Både vanens magt og det at man hellere har bygget for sikkert end at risikere at fejle samt de forskellige revisioner, der over tid er sket i DS/INF 1990, har været med til at skubbe til en udvikling, der har betydet, at for mange byggerier er blevet placeret i alt for høje konsekvensklasser.
Foto: Henrik MalmgreenPå konferencen ”Bruges der for mange materialer i bygge- og anlægsprojekter?”, som sidste efterår blev arrangeret i samarbejde mellem Dansk Beton og DI Byggeri, var konklusionen efter en hel dag med indlæg fra branchefolk, at ja - der bruges for mange materialer. Årsagerne er mangfoldige, men en af dem, der blev nævnt flere gange i løbet af dagen, var et alt for højt fokus på sikkerhed. Således sagde direktør Anders Stouge fra DI Byggeri:
”Nogle i branchen oplever f.eks., at sikkerhedsniveauet for brand er for højt, at nybyggeri placeres i for høje konsekvensklasser, ligesom bærende konstruktioner nogle gange overdimensioneres”. Han blev bakket op af Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark A/S, der omtalte en af konklusionerne i en undersøgelse fra DI Byggeri, som netop viser, at der ofte bygges med for stort fokus på sikkerhed og konsekvensklasser. Det er med til at øge materialeforbruget unødigt.
UHENSIGTSMÆSIGE ÆNDRINGER
En af årsagerne kan være vanens magt, en anden, at man hellere bygger for sikkert end at risikere at fejle. Desuden mener seniorkonstruktionsingeniør, Trine la Cour Sibbesen, fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, at de forskellige revisioner, der over tid er sket i DS/INF 1990, har været med til at skubbe til en udvikling, som har betydet, at for mange byggerier er blevet placeret i alt for høje konsekvensklasser.
DS/INF 1990 har rummet en række uhensigtsmæssigheder, men det retter den seneste revidering op på. Et initiativ, der ikke blot giver mere smidigt byggeri, men også er med til at reducere materialeforbruget.
Foto: Henrik Malmgreen”Der skete et stort skred i den revision, som blev foretaget i 2021, hvor der blev lavet nogle ændringer, som var decideret uhensigtsmæssige. Man gik fra at måle antal personer ud fra det antal personer, der kunne blive berørt at et kollaps i en bygningsdel til at medtage alle de personer, der kunne befinde sig på en hel etage. Det var bestemt ikke hensigtsmæssigt", siger Trine la Cour Sibbesen. Hun mener således, at den revision, der trådte i kraft i starten af 2024, er god.
BEDRE PLADS TIL FORTOLKNING
Det er et skridt i den rigtige retning, for ifølge Trine la Cour Sibbesen er det ikke alle byggeprojekter, der egner sig til rene tabelopslag. Hun giver desuden udtryk for, at den forrige vejledning var en meget stram tolkning af reglerne i Eurocodes. Nu har man brugt en bredere pensel med plads til fortolkning.
De tidligere processer har både været med til at gøre byggeri unødigt kompliceret og har qua det øgede materialeforbrug lagt en dæmper på indsatsen for at skabe mere bæredygtigt byggeri. Men lad os kigge på det komplicerede først. Ifølge Trine la Cour Sibbesen var der altså en række uhensigtsmæssigheder i den gamle version, der i hendes optik ikke kunne forsvares med sund fornuft.
”Den nye vejledning lægger i høj grad op til, at vi nu kan bruge vores sunde fornuft. Tydeliggørelsen af kravet om en teknisk-faglig redegørelse gør, at DS/INF'en bliver en støtte til at lave denne vurdering, i stedet for rigide krav listet op i tabeller,” siger Trine la Cour Sibbesen, der er seniorkonstruktionsingeniør i NIRAS.
Foto: Johannes Ellehauge LindegaardHAR IKKE HAFT ALTERNATIVER
”Vi har flere gange hørt Dansk Standard sige, at vi blot kunne lave en risikovurdering som alternativ. Men sådan en har vi reelt ikke mulighed for at lave i praksis, da vi ikke kender de parametre, der skal indgå i sådan en. Data så som svigtsandsynlighed og tabssandsynlighed har vi ganske enkelt ikke adgang til. Derfor er det mere en teoretisk mulighed. Ikke noget, den projekterende ingeniør har mulighed for, så reelt har vi ikke haft nogle alternativer til den meget sparsomme tekst i DS/EN1990 DK NA siden DS/INF 1990 blev skrevet ind som vejledningstekst til Bygningsreglementet,” uddyber Trine la Cour Sibbesen.
