Konferencen Made in More Sustainable Concrete 2024 arrangeret af Dansk Beton og Dansk Betonforening med støtte fra We Build Denmark og Aalborg Portland benyttede lejligheden til at markere afslutningen på CALLISTE-projektet. Et projekt, hvor betonbranchen sammen med såvel vidensinstitutioner som store slutbrugere i form af FB Gruppen, Vejdirektoratet og Femern A/S har afsøgt mulighederne for at arbejde med og udvikle CO2-reduceret cement.
Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland har været formand for styregruppen, og på konferencen fremlagde han resultaterne fra arbejdet, som ikke blot har handlet om at reducere cementens CO2-aftryk, men, også om at arbejde frem mod en cement med tidlig styrke således, at det rent faktisk er realistisk at anvende den ikke blot til produktion af betonelementer, men også ude på byggepladserne i forbindelse med in-situ støbning.
”Den gode nyhed er, at de nye typer af cement med et reduceret CO2-aftryk faktisk fungerer rigtig godt, kunne Jesper Sand Damtoft konstatere. Som projekt har CALLISTE stået på skuldrene af Aalborg Portlands CO2-reducerende FUTURECEM-teknologi, og netop endnu mindre CO2-aftryk samt tidligere styrke har været to vigtige resultater i arbejdet. Det har blandt andet været muligt at gå fra 30% til 50% erstatning af klinker med kalcineret ler, dog under forudsætning af at der kun anvendes maksimalt 20% kalksten.
De nye cementtyper er naturligvis blevet grundigt testet, blandt andet set i lyset af de danske vejrforhold, hvor skift mellem frost og tø kan være en udfordring, og en nordisk workshop, Nordic Concrete Research, har specifikt sat fokus på denne udfordring. Et andet indsatsområde har været tidlig styrke, og i den forbindelse kunne Jesper Sand Damtoft konstatere, at forskning samt udvikling inden for netop nye former for tilsætningsstoffer har været med til at sætte skub i den udvikling.
”Vi har arbejdet med to typer af cement, nemlig CEM II/B-M og CEM II/C-M, og her har vi opnået en styrke på henholdsvis 63 MPa og 58 MPA efter 28 dage,” sagde Jesper Sand Damtoft videre. De nye cementtyper er helt konkret blevet testet i en række demonstrationsprojekter, blandt andet i byggeriet Nærheden i Hedehusene, en støttemur ved et brobyggeri ved Aarhus samt på Femern Bælt-forbindelsen, hvor henholdsvis CHR Concrete, IBF og Unicon har leveret betonen.
”Ud over den CO2-reduktion på cirka 25%, som vores eksisterende FUTURECEM-cement har kunnet yde, har vi yderligere opnået en CO2-reduktion på mellem 13% og 2% i vores demonstrationsprojekter, så alt andet lige synes jeg, vi har lært en masse af projektet,” sagde Jesper Sand Damtoft. Han konstaterede dog samtidig, at det udviklingsarbejde, der sker i Danmark, er værdiløst, hvis ikke det ses i et globalt perspektiv.
Netop for at understøtte denne betragtning havde konferencen derfor også inviteret professor Vanderley John fra Sustainable Innovation Center ved University of Sao Paulo. Han var således taget den lange vej fra Brasilien for at dele sin indsigt og viden fra et banebrydende, internationalt forskningsarbejde, som er dedikeret til at fremme betonløsninger, der er omkostningseffektive og skalerbare.
Vanderley John fokuserer især på at udvikle cementbaserede systemer med lavt CO2-aftryk ved at erstatte klinker og andre reaktive Supplementary Cementitious Materials (SMC) med inaktive fillermaterialer med et lavt vandbehov. Han arbejder ligeledes på at udvikle brugervenlige værktøjer baseret på livscyklusvurderinger (LCA) med henblik på at støtte betonindustrien i dens beslutningsprocesser.
Hans mantra er ”Less water, Less cement, Less CO2”, og på konferencen fortalte han blandt andet om, hvorledes et mindre vandforbrug samt nye typer af fillere kan være med til at gøre betonbranchen mere bæredygtig. Han lagde ikke skjul på, at fremtiden for beton i høj grad er afhængig af, hvorledes branchen er i stand til at reducere CO2-aftrykket, forenkle produktionen samt ikke mindst mindske omkostningerne i produktionen.
Konferencen blev afviklet i Dansk Industri i centrum af København, hvor mere end 200 konferencedeltagere fra den danske betonbranche med interesse lyttede, da han gik i rette med argumentationen om, at træ er en fornuftig erstatning for beton. Tværtimod. Træ er i hans optik slet ikke så bæredygtigt, som mange påstår, da træ ikke vil kunne leve op til efterspørgslen i byggebranchen, lige som klimaændringerne vil være med til at gøre træ til en begrænset ressource.
”Vi har masser af råmaterialer til rådighed med henblik på at producere både cement og beton, lige som 85% af materialerne kan indvindes lokalt. Desuden er beton et holdbart byggemateriale, der kræver minimal vedligeholdelse, og det er et byggemateriale, der er nemt at anvende,” sagde Vanderley John på konferencen til forsvar for betonen. Han har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler samt været medforfatter til FN-rapporten Eco Efficient Cement.
Vanderley John arbejder som nævnt med at erstatte klinker og andre knappe, reaktive cementholdige materialer (SCM) med inaktive mineralske tilsætninger. Han forklarer, at der ikke findes nogen entydig, universel definition af tilsætninger. I denne sammenhæng defineres de som fine partikulære materialer, typisk affaldsmateriale fra industrien, der er kemisk inaktive eller næsten inaktive, når de blandes med cement. De produceres ved formaling, med eller uden overfladebehandling, og anvendes som delvis erstatning for klinker eller andre reaktive cementholdige materialer.
Et væsentligt holdbarhedsproblem i cementbaserede materialer er korrosion af armering. Problemet er dog primært begrænset til armeret beton, som ifølge Vanderley John kun anslås at udgøre cirka 25% af verdens betonforbrug. Størstedelen af beton anvendt i byggeri kræver derfor ikke korrosionsbeskyttelse. Næsten enhver inaktiv, naturlig sten kan anvendes som tilsætning, herunder mineaffald og andre restprodukter, forudsat at de ikke indeholder skadelige mineraler som sulfater.
Det er gode nyheder for indbyggerne mange steder i verden. Især i de fattige dele af verden er behovet for beton og dermed også cement enormt, blandt andet til opførelse af nye boliger. Ofte er der dog tale om steder, hvor det ikke er betonkanonen, der leverer den færdige beton, men steder, hvor cementen kommer i poser, og betonen blandes på stedet. Den udfordring er det også nødvendigt for betonindustrien at kunne leve op til.