MEGET STORE DOKUMENTATIONSKRAV VENTER BYGGEBRANCHEN

Hvis man skal sammenfatte programmet for de forskellige indlæg på Dansk Betondag 2023, må det være, at mange af dem kredsede om forskellige aspekter af bæredygtighed. Dagen startede med, at Lise Molander, der er sektionsleder ved Teknologisk Institut, fortalte om, hvorfor vi stadig taler om Brundtland-rapporten, som i dag er konkretiseret ud i FN’s 17 Verdensmål. Det er der mere end nogensinde før, for vi kæmper fortsat med miljø- samt klimaudfordringer, hvilket en række nye tiltag fra EU, blandt andre taksonomiforordningen, med alt tydelighed vidner om. Mere derom senere.

Peter Laugesen, der er direktør i PELCON berettede derefter om, hvorledes byggebranchen kan optimere anvendelsen af genbrugsbeton. Efterspørgslen er kraftigt voksende, men han fortalte videre om, at selv om der er mulighed for at spare på jomfruelige materier ved at blande beton med en mænge genanvendt tilslag, er der en række kvalitetskrav, som skal opfyldes. Derfor er det vigtigt, at hele betonbranchen forstår såvel muligheder som ikke mindst udfordringer.

Træ og beton som kompositmateriale

Et af de emner, der er oppe i tiden netop nu, er, hvordan forskellige typer af materialer kan gå hånd i hånd. F.eks. er det oplagt at anvende mere træ i byggeprojekterne, og et aktuelt eksempel på et hybridt byggeri er det nye Climate Challenge Laboratory, som Danmarks Tekniske Universitet er ved at opføre på sin campus i Lyngby. Her er bygningens nordlige del, der rummer laboratorier med høje krav til vibrationsfrie områder, opført i beton, mens den sydlige del, der rummer kontorer og mødelokaler, er opført i træ.

På Dansk Betondag 2023 kunne man imidlertid også høre om, hvorledes beton og træ kan anvendes sammen som et egentligt kompositmateriale. Peter Kolt Rasmussen, der er ph.d.-studerende ved netop DTU, fortalte nemlig om et projekt, hvor han arbejder med præfabrikerede træ-beton kompositdæk, der er designet til adskillelse og dermed kan genbruges efter bygningens levetid (Design for Disassembly).

MATERIALEFORBRUG OG -SAMMENSÆTNING

Et indlæg ved Mads Damkær Møller og Lars German Hagsten fra Value Engineering satte fokus på optimering af punktfundamenter, mens Tim Gudmand-Høyer fra Rambøll fortalte om optimerede stribefundamenter. Her er bæredygtighedsperspektivet naturligvis, hvorledes det gennem en optimeringsproces er muligt at reducere forbruget af beton. Men bæredygtighed handler ikke kun om mængden af de materialer, der anvendes. Bæredygtighed handler også om sammensætning.

Således fortalte Marvin Glissner fra COWI, der er i gang med et industrielt ph.d.-projekt på DTU, om perspektiverne i at designe betonrecepter, hvori der ikke indgår Portland-cement, mens Anders Hedegaard Jensen, ligeledes fra COWI/DTU fortalte om et ph.d.-projekt, hvor bundaske fra biomasseforbrænding kan erstatte en del af den naturlige sandmængde i betonprodukter med affaldsprodukter.

HAR SKARPT FOKUS PÅ GREENWASHING

Disse emner går vi i dybden med i kommende artikler i Magasinet BETON, men lad os kigge nærmere på Lise Molanders indlæg om, hvorledes fokus i dag er skarpt rettet mod at slå ned på eksempelvis Greenwashing, noget man fra Forbrugerombudsmandens kontor nu ser på med strenge øjne. Ifølge en analyse fra Energistyrelsen står byggeriet i Europa for 40 pct. af materialeforbruget samt 40 pct. af energiforbruget, mens byggeriet i Danmark alene står for 30 pct. af den samlede affaldsmængde.

Analysen er fra 2015 og derfor ikke helt aktuel, men behovet for at tænke bæredygtigt er næppe blevet mindre. Imidlertid er det nødvendigt at kunne dokumentere eventuelle påstande om bæredygtighed. Ifølge Forbrugerombudsmanden skal påstande om miljø og etik fremadrettet være korrekte, præcise, relevante og klart formulerede. Rigtigheden skal kunne dokumenteres, og dokumentationen skal være fyldestgørende, f.eks. i form af undersøgelser foretaget af uafhængige instanser med anerkendt, faglig kompetence.

SKAL OVERHOLDE ISO STANDARDERNE

Miljømæssige påstande skal kunne dokumenteres ved, at et materiale generelt belaster miljøet væsentlig mindre end et tilsvarende materiale, ligesom der skal være foretaget en vurdering af hele dets livscyklus. Forbrugerombudsmandens definition af en livscyklusvurdering (LCA) er i øvrigt en LCA udført efter ISO 14040 og 14044 standarderne. Den 1. januar 2023 trådte endvidere nye krav til LCA-beregninger i kraft. De er nu implementeret i Bygningsreglementet og siger, at nybyggeri på mere end 1.000 kvm. skal overholde en grænseværdi på 12 kg. CO₂-eq. pr. kvm. pr. år. Kravene vil over tid blive skærpet.

I sit indlæg gennemgik Lise Molander ligeledes den skærpede EU-regulering, som byggebranchen udsættes for netop i disse år. Øverst har vi den to år gamle taksonomiforordning, et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.

NU SKRUER EU VIRKELIG BISSEN PÅ

Målet er at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050, og rejsen hertil vil blandt andet blive effektueret af CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), der er en erstatning for EU-kravet om rapportering af samfundsansvar. Desuden skal de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards) nævnes, der opstiller de helt specifikke krav til rapportering. Men der kommer flere direktiver.

I sommer vedtog EU et nyt Energy Efficiency Directive, mens et Sustainable Corporate Due Diligence direktiv er på vej. Det samme er et egentligt Green Claims Directive, der er en forbrugerbeskyttelse mod grønne anprisninger af produkter og services. Endelig nævnte Lise Molander ligeledes den nye byggevareforordning, hvor man blandt andet vil kunne forvente krav om LCA med verificering. Et vigtigt budskab er desuden, at afrapportering kommer til at gælde alle virksomheder - store som små - på tværs af hele byggeriets værdikæde.