Bjarke Ingels er ikke i tvivl om, at beton også i fremtiden vil spille en markant rolle i byggeriet. Han medgiver, at beton ofte er et udskældt materiale, men sammenlignet med andre typer af byggematerialer, herunder mursten og sågar træ, er han ret sikker på, at hvis det lykkes at industrialisere blot nogle af de mange tiltag med henblik på fortsat at reducere CO2-aftrykket, kan beton opnå en helt unik konkurrencefordel.
Foto: Torben EskerodI 2003 udgav Dansk Betonråd pjecen ”Betonvision 2025”. Rådet var sammensat af repræsentanter fra MT Højgaard, Aalborg Portland, Betonindustriens Fællesråd, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Teknologisk Institut, Universiteternes Betonforskning, Aalborg Universitet samt Vejdirektoratet. Om ganske kort tid skifter kalenderen fra 2024 til 2025, og derfor er det interessant at tage en pejling på, om ambitionerne er nået.
Pjecen fokuserede blandt andet på emnerne effektivitet, økonomi, æstetik, funktion samt fleksibilitet, og det var emner, der ligeledes var i fokus, da Dansk Beton og Dansk Betonforening med støtte fra We Build Denmark samt Aalborg Portland afviklede tredje udgave af konferencen Made in More Sustainable Concrete i slutningen af november. Konferencen afholdes hvert andet år, og i sin velkomst konstaterede chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen, at der er sket meget siden forrige konference i 2022.
BETON ER I BESTANDIG UDVIKLING
”Når man kigger på emnerne fra dengang i forhold til de emner, vi har på programmet i dag, kan jeg konstatere, at betonbranchen virkelig har flyttet sig. Blandt andet har vi løftet vores ambitionsniveau i reduktionen af CO2-aftrykket fra 50% til 70%,” sagde Dorthe Mathiesen, som i sin afslutningstale desuden forudså, at betonbranchen vil have flyttet sig endnu mere, når næste konference afholdes i 2026. Man kan nemlig roligt sige, at betonbranchen lige nu er en branche i bestandig og progressiv udvikling.
”Når man kigger på emnerne fra forrige konference i 2022 i forhold til de emner, vi har på programmet i dag, kan jeg konstatere, at betonbranchen virkelig har flyttet sig. Blandt andet har vi løftet vores ambitionsniveau i reduktionen af CO2-aftrykket fra 50% til 70%,” sagde chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen på Made in More Sustainable Concrete.
Foto: Torben EskerodHvis man kigger på pjecen fra 2003, kan man konstatere, at der egentlig er en fin tråd fra fortidens tanker hen imod mod fremtidens muligheder. Således hedder det i pjecen i forbindelse med visionen for betons rolle i 2025, at ”Beton er anerkendt som et højteknologisk konstruktionsmateriale, der fremstilles i et fuldt automatiseret og intelligent produktionsapparat og indbygges æstetisk i konstruktioner med stor arkitektonisk værdi.”
KONKRETISERING AF AMBITIONERNE
Hvis man dertil føjer markant øgede lovgivningskrav, der skal være med til at reducere den samlede byggebranches CO2-aftryk, hvilket ikke i nær samme grad var på dagsordenen i 2003, er det en vision, der til fulde tegner et ganske godt billede af den retning, betonbranchen har bevæget sig i og fortsat bevæger sig i. I pjecen hedder det nemlig videre om visionen for 2025, at ”Beton er et multifunktionelt byggemateriale og kan skræddersyes til formålet, hvilket gør betonkonstruktioner konkurrencedygtige både funktionelt, miljømæssigt og økonomisk.”
Et godt eksempel på konkretisering af denne ambition er Bjarke Ingels Groups nye hovedsæde på Sundmolen i Nordhavn i København. Et byggeri, der ikke blot arkitektonisk har været med til at flytte grænserne for, hvad der er muligt med betonbyggeri, men også et byggeri, der såvel i byggeprocessen som efter færdiggørelse i den daglige drift dokumenterer, at beton fremadrettet og i mange sammenhænge vil være det mest optimale byggemateriale set med klimabrillerne på.
