Peder Lykke højhuset er tidligere dømt til nedrivning af Københavns Kommune. Men nu er redning i form af transformation og renovering kommet på tale. Ionee Skovgaard, der er projektchef for Byggeri og Byudvikling i Domea.dk, fortæller at den nye standard ”DS 11990 for bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner” betyder en hjælpende hånd til projektet.
Foto: Jonas Vadstrup
Over en årrække har Boligorganisationen Domea København ledt efter svaret på to spørgsmål i forbindelse med det såkaldte Peder Lykke højhus på Amager, nemlig om det er muligt at redde bygningen, og om det overhovedet er indsatsen værd. Den 16 etager høje bygning blev opført som Amagers første højhus i 1971, men helt tilbage i 2014 besluttede Teknik- & Miljøudvalget i Københavns Kommune at tillade en nedrivning.
Som en del af Amagers skyline har denne betonbygning indtaget en markant position, men især de udvendige konstruktioner ved svalegangene er trætte efter mere end 50 år, hvor vind og vejr har forvitret betonen. Bygningen skulle egentlig først rives ned i 2025, men i 2022 viste tekniske undersøgelser, at det ikke var sikkert for husets beboere at blive boende. Nedbrydningen af svalegangene, der også fungerer som brandveje, gik nemlig hurtigere end forventet. Derfor måtte beboerne i slutningen af 2022 fraflytte lejlighederne.
SPÆNDENDE MULIGHEDER FOR FREMTIDEN
Selvom de i dag står tomme, rejser bygningen her 10 år efter nedrivningstilladelsen sig stadig mod himmelen, og i stedet er en spændende ombygning nu kommet på tale. Peder Lykke højhuset ejes som nævnt af Domea København, mens Domea.dk som rådgiver og byggeforretningsfører er i gang med at undersøge, hvilke muligheder, der er for bygningens fremtid.
Peder Lykke højhuset er et meget tidstypisk byggeri, men uden svalegange og med ny facadebeklædning bliver udtrykket noget anderles. Således kan facaden komme til at fremtræde med et ganske andet udseende, når boligerne opgraderes til moderne komfort. Her ses et eksempel på dette.
Foto: Visualisering: AART
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- samt rådgivningsvirksomheder. Kunderne er boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og driver mere end 80.000 boliger fordelt over hele landet. De to tegnestuer AART og Lokal er tilknyttet projektet. Det samme er Sweco som ingeniør, mens der endnu ikke er valgt entreprenør, da en række vigtige forudsætninger endnu mangler at falde på plads.
VIL ARBEJDE SERIØST FOR EN REDNING
Over årene har Domea.dk været involveret i en række renoveringsprojekter, og løbende er interessen for, hvorledes man kan styrke bevarelsen af den eksisterende bygningsmasse, øget. Derfor har man nu også fundet svaret på de to spørgsmål, der blev stillet i indledningen af denne artikel. Ja, det ér muligt at redde bygningen, og ja, det ér indsatsen værd.
”Det mener vi i hvert fald i Domea.dk. Den slags projekter kan være besværlige, men rummer typisk potentiale for mange spændende løsninger. Dette projekt er endnu kun på tegnebrættet, men vi håber i samarbejde med Domea København og Københavns Kommune at kunne skabe en bæredygtig transformation af de almene boliger og konvertere dem til moderne ungdomsboliger,” forklarer Mette Mogensen, der er by- og boligudviklingschef for Byggeri og Byudvikling i Domea.dk.
Selvom den fraflyttede bygning kan virke både trist og træt, rummer den et væsentligt potentiale, og på denne visualisering kan man se planerne om at etablere en tilbygning på gavlen i hele bygningens bredde, der både kommer til at rumme brandtrapper og altaner. De skal tjene som fællesareal for beboerne, en for hver anden etage.
Foto: Visualisering: AART
MANGE VÆRDIER I DET BEBYGGEDE MILJØ
Hun er godt klar over, at det her og nu kan være dyrere at bygge om eller transformere en eksisterende bygning i stedet for at jævne den med jorden og starte forfra. Men er vi opmærksomme på, at det vi river ned, potentielt rummer en større værdi, end det, vi sætter i stedet? Hos Domea.dk har man i hvert fald fået blod på tanden og vil meget gerne gå forrest, når det gælder om at præsentere projekter, der giver mening både bygnings- og klimamæssigt.