Generelt set er hun godt tilfreds med den friske, nyreviderede udgave af vejledningen, men hun kunne godt have ønsket sig, at afsnittet om sekundære konstruktioner havde fået en mere grundig tur i revisionsmøllen. Hun mener nemlig ikke, det helt er i tråd med det, der står i Eurocode 0, og hensigten om at dokumentet skal være en vejledning. I og med, at den reviderede vejledning tydeliggør, at der er tale om en vejledning og ikke et regelsæt, der skal følges, ser hun det dog ikke som et reelt problem.
ÆNDRET BESKRIVELSE AF TABEL 2
”Den nye vejledning lægger i høj grad op til, at vi nu kan bruge vores sunde fornuft, og da der desuden er mulighed for at lave en teknisk-faglig vurdering, som valideres af en statiker, er det f.eks. muligt at gå uden for de anbefalede værdier i tabel 2, hvis man har gode argumenter for det. Det er beskrevet tydeligt nu,” forklarer Trine la Cour Sibbesen.
I formålet er det blevet tydeliggjort, at vejledningen lægger op til, at man laver en teknisk-faglig vurdering af byggeriet, inden det indplaceres i konsekvensklasser. Herudover er der lavet ændringer i afsnit 4.3.2 om blandet anvendelse, hvor den primære anvendelse til erhverv eller bolig er præciseret. Ligeledes er der sket en præcisering omkring forsamlinger. Beskrivelsen af, hvorledes tabel 2 skal tolkes, er ændret, og det er den største ændring sammen med den nye tilgang til blandet anvendelse, mener Trine la Cour Sibbesen.
”Det har aldrig været meningen, at tabel 2 skulle anses for at være et krav. Vi har taget kritikken til os og ændret på det, så det er blevet meget tydeligere, at der er tale om en vejledning,” siger seniorkonsulent i Dansk Standard Erling Richard Trudsø.
Foto: Dansk StandardBYGGERIER I BEDRE BALANCE
”Det har aldrig været meningen, at tabel 2 skulle anses for at være et krav. Vi har taget kritikken til os og ændret på det, så det er blevet meget tydeligere, at der er tale om en vejledning,” siger seniorkonsulent i Dansk Standard, Erling Richard Trudsø. Alle ændringerne i DS/INF 1990 har været drøftet indgående og er blevet godkendt i udvalget for last og sikkerhed og i Eurocodes Forum, ligesom Dansk Standard løbende har været i dialog med Social- og Boligstyrelsen om ændringerne.
Der er altså rettet til i tabel 2 således, at flere bygninger kan placeres i en lavere og mere passende konsekvensklasse. Det er ikke alene sund fornuft. Dermed tages der også et stort skridt hen imod mod mere bæredygtighed til gavn for den grønne omstilling i byggebranchen samt besparelser i byggerier og bedre balance mellem ressourceforbrug og sikkerhed.
SÆNKET MATRIALEFORBRUG
Den nye DS/INF 1990 åbner op for, at myndigheder, bygherrer og projekterende kan anvende færre materialer og ressourcer i byggeriet, hvis en teknisk-faglig vurdering vurderer, at det er sikkert. Med andre ord kan vejledningen allerede nu spare byggebranchen for en masse ressourcer både i forhold til materialer og omkostninger, selvom den i første omgang ikke har været igennem en større bæredygtighedsrevidering.
”Materialeforbruget er et kæmpe problem i byggebranchen, og det skal på sigt ligeledes være et fokus i vejledningen. Vi vil gerne lave yderligere en revidering af DS/INF 1990 sammen med byggebranchen, men det kræver, at lovgivningen er opdateret, samt at Eurocodes og de kommende nationale annekser er klar således, at vi er sikre på, at alt spiller sammen. Dog er der besparelser at hente allerede nu,” slutter Erling Richard Trudsø.
Du kan købe den reviderede vejledning her: DS/INF 1990:2024 - Webshop Dansk Standard
