsynet bygherre har de fået nyt liv og kan vise sig fra deres bedste side mange år endnu. Tscherninghuset er i øvrigt blandt de 14 renoveringsprojekter, som er gået videre i kampen om Realdanias Renovérprisen 2024.
Genbrugte betondæk og vægelementer har samlet set bidraget til en besparelse på cirka 11 ton CO2-ækvivalenter og den samlede CO2-påvirkning for hele byggeriet er blot 2,57 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr år.
Foto: TscherningBYGGEBRANCHENS FORPLIGTELSE
“Det er en unik transformation. Den ambitiøse tilgang til cirkularitet, og kompromisløsheden i valg af løsninger og materialer har krævet et åbent og fleksibelt mindset, hvor æstetik blev defineret ud fra begrebet ”fra uperfekt til autentisk”. Tscherninghuset er blevet et sanse- og rumlaboratorium, der skubber til den gængse opfattelse af kontorlandskaber og viser en ny retning, både i forhold til materialegenbrug og i forhold til arbejdspladsen som opholdssted,” siger My Lunsjö.
"Gennem anvendelse af genbrugsmaterialer er det lykkedes at skabe en spændende arkitektur, så ud over, at vores nye hovedsæde skal være en arbejdsplads, skal det også fungere som et showroom, der viser, at materialer fra nedrivningspladser er ressourcer, der kan genbruges. På den måde forstærkes fortællingen om, at nedrivning ikke handler om bortskaffelse af affald, men om forvaltning af værdifulde materialer. At øge anvendelsen af transformation og genbrug er en forpligtelse, vi har som byggebranche,” siger Søren Tscherning.
Fakta
I forhold til konstruktion og genanvendelse af dæk samt vægelementer har det krævet stor teknisk forståelse fra den certificerede konstruktionsingeniør, der har skullet påvise ydeevnen for de genanvendte konstruktionselementer. Statiske beregninger har imidlertid vist, at ingen af de genbrugte betondele har været kritiske i forhold til de gældende materialekrav for de bærende konstruktioner. De statiske beregninger viser, at der ikke er nogle af de genbrugte betondele, der er kritiske i forhold til gældende materialekrav for de bærende konstruktioner, og at disse har fyldestgørende materialeegenskaber. Nogle af de materialer, som den rådgivende ingeniør har haft særlige overvejelser omkring og udført beregninger på, er netop genbrugte beton væg- og dækelementer, der er tilpasset/tilskåret til Tscherninghuset.
Her kommer betonen fra:
- Betonelementer, Lecadæk: Genbrugt fra egen nedrivning af Skandinavisk Motorkompagni i Brøndby. Genbrugte betonelementer, hul- og Lecadæk, indgår i udvidet grad i Tscherninghuset, disse anvendes i bærende vægge samt etagedæk.
- Betonelementer, indvendige vægge: Genbrugt fra egen nedrivning af Masterchefkøkken i København samt støttemur fra Vestforbrænding og Elementfabrikken i Brøndby.
- I tillæg til de genbrugte dæk er der anvendt in-situ beton udført med 1.050 kg/m3, tilslag af nedknust beton fra Tschernings egne nedrivninger, blandt andre Vestforbrænding.
