NY STANDARD SKUBBER BETON I EN MERE GRØN RETNING

Bestræbelserne for at øge bæredygtigheden i byggebranchen er massive. Det medfører helt naturligt et ønske om at kunne tage såvel nye processer som nye typer af materialer i brug, men selv om ambitionerne er høje, og ideerne er mange, er det ikke noget, man bare lige gør. Gældende standarder og det gældende bygningsreglement skal naturligvis tages i ed, og derfor er en af de helt store udfordringer at opnå et passende, dynamisk samspil mellem tiltag og regulering.

Ofte hører man argumentet om, at det kan være svært at få ændret gældende standarder, så de passer til nye behov, men spørger man civilingeniør og betonekspert Christian Munch-Petersen, der er formand for S-328 udvalget for Betonteknologi, er det langt fra sandheden. Udvalget varetager det danske og europæiske standardiseringsarbejde inden for beton samt delmaterialer, og ifølge formanden gør man en stor indsats for at følge med udviklingen inden for byggeriet.

STORE FORBEDRINGER I NY REVISION

Således blev en ny udgave af betonstandarden DS 206 - som tidligere hed DS/EN 206 DK NA - offentliggjort i starten af juli 2024, og den har gennemgået en større revidering, der blandt andet tillader fire nye former for cementerstatning. Faktisk er revisionen ganske progressiv, da den tillader materialer, der ikke engang er på markedet endnu. Desuden lemper den på minimumskravene til cementindholdet, lige som den udvider mulighederne for at anvende returbeton. Som sin forgænger er den reviderede standard en del af Bygningsreglementet BR18.

”S-328 udvalget dækker betonbranchen bredt. Blandt de deltagende virksomheder og organisationer kan man helt klart mærke et pres udefra med henblik på at gøre byggebranchen i almindelighed og betonbranchen i særdeleshed mere bæredygtig. Vi reviderer standarden efter behov, hvilket kan være hvert halve år, hvert år eller hvert andet år, og jeg synes, at vi i udvalget er responsive, når det gælder om at kigge på mulighederne for at gå nye veje,” siger Christian Munch-Petersen.

NYE TYPER AF CEMENTERSTATNING

Han fortæller videre, at den danske standard DS 206 i øvrigt også beskriver, hvorledes den europæiske standard EN 206 skal bruges i Danmark. Ifølge formanden er de største nyheder i den reviderede udgave bedre mulighed for at anvende cementerstatning, der kan være med til at gøre beton til et produkt med et reduceret CO2-aftryk, og interessen for at få godkendt nye typer af cementerstatning er som nævnt stor.

”Den reviderede standard gør det nu muligt at anvende kalcineret ler, slagge fra stålproduktion (GGBS), biokulfiller samt et blandingsprodukt, der hedder X-SCM. Kalcineret ler kendes fra Aalborg Portlands FUTURECEM-cement, men hidtil har man ikke måttet anvende det som selvstændigt produkt. Anvendelsen af slagge er der sådan set ikke noget nyt i. Det nye er, at slagge som produkt nu kan indregnes med en aktivitetsfaktor i cementindholdet,” uddyber Christian Munch-Petersen.

MAN HAR UDVIST FREMSYNETHED

Omkring biokulfiller forklarer han, at det er betegnelsen for en anden type aske ud over flyveaske, der kommer kraftværkerne, og som altså nu også må anvendes, mens X-SCM er en blanding af andre lovlige tilsætninger, men hvor kun producenten kender sammensætningen. Det vil sige, at S-328 udvalget har godkendt et delmateriale, hvor man ikke kender den faktiske sammensætning, men stiller krav til produktets egenskaber, når det blandes i beton.

”Blandt andet derfor synes jeg godt, man kan sige, at vi har været fremme i skoene og udvist fremsynethed, men det er klart, at vi ikke bare uden videre godkender nye typer af cementerstatning. Vi kræver dokumentation for, at de kan anvendes uden, at vi giver køb på kvalitetskravene til betonen. Hvis der er nogle, som synes, det kan være svært at ændre en standard, er det således nok også dem, der ikke har dokumentationen i orden,” forklarer Christian Munch-Petersen.

ALLE ER ENIGE OM NY STANDARD

Han siger videre, at netop fordi S-328 udvalget spænder bredt over såvel fabriksbeton- som betonelementbranchen, er kendskabet til, hvad der rører sig af nyt, stort. Men man lytter selvfølgelig også til henvendelser udefra om forslag til nye løsninger, blandt andet fordi Dansk Standard ifølge formanden ligeledes har presset på for at fremme interessen for nye, grønne tiltag i udvalget således, at beton kan bevare sin position i alle segmenter af bygge- og anlægsbranchen.

”En stærk faktor ved udvalget er imidlertid, at vi arbejder ud fra konsensus princippet, hvilket vil sige, at alle medlemmer skal være enige om at sige ja til en revision af DS 206. Sådan har det altid været, og selv om det godt kan være, at arbejdet tager lidt længere tid, bliver resultatet meget stærkere, idet det er accepteret bredt i hele branchen og dermed på tværs af byggeriets parter,” siger Christian Munch-Petersen.

JA TIL MINDRE CEMENTINDHOLD

I forbindelse med vedtagelse af den seneste revision er det interessant at notere sig, at selv om Aalborg Portland anvender kalcineret ler i deres produktion af CO2-reduceret cement, kan produktet endnu ikke købes i løs vægt. Grundet begrænsningerne i forhold til indregning i cementindholdet har slagge hidtil kun været anvendt i begrænset omfang. Det er dog ikke kun, når det gælder cementerstatning, at der er nyt i DS 206.

Der er lempet på minimumskravene til cementindhold i alle eksponeringsklasser fra XC2 til XA3. Det betyder, at der kun behøver at være 100 kilo pr. kubikmeter mod tidligere 150 kilo cement pr. kubikmeter. Desuden kan betonproducenterne anvende returbeton med op til 120 minutters modenhed, og det er tilladt, at op til 75% af den sammenblandede beton for X0 og XC1 består af returbeton. For øvrige eksponeringsklasser gælder 90 minutters modenhed og maksimalt 50% returbeton i sammenblandet beton.

56 DØGN SOM DESIGNPARAMETER

Som en sidste ting skal nævnes, at den reviderede DS 206 giver bedre mulighed for at anvende 56 døgns styrke som designparameter i stedet for 28 døgns styrke. En af årsagerne til dette er, at både anvendelsen af øgede mængder af cementerstatning og nye typer af cementerstatning kan betyde, at styrkeudviklingen i betonen sker langsommere. Længere tid til styrkeudvikling har ligeledes været et ønske til den nye udgave af standarden.

”Jeg kan sagtens se, at blandt andre producenter af betonelementer kan have glæde af den mulighed, og det samme gør sig gældende med visse typer af in-situ støbning, idet flere og flere leverandører af fabriksbeton jo også tilbyder betontyper med et lavere CO2-aftryk, hvilket betyder, at der går længere tid, før end betonen har udviklet sine egenskaber,” slutter Christian Munch-Petersen, der på S-328 udvalgets vegne selv er godt tilfreds med den nye DS 206 standard.