Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Danmark er broernes land. Men ikke kun når det gælder imposante bygningsværker som f.eks. en Lillebæltsbro, en Storebæltsbro, en Farøbro eller en ny Storstrømsbro. Også mange andre steder i landskabet møder vi broer i det daglige. Måske knapt så spektakulære, men stadig ganske nødvendige i forbindelse med vores infrastruktur, og når det gælder såvel opførelse som renovering, bliver de ganske virkelighedsnære.
Så er der nemlig indsnævrede vejbaner eller sågar omkørsel, men grundet et stadig større pres på infrastrukturen er det nødvendigt en gang imellem at køre betonkanonerne i stilling, selvom det kan give trafikale forstyrrelser. Blandt andet i Jylland på E45 Østjyske Motorvej er der gang i byggeriet lige nu. Udvidelsen af motorvejen betyder nemlig, at i alt 52 broer og andre af Vejdirektoratets bygværker skal bygges om eller erstattes med nye, så der bliver plads til ekstra spor.
Især på strækningen mellem Aarhus og Vejle er der blevet arbejdet med de mange motorvejsbroer. I efteråret fjernede Vejdirektoratet motorvejsbroen syd for Skanderborg, der førte Horndrupvej over E45, og nu er arbejdet med at opføre en ny og større bro i fuld gang. Tidligere på året blev de bærende bjælker hejst på plads, inden det nye brodæk blev støbt, og den nye bro forventes at stå klar i løbet af sommeren.
Foruden broen syd for Skanderborg er Vejdirektoratet ved at bygge en ny bro mellem Hedensted og Vejle. Her støbes der fundamenter og søjler til den nye bro, som ligeledes forventes at stå klar til sommer. Derefter skal den nuværende bro rives ned. I udkanten af Aarhus er Vejdirektoratet ved at udvide broerne ved Torshøjvej i Aarhus Syd samt de to broer, der fører motorvejen over Aarhus Å og Lyngbygård Å. Desuden skal de tre broer, der fører motorvejen over jernbanen mellem Aarhus Vest og vej 46 ved Hinnerup, udvides med et ekstra spor i hver retning.
Det siger sig selv, at det er projekter, der kræver ganske store mængder beton. Derfor har Vejdirektoratet inden for de seneste par år indført et projekteringsgrundlag, der betyder, at entreprenører og leverandører, som byder på projekter for direktoratet og staten i øvrigt, skal leve op til en række krav. Det er krav om for eksempel designoptimering af konstruktionerne, ligesom der i højere grad skal anvendes materialer med mindre CO2-belastning. Vejdirektoratet har således tidligere også deltaget i Grøn Beton II projektet.
Ligeledes skal der fremadrettet anvendes genbrugsmaterialer, der hvor det giver bedst mening i CO2-regnskabet, og ifølge Vejdirektoratet selv vil gevinsten for klimaet være betydelig. De nye krav betyder nemlig, at sammenlignet med et tilsvarende byggeprojekt fra 1990 vil et nyt byggeprojekt udlede op til 60 pct. mindre CO2. Ifølge afdelingsleder i Vejdirektoratet, Lene Højris Jensen, er målet dog at nå op på 70 pct.
Det satser man blandt andet på kan ske ved i højere grad at anvende cement fra leverandører, der arbejder med Carbon Capture and Storage i deres produktion. Ved hjælp af CO2-fangst og CO2- lagring regner man altså med, at slutproduktet - broerne - kan fremstå mere klimavenlige. For nærværende er det dog Vejdirektoratets krav til optimering af bygningsgeometrien, der giver den mest markante besparelse på klimakontoen, hvilket betyder, at der anvendes mindre beton.
”Det kan nedbringe CO2-udledningen med en tredjedel uden, at vi går på kompromis med bygværkets kvalitet og levetid. Det siger sig selv, at alle bygværker er forskellige, men vi har tidligere arbejdet ud fra devisen om, at man kan bruge det samme grunddesign. Det kan man selvfølgelig godt, men der opnås større klimagevinster, når løsningerne skræddersys, så de passer til det enkelte projekt,” siger Lene Højris Jensen. Men andre tiltag er også på vej.
Tidligere på året offentliggjorde Byggeriets Handletank, der faciliteres og drives af DI Byggeri, en handlingsplan for, hvorledes fremtidens byggerier kan score flere point på bæredygtighedskontoen. I den forbindelse gjorde Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll Danmark, sig til talsmand for, at der er behov for en anlægslov, hvor der stilles nationale bæredygtighedskrav til anlægsprojekter. Det er nemlig ikke tilfældet i dag.
”Vi skal i gang med at kigge på anlægsprojekterne, og der skal opstilles en LCA-model således, at vi kan begynde at optimere samt begynde at benchmarke. Vi kan ikke på anlægsprojekter fastsætte et krav om et bestemt CO2-aftryk pr. kvadratmeter. Det vil være det rene nonsens. Men vi kan begynde at sammenligne projekterne, optimere dem og benchmarke på dem. Det skal vi både have aktørerne og bygherrerne med på,” sagde Ib Enevoldsen.
Handlingsplanen anbefaler, at regeringen etablerer en arbejdsgruppe, som udvikler et forslag til en rammelov og tilhørende reglementer. Arbejdet skal ske i samarbejde med aktører i bygge- og anlægssektoren, herunder brancheorganisationer og bygherrer som Vejdirektoratet og Banedanmark. Det foreslås at starte med en køreplan i 2024 og sigte mod vedtagelse i Folketinget i 2026.
Byggeriets Handletank anbefaler desuden en regelforenkling i byggeriet, der skal tænkes sammen med udviklingen af en anlægslov. Der bør altså så vidt muligt ske harmonisering på tværs af bygge- og anlægsprojekter. Allerede i dag benytter Vejdirektoratet og Banedanmark LCA-værktøjet InfraLCA til at analysere og beregne infrastrukturprojekters miljø- og klimapåvirkning, men en ensartet, national metode, der kan understøtte hele anlægssektoren, findes altså ikke endnu.
Udover nybyggeri og udvidelse af broer skal Vejdirektoratet ligeledes sørge for vedligeholdelse af de i alt 2.600 broer samt mindre underføringer, støttemure og støttekonstruktioner, der indgår i statsvejnettet. Alene i 2024 anvendes mere end 300 mio. kr. til vedligehold. En del af dette beløb indbefatter reparation af betonskader, og ifølge Vejdirektoratet skal flere af de kendte broikoner, blandt andre Lillebæltsbroen, have en opgradering. Nogle reparationer er allerede gennemført i 2023, andre gennemføres i 2024.
Projektet omhandlende viaduktfagene er opdelt i to entrepriser. Entreprisen i 2023 omfattede betonreparationer på Jyllandssiden i fag 1 til 9 til en pris af 3 mio. kr. Entreprisen i 2024 omfatter betonreparationer på Fynssiden i fag 13 til 23 til en pris af 4 mio. kr. Reparationerne i viaduktfagene omfatter overbygning, sidevægge, overligger og piller. Betonskaderne er blandt andet forårsaget af afskalning og korroderet grundet armering for lille dæklag, hvilket er nogle af de typiske skader.