NU VENDER DEN SUNDE FORNUFT TILBAGE TIL BYGGEBRANCHEN

Sidste sommer startede arbejdet med at revidere DS/INF 1990, og i starten af 2024 trådte den opdaterede vejledning så i kraft. Den mest åbenlyse nyhed er, at man har arbejdet på at nå frem til en formulering, der så at sige skal være med til at styrke såvel den sunde fornuft som de faglige kompetencer i byggebranchen. Blandt andet ved, at bygninger ikke nærmest pr. automatik placeres i alt for høje sikkerhedsklasser.

Det er der over de senere år talrige eksempler på, idet DS/INF 1990 i store dele af byggebranchen enten er blevet opfattet nærmest som lov eller, at byggerierne er blevet placeret i sikkerhedsklasser, der reelt ikke gav mening, ganske enkelt fordi man ville være sikker på at stå bedst muligt i tilfælde af en tvist og derfor er gået både med livrem og seler. Med den opdaterede version er det samtidig gjort langt mere klart, at der er tale om en vejledning og ikke en lovtekst.

IKKE ET KRAV MEN EN VEJLEDNING 

Dansk Standard har i samarbejde med udvalget for Eurocodes for sikkerhed og laster, S-1990, gennemgået DS/INF 1990 for at tydeliggøre, at myndigheder, bygherrer og projekterende kan vælge at bruge denne til at bestemme konsekvensklasser, men at det altså ikke er et krav. Grundlæggende betyder det, at det fremover er muligt på baggrund af en lovpligtig teknisk-faglig vurdering at indplacere byggeriet i en lavere konsekvensklasse, end det hidtil har været kutyme.

Det er ikke alene mere fornuftigt, det giver samtidig den sideeffekt, at der er mulighed at reducere materiale- og ressourceforbruget til gavn for miljøet. Ændringerne er foretaget efter, at Dansk Standard i sensommeren 2023 blev gjort opmærksom på, at DS/INF 1990 om konsekvensklasser for bygningskonstruktioner af mange blev opfattet som præcise retningslinjer, der skulle følges.

FOR MANGE RESSOURCER ER SPILDT

Ifølge Erling Richard Trudsø, der er seniorkonsulent i Dansk Standard, er det helt centrale i DS/INF 1990 altså, at det er en vejledning, man kan læne sig op ad. Derfor kan man altid vælge at benytte en teknisk-faglig vurdering i sine overvejelser omkring muligheden for at anvende en lavere konsekvensklasse. En sådan vurdering skal laves af den bygningsprojekterende, som typisk vil være en certificeret statiker.

Betonelement-Foreningen har i høj grad været involveret i arbejdet med revisionen, og såvel teknisk chef Finn Passov fra Spæncom som teknisk chef Karsten Iversen fra Midtjysk Betonvare og Elementfabrik er glade for, at den sunde fornuft tilsyneladende er på vej tilbage i byggebranchen. Ifølge Finn Passov er der over tid blevet brugt alt for mange ingeniørressourcer på et eftervise og dokumentere byggerier. Han siger videre:

STYRKER DE FAGLIGE KOMPETENCER

”Jeg er ret overbevist om, at den reviderede vejledning vil styrke de faglige kompetencer i branchen, blandt andet fordi, den lægger op til højere grad af selvstændig tænkning inden for de gældende normer. Vi har været i gang med arbejdet siden sidste sommer, men det er gået relativt hurtigt med at nå i mål, blandt andet fordi vi har haft god opbakning.” Finn Passov giver altså udtryk for, at det har været rettidig omhu med den seneste revidering.

Han føjer til, at DS/INF 1990 over tid har været revideret en del gange, og at der stille og roligt er sket et skred med hensyn til, at bygningerne er kommet op i stadig højere konsekvensklasser, hvilket stiller større krav til kontrol af udførelse og beregninger samt meget høje dokumentationskrav i øvrigt. Ændringerne i ordlyden i vejledningen har i hans optik haft en form for selvforstærkende virkning, der har været med til at skubbe mange nybyggerier op i højere konsekvensklasser.

SKÆVVRIDNING AF INTENTIONERNE

Karsten Iversen fra Midtjysk Betonvare og Elementfabrik er helt på linje med Finn Passov, og han siger, at det efterhånden var blevet sådan, at høj sikkerhedsklasse blev anvendt som standard, selv om et byggeri måske kunne placeres i normalklassen. Det er en problematik, der har været kendt i branchen i årevis, og derfor har der været god brug for at træde et skridt tilbage og få en mere fornuftsbaseret tilgang til nybyggeri.

Både Finn Passov og Karsten Iversen påpeger det scenarie, hvor der i stueetagen i en etageejendom f.eks. indrettes en mindre detailforretning, hvilket har betydet, at hele byggeriet er løftet fra konsekvensklasse CC2 til CC3. Det svarer til konsekvensklassen for et indkøbscenter og har medført en skævvridning af de oprindelige intentioner i vejledningen. Karsten Iversen har et helt konkret håb til virkningen af den reviderede vejledning.

SKAL TÆNKE SELV OG TAGE ANSVAR

”Jeg tror og håber, at denne tilretning vil være med til at trække nogle byggerier ned i en CC2-konsekvensklasse og dermed frigive nogle af ressourcerne i byggebranchen, som visse steder er ganske presset. F.eks. har KK3 og KK4 statikerne rasende travlt samtidig med, at de efterhånden er en ekstrem mangelvare,” siger Karsten Iversen. Der er altså ikke tale om at forringe sikkerhedsniveauet, men at bringe det tilbage til det niveau, hvor det var for måske 10 år siden.

Karsten Iversen mener ganske som Finn Passov, at det er godt, at ingeniørerne nu skal til at tænke mere selv og tage ansvar. Det er trods alt det, de uddannes til, understreger han og ser frem til en mindre rigid tolkning af vejledningen. Ligeledes appellerer han til, at ingeniørerne bruger deres netværk og taler med kolleger med henblik på at få et mere vidt facetteret syn på byggerierne i stedet for pr. automatik at løfte dem op i en højere konsekvensklasse.

BEDRE OG BILLIGERE BYGGERIER

”Der har været en udbredt holdning i byggebranchen om at ville sikre sig i alle ender og kanter mod at blive fanget på det forkerte ben eller i at lave fejl. Det har derfor været nemt at slå op i en tabel og sige, at hvis jeg gør sådan eller sådan, så er jeg garderet mod at blive stillet til ansvar. Samtidig bliver vores byggerier mere komplekse, så rent faktisk er det svært at lave en tabel, der dækker alt. Vi kan lave nogle retningslinjer, men vi kan aldrig dække et projekt helt af,” siger Karsten Iversen.

Derfor er det en nødvendighed at kunne tænke selv. Både han og Finn Passov er af den opfattelse, at med den nye vejledning, hvor der appelleres til fornuft og håndværksmæssige kompetencer, vil vi se bedre og mere gennemarbejdede byggeprojekter, når processen ikke længere står på autopilot. Ressourcerne i byggebranchen vil kunne bruges mere fornuftigt samtidig med, at byggerierne i sidste ende bliver billigere for kunden grundet mindre krav til konstruktion, kontrol og dokumentation.

Du kan købe den reviderede vejledning her: DS/INF 1990:2024 - Webshop Dansk Standard