GENBRUGSBETON ER FOR ALVOR BLEVET INTERESSANT FOR BYGHERRERNE

Genbrugsbeton er for alvor på vej ind i byggebranchen, og flere færdige projekter vidner om, at interessen er støt stigende. Et eksempel er Sydhavn Genbrugscenter, hvor genanvendt beton fra blandt andet en skorsten på Amagerværket udgør cirka 40 pct. af den samlede mængde anvendt beton. Et andet eksempel er Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus, hvor fundamentet er støbt med beton, der stammer fra nedrevne boligblokke i Taastrupgaard, og et tredje eksempel er opførelsen af en ny Pelican Storage bygning på Prags Boulevard på Amager, hvor der er anvendt nedknust beton fra en tidligere bygning på grunden.

PELCON Materials & Testing har været involveret i disse projekter, og på Dansk Betondag 2023 kunne man høre Peter Laugesen, der er direktør i PELCON, fortælle om sine erfaringer med genanvendt beton, der blandt andet har den vigtige funktion, at det bliver muligt at spare på jomfruelige materialer, når ny beton blandes med en mængde genanvendt tilslag. Der kan også spares lidt på CO₂-kontoen, men det at imødegå en stigende mangel på råstoffer er i denne sammenhæng det vigtigste argument for genanvendt beton.

FORLØBET SKAL PLANLÆGGES NØJE

I sit indlæg fortalte Peter Laugesen, at han mener, at bygherrerne generelt set er positive over for brugen af genbrugsbeton, mens det mere kniber med rådgiverne, der ofte ikke har det fornødne kendskab til, hvorledes processen skal gribes an og derfor fristes til at droppe den genanvendte beton. Han sagde videre, at der desuden hersker en række myter, nemlig at genanvendt beton er dyrere, at styrken er lavere, at E-modulet er lavere og, at der er brug for særlig prøvning.

”Ved små leverancer kan prisen være lidt højere, men typisk vil den være den samme som for traditionel beton, og det er heller ikke noget problem at opnå korrekt styrke. Om der er behov for særlig prøvning afhænger af det konkrete projekt, men det er vigtigt eventuelt at beslutte det tidligt i projektet således, at der rent faktisk er tid til at gennemføre prøvningerne og udarbejde den fornødne dokumentation,” sagde Peter Laugesen. Han understregede desuden, at det er vigtigt at være på forkant med leverancesikkerheden og have styr på, at den ønskede mængde genanvendt beton rent faktisk er tilgængelig.

ALLE REGLER SKAL OVERHOLDES

I forbindelse med opførelsen af Sydhavn Genbrugscenter, hvor det altså var tanken primært at benytte genanvendt beton fra Amagerværkets skorsten, oplevede man eksempelvis, at der var et stykke af skorstenen, der var så massivt armeret, at man af tidsmæssige årsager måtte ud og finde en anden donorbeton. Den fandt man i Amagercentrets gamle TT-bjælker, men betonen skulle naturligvis først testes og godkendes, inden man kunne komme videre. Det var en uforudset forhindring, og generelt set anbefaler Peter Laugesen altså grundig planlægning.

Om der er brug for særlig prøvning, afhænger som nævnt af det enkelte projekt, men Peter Laugesen siger videre, at det naturligvis er alfa og omega, at donorbetonen er i orden. Derfor er byggebranchen nødt til at følge normen for relevant beton, som siger, at materialer skal dokumenteres i henhold til DS/EN 206 DK NA og DS/EN 12620. For at undgå betonskandaler med genanvendt beton er det essentielt kun at anvende dokumenteret, genanvendt tilslag, der opfylder alle krav.

KRÆVER MEGET STRAM STYRING

”Vi kan i dag benytte genanvendt beton alt det, vi vil. Vi skal bare gøre det på den rigtige måde. I PELCON har vi således udviklet et fast system til screening af donorbetonen, hvor vi blandt andet laver kerneanalyser af boreprøver. Desuden er vi ekstremt opmærksom på, at der ikke sker forurening af betonen, så alt i alt kræver det meget stram styring af alle processerne i et projekt,” berettede Peter Laugesen videre på betondagen.

I DK NA’en står blandt andet, at ”for genanvendt tilslag, hvorom der ikke foreligger forhåndsviden, skal frostbestandighed og alkalireaktivitet dokumenteres for relevante eksponeringsklasser.” Ifølge Peter Laugesen er det overordnet tanken, at man anvender betonen i samme eksponeringsklasse, som den var i, inden den blev revet ned. Det kan imidlertid godt give nogle udfordringer, da det kan være svært at dokumentere. Betonen kan jo sagtens være lavet, før eksponeringsklasserne blev lanceret, men udfordringen kan løses ved prøvning for eksempelvis chlorid- og alkaliindhold.

KRAV TIL DOKUMENTATION

Efter behov er det endvidere muligt at dokumentere betonens E-modul, dens krybning og dens udtørringssvind. Behovet kan variere alt efter mængden af tilslag af genbrugsbeton. Men som Peter Laugesen understregede flere gange i løbet af sit indlæg, er det essentielt at sikre en god donorbeton. I DK NA’en står der således også, at ”genanvendt tilslag skal stamme fra beton, der kommer fra konstruktioner. Beton, der stammer fra produkter som rør, brøndgods, betonvarer, belægningssten, porebeton, letklinker samt puds og mørtel fra murværkskonstruktioner må ikke anvendes.”

CE-mærkning og dokumenteret prøvning, der opfylder DK NA kravene er forudsætninger, man ikke kan komme udenom i forbindelse med genanvendt beton. Men når det er sagt, fortalte Peter Laugesen videre, at det sådan set ikke er svært at lave en recept for genanvendt beton, der både overholder kravene til trykstyrke og ligeledes er meget nem at arbejde med. Blandt andet fordi genanvendt beton typisk har en lavere densitet end traditionel beton.

NYT PROJEKT SKAL ØGE KVALITETEN

I de projekter, PELCON har været involveret i, er 100 pct. af stentilslaget erstattet med nedknust beton i én bred fraktion fra 4 til 25 mm., hvilket er besparende både, når det gælder håndtering og, når det gælder dokumentation. Betonen har omfattet miljøklasserne P, M A og E. I sit indlæg kom Peter Laugesen også ind på Njals Tårn på Islands Brygge. I hans optik var problemet dog ikke så meget, at der blev benyttet genanvendt beton i den efterhånden meget omtalte bundplade, men at vand-cementforholdet var forkert, hvilket gik ud over styrken.

Arbejdet med at udvikle en teknologi til 100 pct. reel genanvendelse af nedrivningsbeton i ny cement og beton kører videre. Blandt andet gennem et såkaldt MUDP-projekt, som med støtte fra Miljøstyrelsen løber frem til 2025. Det omfatter forbedret knusning for at få renere sten med mindre mørtel, at få renere sand med lavere absorption, at få større mængde ”ren” cementpasta til oparbejdning, lige som der skal laves afprøvninger samt fuldskalaforsøg. Deltagerne i projektet er Norrecco A/S, FL Smidth A/S, Aalborg Portland A/S, Unicon A/S, MIS Recycling A/S og PELCON Materials & Testing ApS.