EKSPERIMENTER I BETONLABORATORIET BANER VEJEN FOR FREMTIDEN

”Målet er ikke blot at skabe en beton, der reducerer CO₂-aftrykket markant. Målet er også at være med til at ændre arbejdsprocesserne i den danske byggebranche således, at der kommer mere fokus på at skabe byggerier, der er så bæredygtige som muligt”. Sådan siger administrerende direktør i Unicon, Casper Mathiasen, i forbindelse med udviklingen af en ny betontype, der dog stadig kun er på forsøgsniveau.

Ifølge Unicon selv vil den reducere CO₂-aftrykket med mere end 50 pct. sammenlignet med branchegennemsnittet, men selv om den nye betontype stadig kun er et laboratorieprojekt, er såvel Casper Mathiasen som teknologi- og kvalitetschef Ib Bælum Jensen enige om, at den rummer et stort potentiale. I løbet af det sene efterår, formentlig hen mod årsskiftet, satser man således på at være klar med tre nye betontyper, der vil være kommercielt tilgængelige.

Tidsfaktoren er en udfordring

”Udfordringen er imidlertid, at vore kunder for nærværende udviser meget ringe interesse for at anvende de miljø- og klimavenlige betontyper, og det skyldes blandt andet, at bygherrerne ikke har skrevet det ind som et krav i kontrakten med entreprenøren. Selv om alternativer allerede i dag er tilgængelige, blandt andet takket være den CO₂-reducerede cement FUTURECEM, er det derfor business as usual”, uddyber Ib Bælum Jensen.

En af årsagerne er uden tvivl tidslinjen i byggeprojekterne. Tid er som bekendt penge, og en af de grundlæggende egenskaber ved de mere miljø- og klimavenlige betontyper er, at hærdetiden er længere. Udfordringen med beton med meget lavt CO₂-aftryk på under 100 kilo pr. kubikmeter er nemlig, at de mekaniske egenskaber og betonens fulde styrke udvikles langsommere, hvorfor man må finde sig i at vente lidt længere end de 28 dage, som er standardtidsgrænsen for beton.

Halveret CO₂-aftryk har en pris

Forsøgsbetonen er en såkaldt ”Ultra Low Carbon” beton, og den har et CO₂-aftryk på 80 kg. pr. kubikmeter, mens en sammenlignelig konventionel beton har et aftryk på 170 kg pr. kubikmeter. Den gode nyhed er altså, at CO₂-aftrykket er mere end halveret, mens den mindre gode nyhed - i hvert fald set med bygherrens og entreprenørens øjne - er, at udviklingen af trykstyrken tager 56 dage og dermed er dobbelt så lang.

”Længere hærdetid kan vi imidlertid ikke komme uden om, hvis vi ønsker at reducere betons CO₂-aftryk”, føjer Ib Bælum Jensen til. Efter 28 dage har Unicons forsøgsbeton en trykstyrke på 5 MPa, hvilket er uden for standarderne, men det er ifølge teknologi- og kvalitetschefen trods alt rigeligt til, at betonen er hærdet så meget, at der i mange tilfælde kan bygges videre på den. Efter 56 dage ligger trykstyrken inden for standarderne.

Branchen skal løfte i fælles flok

”Med det her projekt har vi ønsket at prøve grænser af og eksperimentere med, hvad der rent faktisk er muligt. Hvis vi som byggebranche virkelig ønsker at være med til at gøre en forskel, er vi alle nødt til at begynde at tænke anderledes og revurdere vores processer”, siger Casper Mathiasen. Han opfordrer samtidig til, at metoderne til byggeplanlægning tages op til revision, således at der gives plads til længere hærdetider og styrkeudvikling for betonstøbninger.

Ib Bælum Jensen er helt enig med Casper Mathiasen i betragtningen om, at det i bæredygtighedens navn er nødvendigt at løfte i samlet folk, men på sigt er han sikker på, at de nye klimakrav, der ved årsskiftet blev indarbejdet i bygningsreglementet, de såkaldte LCA-beregninger i form af livscyklusvurderinger, helt automatisk vil være med til at øge efterspørgslen, når det gælder de mere miljø- og klimavenlige betontyper.

Administrerende direktør i Unicon, Casper Mathiasen, opfordrer til, at man i byggebranchen tager metoderne til byggeplanlægning op til revision. Teknologi- og kvalitetschef Ib Bælum Jensen føjer til, at det ligeledes vil være givtigt for S-328, Betonteknologi under Dansk Standard at kigge de eksisterende miljøpåvirkninger for beton efter i sømmene således, at de eksisterende betonnormer ikke lægger hindringer i vejen for udvikling af nye og mere bæredygtige betontyper.