Interessen for genbrug af betonelementer er fortsat i vækst, og (P)RECAST-projektet (Reuse of Precast Concrete Elements), der er initieret af og drives af Teknologisk Institut, kører videre i 2024. Sidste år udførte og deltog man i en række nedrivningsprojekter rundt omkring i landet, men det største nedrivningsprojekt fandt sted i oktober måned i Gellerupparken, som hører under Brabrand Boligforening. Her blev der nedtaget 9 vægelementer og 42 huldæk fra en boligblok.
Projektets partnere leverede både input til udbudsmaterialet samt forslag til nedtagningsmetoderne til boligforeningen, som ligeledes er med i projektet. Byggeriet blev opført i slutningen af 60’erne samt starten af 70’erne, og 400 boliger i syv boligblokke er dømt til nedrivning i forbindelse med en udviklingsplan for området. Blandt andet skal der gives plads til opførelse af private boliger samt en skole. De i alt 51 betonelementer, som blev nedtaget af nedrivningsfirmaet Kingo, er opmagasineret hos entreprenøren Per Aarsleff og venter på at få nyt liv.
”Vi søger kontakt til en bygherre, der kunne være interesseret i at lade nogle af de nedtagne betonelementer indgå i et nyt byggeri. Hvem, der kan blive tale om, ved vi ikke endnu, men vi er i dialog med flere mulige samarbejdspartnere,” forklarer projektleder Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut. Hun regner i øvrigt med, at projektet i løbet af 2024 er klar med en udgivelse om nedtagningsprincipper baseret på erfaringerne fra (P)RECAST-projektet, så flere aktører i byggebranchen potentielt kan få gavn af dets resultater.
Hun vil ikke gå så langt som at kalde det en branchevejledning. I hvert fald ikke endnu for selve processen omkring nedtagning af betonelementer og genbrug i nyt byggeri er endnu i sin meget tidlige fase, og førend processen kan formaliseres, er der behov for endnu mere erfaring samt involvering fra aktører udenfor projektets partnerkreds. Katja Udbye Christensen pointerer i den sammenhæng, at man i projektet har fokus rettet mod meget mere end blot nedtagning.
”Vi kigger blandt andet også på test og dokumentation, værktøjer til vurdering af genbrugspotentialet samt metoder til indbygning af de nedtagne betonelementer i nyt byggeri. Viden om f.eks. nye samlingstyper samt, hvorledes genbrugte og nye betonelementer matcher hinanden, er mindst lige så vigtig. Vi kigger ligeledes på lovgivningen og prøver via et historisk tilbageblik over udviklingen at danne os et indtryk af genbrugspotentialet i fremtidens byggeri. Vi arbejder altså ret bredt og så vidt muligt med fokus på hele værdikæden,” uddyber Katja Udbye Christensen.
Som nævnt er de betonelementer, der er nedtaget i forbindelse med nedrivningen af blokkene i Gellerupparken, sat på lager. Men selv om de ikke er blevet undersøgt nøjere eller testet endnu, vurderer Katja Udbye Christensen, at de umiddelbart ser ud til at være i en ganske fornuftig stand - selv om de har mere end 50 år på bagen. Men der er naturligvis forskel på datidens betonelementer og nutidens betonelementer.
”Selvom de grundlæggende ligner hinanden, vil der ofte være forskel på egenskaberne af nye og ældre betonelementer blandt andet set ud fra konfiguration og dimensioner, ligesom betonsammensætningen har udviklet sig over tid,” siger Katja Udbye Christensen. Hun forudser, at vi i fremtiden i højere grad vil se nybyggeri, som baserer sig på en kombination af genbrugte betonelementer og nye betonelementer fremfor byggeri udelukkende baseret på genbrugte betonelementer. Derfor er netop samspillet mellem disse essentiel.
Med det mener hun, at der naturligvis vil opstå situationer, hvor det ikke er muligt udelukkende at anvende genbrugte betonelementer i et byggeri. Det kan f.eks. være, at det ikke er muligt at skaffe det nødvendige antal af betonelementer eller betonelementer i de ønskede dimensioner, ligesom der i et nyt byggeri kan være egenskabsmæssige krav, som de nedtagne betonelementer ikke kan honorere. Men allerførst handler det om at få betonelementerne fra Gellerupparken bragt i spil.
”Vi havde mulighed for selv at være til stede i forbindelse med nedtagningen, så sammen med den erfaring, vi har fået fra de øvrige nedtagninger, synes jeg efterhånden, vi har fået en del viden på området. Alle nedtagninger har jo på den ene eller den anden måde bidraget med erfaringer, lige som vi har været i dialog med betonelementproducenterne CHR Concrete samt Spæncom for at få viden om, hvorledes man skal håndtere nedtagne betonelementer,” forklarer Katja Udbye Christensen.
Ifølge projektchef Jens Martin Møller fra Brabrand Boligforening har man været deltager i (P)RECAST-projektet gennem en længere periode, og årsagen til, at boligforeningen er gået ind i det, er den politisk vedtagne plan, som blandt andet omhandler nedrivning af 400 boliger i forbindelse med udviklingen af Gellerupplanen. Man håber på den måde at kunne give en hjælpende hånd i form af betonelementerne til støtte for udvikling af mere cirkulær ressourceanvendelse i byggebranchen.
(P)RECAST-projektets formål er at udvikle det teknologiske og dokumentationsmæssige grundlag for, at præfabrikerede betonelementer kan genbruges som bærende konstruktioner i nyt byggeri. I projektet deltager udover Teknologisk Institut Aarhus Universitet, GXN Innovation/3XN, Per Aarsleff, Søndergaard, G. Tscherning, Rambøll, Peikko Danmark, Hi-Con, AP Ejendomme, Brabrand Boligforening, Fonden Dansk Standard og Dansk Beton. Projektet er en del af Bæredygtig Beton Initiativet og er støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet).