BETONBYGGERIET DER KOM PÅ FORSIDERNE LANDET OVER

I de fleste af livets forhold handler det om at udvise sund fornuft og omtanke. Det gælder også i byggebranchen, hvor genanvendt beton for alvor er blevet interessant for bygherrerne, ligesom talrige initiativer er blevet sat i gang i betonbranchen med henblik på både at reducere CO2-forbruget og at spare på de jomfruelige råstoffer. Hvis man skal tro eksperterne, er der ikke noget at betænke sig på.

I hvert fald ikke ifølge Peter Laugesen fra PELCON Materials & Testing, som er af den opfattelse, at man med dagens viden, teknologier og regler kan genanvende beton alt det, man vil og endda benytte den til at producere beton i en bedre kvalitet end donorbetonen. Man skal bare vide, hvad man gør samt følge de love og regler, der er gældende for såvel betonproduktion som opførelse af betonkonstruktioner. Overordnet set skal genanvendt laves med nedknust konstruktionsbeton af samme kvalitet.

UBERETTIGET KRITIK AF GENANVENDT BETON

”Der er absolut ikke nogen grund til at skælde ud på genanvendt beton, som det f.eks. var tilfældet med Njals Tårn på Islands Brygge i København. Her viste det sig, at dele af bundpladen kun havde en styrke på mellem 12 og 15 megapascal, hvilket helt logisk ikke er nok, når man skal bygge et 86 meter højt hus oven på. Problemet var imidlertid ikke, at den blev støbt med genanvendt beton, men ganske enkelt, at vandindholdet, eller rettere at vand/cement-forholdet i betonen, var for højt,” forklarer Peter Laugesen. Han understreger, at resultatet ville have været det samme, hvis betonen var blandet af frisk cement, frisk grus og sten med tilsvarende højt v/c-forhold. 

Selvfølgelig burde der ikke være blandet ikke-certificeret genbrugsbeton eller “byggeaffald” i bundpladebetonen, understreger Peter Laugesen, der dog synes, at en del af kritikken var skudt langt over målet, og at genanvendt beton kom i unødig miskredit. Der er masser af andre projekter, hvor brugen af genanvendt beton har kørt helt smertefrit, og som eksempel på dette nævner han det nye rådhus i Høje Taastrup.

ET GODT EKSEMPEL PÅ EN SUCCESHISTORIE 

”Her anvendte man knust materiale fra nedrevne boligblokke i Taastrupgaard, hvor vi til at starte med undersøgte kvaliteten i donorbetonen. Den selektivt nedrevne beton gennemgik en omfattende certificeringsproces hos Norrecco, hvorefter Unicon anvendte den som tilslag i betonproduktionen. Betonen er nu anvendt til fundamentet på det nye rådhus, og det synes jeg, er et eksempel på en rigtig god historie om genanvendt beton, der er gennemtestet, dokumenteret og i alle henseender i orden,” uddyber Peter Laugesen.

I samme moment føjer han dog til, at han godt kan være lidt bekymret. For i jagten på alternative materialer til erstatning af jomfruelige råmaterialer i beton, kan man forestille sig alt muligt blive blandet i beton. Man skal bare huske, at tilslaget udgør så stor en del af betonen, så har man ikke styr på, hvad man laver, så kan det have alvorlige konsekvenser for holdbarheden og dermed levetiden af konstruktionerne. Det er f.eks. heller ikke ligegyldigt, hvilke typer af sand og sten, der anvendes. Nogle naturlige forekomster egner sig ikke til anvendelse i beton.

”Vi er eksempelvis i gang med en udenlandsk voldgiftssag, hvor vi undersøger om de anvendte “ikke naturlige” tilslagsmaterialer kunne være skyld i hurtig nedbrydning af belægningssten,” siger Peter Laugesen.

ØNSKER SIG KONTROL PÅ BYGGEPLADSERNE

Et gammelt ord siger, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok for godt til at være sandt, og Peter Laugesen er helt enig i dette udsagn. Derfor opfordrer han bygherrer og entreprenører til at efterprøve og kontrollere de certificeringer, som leverandørerne siger, de har. I øvrigt uanset om der anvendes helt frisk beton eller genanvendt beton i et byggeprojekt. Det er både sund fornuft og omtanke.

”Nu har vi heldigvis et system i Danmark, som jeg grundlæggende synes, fungerer rigtig godt. Jeg sidder selv i det permanente S-328 standardiseringsudvalg, og jeg synes generelt den eksisterende certificeringsordning, som materialeleverandører og betonproducenterne skal være underlagt, fungerer fint. En gang imellem kunne jeg dog godt savne højere grad af kontrol af betonen på byggepladserne. I udlandet er det helt normalt, og det synes jeg godt, vi kunne lære af i Danmark,” mener Peter Laugesen.

ER OFTE SELV UDE MED LABORATORIEVOGNEN

PELCON’s teknikere og laboratorievogn er ofte på landevejen, når udenlandske entreprenører opererer i Danmark. For dem er det nemlig en helt naturlig praksis, at en uafhængig instans kontrollerer, at betonen lever op til de ønskede specifikationer, inden den hældes i støbeformene. Udfordringen er, at betonen kan være tip-top, når den forlader fabrikken, men temperaturforholdene eller efterplastificering under transporten kan have indflydelse på f.eks. sætmålet, når den ankommer til byggepladsen.

”Andre fejl kan naturligvis også gøre sig gældende. F.eks. kan der en sjælden gang være sket en fejl i produktionen således, at betonen ikke overholder den styrke, som er angivet i specifikationerne fra entreprenøren, og - ganske som i tilfældet med Njals Tårn - er det noget af en udfordring, hvis fejl af den kaliber først opdages senere i byggeprocessen,” forklarer Peter Laugesen.

KONTROLLERER SELV NYE BETONRECEPTER

Derfor kommer han altså med en opfordring til branchen om i højere grad at gøre brug af betonfabrikkernes tilbud om at teste friskbetonen med deres egen laboratorievogn, når den ankommer til byggepladsen.

I den optimale støbning skal betonen være så ensartet som muligt fra læs til læs, hvilket vil sige, der er behov for at teste sætmål, luft og temperatur. Og så skal entreprenørerne blive bedre til selv at vurdere om betonen rent faktisk passer til opgaven. Det er sjældent, et læs fejlbeton bliver kasseret, selv om et indbygget fejllæs fører til langt større udgifter, kvalitetsfald og forsinkelser, end omkostningen ved at kassere et læs.

”Uanset om der er tale om genanvendt beton eller traditionel beton, er det altid samspillet mellem den leverede beton og de selv små detaljer i udførelsen, der afgør om en støbning er succesfuld eller fejlfyldt - og det er her pengene ligger. I PELCON udvikler vi også nye betonrecepter og støbeprocedurer for kunder, blandt andet til den nye containerterminal i Nordhavnen, hvor vi har udviklet en god, CO2-besparende beton, og når en sådan ny beton tages i anvendelse er vi ofte selv med ved de første støbninger for at sikre, at alt er som det skal være,” slutter Peter Laugesen.