Beton udlægges ofte som synonym med alverdens dårligdomme inden for byggebranchen, men i virkeligheden er en bygning som Peder Lykke højhuset udtryk for datidens arkitektur og samfundsmæssige behov, hvilket har været med til at skabe en historisk tidslinje over dansk byggeri og dansk byggetradition. Derfor er der megen god mening i at bevare holdbare betonbygninger for eftertiden og give dem nyt liv, mener mange i dag.
”At skulle arbejde med en eksisterende bygning er mere udfordrende end at skulle starte med det blanke papir. Til gengæld pirrer det fantasien til ikke blot at lave en standardløsning. Peder Lykke højhuset rummer bygningsstrukturer af høj kvalitet. Spørgsmålet er derfor, om ikke det giver mere værdi at transformere end at rive ned og i stedet opføre et standardbyggeri. Jeg tror det,” siger Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef for Byggeri og Byudvikling i Domea.dk.
Foto: Jacob Ljørring
ARKITEKTONISK OG BYGNINGSMÆSSIG KVALITET
”Vi venter med spænding på om, og hvornår vi i givet fald kan komme i gang. Vi har allerede kigget på, om vi kan leve op til såvel de statiske beregninger som kravene til brandsikring, hvis bygningen transformeres til moderne forhold, og det mener vi, er muligt. Vi har en rigtig god dialog med Københavns Kommune samt Landsbyggefonden og oplever, at der er et stort fælles ønske om at finde en god løsning, som samtidig sikrer København tidssvarende ungdomsboliger”, uddyber Mette Mogensen.
Der er næppe nogen tvivl om, at det er mere klimavenligt at transformere og renovere frem for at rive ned og bygge nyt, men klimadagsordenen går hånd i hånd med arkitekturdagsordenen. Mette Mogensen mener således, at selvom den fraflyttede bygning kan virke både trist og træt, rummer den et væsentligt potentiale. Flere steder er der f.eks. valgt originale løsninger og materialer i en kvalitet, man ikke ville se i et alment boligbyggeri i dag.
Fakta
KRÆVER POLITISK OG FINANSIEL OPBAKNING
Hvis drømmen om at renovere og transformere Peder Lykke højhuset skal blive en realitet, forudsætter det, at der gives politisk tilsagn om støtte - et såkaldt skema A - til projektet samt at man kan finde den nødvendige finansiering. Den dialog fører Domea.dk netop nu med Københavns Kommune og Landsbyggefonden. Ionee Skovgaard, der er projektchef for Byggeri og Byudvikling i Domea.dk, håber ligesom Mette Mogensen på, at tingene over tid falder plads.
Ionee Skovgaard forklarer, at det ikke har været muligt at fremtidssikre bygningen i sin nuværende form. Svalegangene der i dag udgør bygningens ydre skal, er dømt til at blive fjernet, men inden under gemmer sig god og solid beton, der ikke har været eksponeret for vind og vejr og som derfor sagtens kan danne grundlag for en ny, renoveret facade. Præcis, hvorledes den kan komme til at tage sig ud, er endnu kun i overvejelsesfasen.
Da svalegangene har fungeret som brandveje, betyder det, at der efter planerne skal opføres en tilbygning på gavlen i hele bygningens bredde, der både kommer til at rumme brandtrapper og altaner. De skal tjene som fællesareal for beboerne, en for hver anden etage, da de nuværende fællesrum i stueplan konverteres til boliger. Målet er at skabe i alt 240 ungdomsboliger, da behovet for den type boliger er stort i København.
Ifølge Ionee Skovgaard har ingeniøren Sweco udtaget boreprøver af betonen fra den del af bygningen, der skal blive stående, og test har vist, at der ikke er nogen fejl på kvaliteten, ligesom der ifølge ingeniørens beregninger heller ikke lurer statiske overraskelser i projektet. Man har desuden været i kontakt med den statiker, der oprindelig var tilknyttet opførelsen af højhuset med henblik på at sikre kvaliteten af betonen.
