BETON VIL STADIG VÆRE EN MARKANT AKTØR I BYGGERIET - OGSÅ EFTER SOMMEREN 2025

”Kan vi bygge i beton efter 2025?”. Dette lidt bastante og måske i virkeligheden også lidt provokerende spørgsmål blev stillet på konferencen Made in More Sustainable Concrete 2024 arrangeret af Dansk Beton og Dansk Betonforening med støtte fra We Build Denmark og Aalborg Portland. De fleste vil sikkert uden tøven svare, ja selvfølgelig kan vi det, og det var da også en af konklusionerne på konferencen. Naturligvis kan vi fortsat bygge i beton efter 2025 - men dagsordenen for det at bygge i beton har ændret sig markant.

Spørgsmålet blev stillet af konferencens moderator Cecilie Beck, nyhedsvært på TV2, til et panel bestående af Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør i Bolig og Byggeri i Social- og Boligstyrelsen, Michael Lundgaard Thomsen, direktør i Aalborg Portland, Jesper Knudsen, adm. direktør i Spæncom, Thomas Dalsgaard Hoff, Business Unit Director og Head of Buildings Denmark i design- og rådgivningsvirksomheden AFRY samt Christina Schulin-Zeuthen, kontorchef og souschef i Byggeri København, Københavns Kommune.

BETON ER EN DEL AF LØSNINGEN

Alle i panelet var enige om, at beton har mange gode år endnu som byggemateriale, men som nævnt ser virkeligheden ganske anderledes ud i dag end for blot få år siden. I løbet af sommeren 2025 sker der således en opstramning af de krav til livscyklusberegning (LCA), der i dag er gældende i byggeriet og som blev indført 1. januar 2023. De vil blive strammet yderligere frem mod 2029 samtidig med, at de kommer til at gælde flere typer af byggerier både i forhold til størrelse i kvadratmeter og type.

Derfor kan det være relevant at spørge ind til udsigterne for betonindustrien, altså om beton fortsat er et legitimt materiale i fremtidens byggeri, og om betonindustrien overhovedet en del af løsningen på klimaudfordringerne. Umiddelbart er svaret ja, for en analyse udført af Rambøll for Dansk Beton dokumenterer, at det via designoptimering, gennem anvendelse af lavere betonstyrker, ændrede dimensioner af vægge og dæk samt optimerede fundamenter og kældervægge er muligt at opnå en materialebesparelse på 21-25% beton og 5-35% armering i byggeriet.

BRANCHEN ER ALLEREDE GODT PÅ VEJ

Samlet set svarer det til en reduktion på cirka 25% i CO2-aftrykket, og der er vel at mærke tale om løsninger, som ligger inden for gældende normer og standarder. Betonmaterialer er i dag markant mindre CO2-tunge end tidligere, og beregningerne i analysen underbygger, at visionen om en halvering af CO2-aftrykket fra betonbyggeri, som betonbranchen fremsatte tilbage i 2019, allerede kan indfris nu. Branchen har desuden hævet ambitionen fra 50% til 70% CO2-reduktion i 2030.

Selvom panelet var enige om, at beton har en fremtid, var man dog også enige om, at ingen kan ændre verden alene. Hele byggeriets værdikæde skal tages i ed, og Lise Aaen Kobberholm fra Social- og Boligstyrelsen udtrykte det på den måde, at ændringerne skal rodfæstes helt nede i det, som hun kalder for almen, teknisk fælleseje. Den skal tilpasses i takt med innovationen, ligesom det er her, at fremtidens kompetencer set med bæredygtighedsbrillerne på skal skabes.

GRØN OMSTILLING HAR EN PRIS

Hvis man kigger i krystalkuglen, er betragtningen om, at beton kan blive et CO2-neutralt byggemateriale bestemt ikke urealistisk. Vi er der ikke endnu, men udviklingen går den rette vej, og blandt andre Jesper Knudsen fra Spæncom hilser de nye LCA-krav og stramningerne i Bygningsreglementet BR25, der træder i kraft i sommeren 2025, velkommen, da de kan være med til at skabe større efterspørgsel på betonelementer med lavere CO2-aftryk.

I panelet var der imidlertid også enighed om, at arbejdet med den grønne omstilling i byggebranchen helt konkret og meget bogstaveligt har en pris, nemlig i form af dyrere materialer. Jesper Knudsen understregede dog vigtigheden af at holde fokus på, at CO2-optimerede betonprodukter næppe bliver dyrere end de alternative materialer, der ligeledes er kommet på dagsordenen. En betragtning, som Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland var enig i og desuden havde en ekstra kommentar til.

DE RIGTIGE MATERIALER TIL OPGAVEN

”Mange materialer i den grønne omstilling bliver dyrere, også beton. Udfordringen bliver således, hvorledes vi balancerer det, at tingene bliver dyrere både på afgifts- og reguleringssiden samtidig med, at vi ikke bare skal åbne op for en massiv strøm af materialer, der importeres uden for landets grænser. Vi skal ikke bygge i Danmark på baggrund af materialer, vi ikke har her i landet. På langt sigt er det ikke bæredygtigt,” sagde Michael Lundgaard Thomsen.

I den sammenhæng understregede Thomas Dalsgaard Hoff fra AFRY vigtigheden af at rådgive kunderne korrekt i forbindelse med materialevalg. I hans optik handler det om at holde fast i de rigtige materialer til den rigtige opgave, blandt andet det at anvende beton til et byggeris kernestruktur med henblik på at sikre statisk stabilitet. Han ser dog også en fremtid for hybride byggerier, hvor beton kommer til at agere sammen med andre typer af materialer.

HELE VÆRDIKÆDEN SKAL INVOLVERES

”Vi har brug for at blive klogere både på beton og andre materialetyper,” sagde Thomas Dalsgaard Hoff, og selvom Christina Schulin-Zeuthen fra Københavns Kommune er enig med det øvrige panel i betragtningen om, at beton også i fremtiden er et uundværligt materiale, er hun af den overbevisning, at fremtiden ligeledes handler om optimering i byggeriet med henblik på at begrænse betonforbruget på en fornuftig måde.

”Som kommunal bygherre har vi en politisk dagsorden, vi skal leve op til. Der er næppe nogen tvivl om, at de skærpede LCA-krav gør vores byggerier dyrere pr. kvadratmeter. Derfor handler det om at anvende de rigtige materialer de rigtige steder og i alle henseender optimere byggeriet. Det forudsætter, at alle i værdikæden står sammen om opgaven, for når det gælder om at udvikle nye kompetencer, er vi alle afhængige af hinanden,” sagde Christina Schulin-Zeuthen.