Bjarke Ingels og BIG har været i tæt kontakt med både Aalborg Portland og Unicon samt LM Byg, der har stået for råhuset, i bestræbelserne på at opnå et lavt CO2-aftryk. Således siger LCA-analysen 11,3 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter per år over en 50-årig periode Men også i den daglige drift muliggør den imponerende betonkonstruktion et meget lavt CO2-aftryk, blandt andet gennem naturlig ventilation, hvor betondækkene fungerer som termiske slabs.
Foto: Laurian GhinițoiuOVERHOLDER 2025 LCA-KRAVENE
”Som arkitektfirma arbejder vi naturligvis også i træ, men placeringen yderst på molen og eksponering direkte mod et saltholdigt havmiljø gjorde det hurtigt klart, at her ville beton være den rette løsning. Da først den beslutning var taget, satte vi os for, at vi ville satse på et byggeri, der er så klimavenligt som muligt. Blandt andet derfor er det opført i Unicons UNI-green beton med den CO2-reducerede FUTURECEM-cement fra Aalborg Portland,” forklarer Bjarke Ingels, der var en af hovedtalerne på Made in More Sustainable Concrete.
Det var blandt andet medvirkende til, at den samlede LCA-analyse for hele byggeriet landede på 11,3 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år over en 50-årig periode, hvilket var under de gældende krav, da byggeriet blev sat i gang. Faktisk lavede man også en beregning på et byggeri i træ. Den lå tæt op af beregningen for et betonbyggeri, men ved at anvende træ, ville byggeriet blive markant dyrere, lige som vedligeholdelsesomkostningerne på den aktuelle placering ville blive ganske voldsomme.
KAN BLIVE FREMTIDENS MATERIALE
”For os var der ikke nogen tvivl om, at beton var den rigtige løsning, og siden vi byggede, er der sket meget på materialesiden i bestræbelserne på at skabe beton med et endnu lavere CO2-aftryk. Ofte har beton været et udskældt materiale, men betonbranchen har fået et wake-up call og forsøger sig med mange nye typer af løsninger. Nogle vil lykkes, andre vil ikke, men jeg er ret sikker på, at hvis man får held med at industrialisere de tiltag, man får succes med, er der intet, som kan konkurrere med beton,” siger Bjarke Ingels.
”Som arkitektfirma arbejder vi naturligvis også i træ, men placeringen yderst på molen og eksponering direkte mod et saltholdigt havmiljø gjorde det hurtigt klart, at her ville beton være den rette løsning. Da først den beslutning var taget, satte vi os for, at vi ville satse på et byggeri, der er så klimavenligt som muligt,” forklarede Bjarke Ingels om BIG’s nye hovedsæde.
Foto: Torben EskerodPå sigt, det vil sige om måske fem-ti år, anser han det således ikke for urealistisk, at beton kan blive det mest bæredygtige materiale af alle. Et synspunkt, der også skal ses i relation til de muligheder, der er for ikke blot at kigge på klimaaftrykket i selve opførelsen af et byggeri, men også klimaaftrykket i den efterfølgende drift. BIG’s hovedsæde, der efterhånden har været i drift i godt et år, viser nemlig også på den front helt nye takter.
DER ER BRUG FOR SHOWCASES I BETON
Hvis man havde opført det nye hovedsæde i træ, ville man for eksempel ikke have kunnet opnå mulighed for at etablere den naturlige ventilation, som man har glæde af i dag. Det er nemlig muligt at udnytte betons termiske egenskaber til både et forbedret indeklima og et reduceret energiforbrug. Ifølge Bjarke Ingels hviler bygningen energimæssigt så at sige i sig selv, og det eneste, man bruger strøm til er stort set kun medarbejdernes computere samt husets køkken.
”Dels står huset på såkaldte energipæle, der er forbundet med en varmepumpe således, at den termiske energi i jorden kan anvendes som varmekilde om vinteren og som kølemedie om sommeren. Ligeledes kan varme lagres, når der er overskud og trækkes ud, når det er nødvendigt. Solceller på taget driver varmepumpen, og vores etagedæk fungerer som såkaldte termiske slabs. På den måde er massen i konstruktionen med til at drive en helt naturlig ventilation, så jeg er stolt af vores nye hovedsæde som en god showcase opført i beton,” slutter Bjarke Ingels.
