NY MÅLEMETODE SKAL HJÆLPE BYGGEBRANCHEN TIL AT STØTTE OP OM BIODIVERSITETEN

Ingen kan være i tvivl om, at bæredygtighed både er og skal være i fokus i byggebranchen. Som en af de brancher, der historisk har stået for stor CO₂-udledning, er byggebranchen med andre ord nødt til at forvandle sig fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. Gennem anvendelse af teknologi, nye og energibesparende processer samt ikke mindst mere bæredygtige byggematerialer ér den proces allerede skudt godt i gang.

Fremadrettet er det dog ikke nok kun at have fokus på, hvilke materialer, der bygges med. Mindst lige så vigtigt er det at have fokus på, hvor og hvordan der bygges. Bæredygtighed har fået selskab af biodiversitet, hvilket var et af emnerne i løbet af sommerens UIA World Congress of Architects i København. Blandt andet gennem Biodiversity Leadership Summit, der var initieret af DI Byggeri, Henning Larsen Arkitekter og ConTech Lab, som er en del af Molio - Byggeriets Videnscenter.

Nødvendigt med fælles fodslag

ConTech Lab har siden starten af 2023 arbejdet sammen med virksomheder, vidensinstitutioner og førende eksperter i biodiversitet, bynatur samt byggeri for at udvikle en branchefælles, national metode til kortlægning af byens natur. Projektet hedder ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur”. Det skal hjælpe bygge- og anlægsbranchen med at gøre arbejdet med biodiversitet målbart samt struktureret, så bynaturen kan kortlægges på en ensartet og systematisk måde.

Ganske som når der måles på CO₂-udledning, er det vigtigt, at data er sammenlignelige, og ifølge vicedirektør Christina Haupt Toft fra ConTech Lab, der altså har været med til at initiere projektet, er det helt afgørende, at branchen finder fælles fodslag, hvis indsatsen for biodiversitet i byggeriet skal styrkes - også selv om det såvel akademisk som strukturelt er ganske komplekst at lave en fælles metode for at beregne og kortlægge natur. Det samme mener flere andre branchefolk.

BRUG FOR PRÆCISE VÆRKTØJER

”Vi har brug for værktøjer og brug for at kunne gøre biodiversitet op i en fælles, forståelig værdi således, at vi kan sætte grænseværdier, ganske som vi har gjort CO₂ til en fælles valuta. Vi var de første herhjemme til at bruge onsite-registrering samt benchmark, lige som vi har udviklet et værktøj, der understøtter regelsættet i den nye EU-taksonomi”, siger Kasper Guldager, der er medstifter af ejendomsudviklingsselskabet HomeEarth.

Mette Skjold er adm. direktør og partner i SLA, der kalder sig for et naturbaseret designstudio. Her arbejder man med byudvikling i det spændingsfelt, hvor netop natur og mennesker møder hinanden, og det er ligeledes her, man rent faktisk har udarbejdet den metode til at måle biodiversitet, som danner baggrund for projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur”. Metoden er klar, og er nu gået ind i testfasen.

NATIONAL STANDARD ER PÅ VEJ

”Interessen for at gøre noget ved biodiversiteten i det bebyggede miljø er vokset markant, men udfordringen er, at vi har manglet en målemetode, som ensartet og standardiseret kan give en pejling på status. Hvis vi virkelig skal gøre en indsats, nytter det ikke ret meget, at vi alle sammen render rundt og måler lidt på må og få. Vi er nødt til at få skabt en national standard til registrering af biodiversiteten i vores byer”, siger Mette Skjold.

Den er altså nu på vej. Men selv om biodiversitet for alvor er kommet på nethinden hos såvel borgere som politikere og ikke mindst private bygherrer i almindelighed samt pensionskasserne i særdeleshed, er vi i Danmark langt efter udlandet, når det gælder indsatsen for en bedre biodiversitet. Specielt set med danske øjne er udfordringen nemlig, at Naturbeskyttelsesloven med ganske få undtagelser kun gælder naturområder, der befinder sig i landzoneområder, altså uden for bymæssig bebyggelse.

LANGT FRA EU’S MÅLSÆTNING

I efteråret 2022 blev Danmarks nye Biodiversitetsråd etableret. Det skal fremadrettet rådgive regering og Folketing om indsatsen på naturområdet. I sin første rapport, der blev fremlagt i november måned sidste år, konstaterede rådet imidlertid, at man er meget langt fra at vende tabet af biodiversitet. Af rapporten fremgår det således, at blot 2,3 pct. af landarealet kan karakteriseres som værende beskyttet, mens intet landareal kan karakteriseres som strengt beskyttet.

Det er meget langt fra EU’s målsætning om 30 pct. beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet natur. Derfor har biodiversiteten i høj grad brug for en hjælpende hånd. Heldigvis er byernes natur i stigende grad kommet på den politiske dagsorden, og det er bredt anerkendt, at arealer til erhverv, rekreation og bebyggelse nødvendigvis må med i ligningen, hvis man både skal gøre sig forhåbninger om at standse tabet af biodiversitet og samtidig øge kvaliteten af livet i byerne.

NU STRAMMES LOVGIVNINGEN

Både når det gælder bæredygtighed, og når det gælder biodiversitet, er lovgivningen med til at drive udviklingen. Blandt andet fordi lovgivningen giver mulighed for at ramme aktørerne i byggebranchen på en øm tå, nemlig økonomien. Det skal forstås på den måde, at hvis ikke man lever op til den nye EU-taksonomi, som netop i disse år implementeres og på sigt kommer til at gælde alle typer af virksomheder i alle brancher, kan man som bygherre f.eks. risikere at blive nægtet finansiering.

Byggebranchen står altså over for et stigende pres for at arbejde med biodiversiteten, når det handler om at ikke bare beskytte, men også forbedre vores økosystemer. Det omfatter inddragelse af biodiversitetshensyn i design, opførelse af bygninger, infrastruktur samt andre udviklingsprojekter. I henhold til taksonomiforordningen skal virksomhederne nemlig kunne dokumentere, at deres aktiviteter stemmer overens med EU’s mål for både bæredygtighed og biodiversitet.