Hvert andet år uddeler Dansk Beton Betoninnovations Prisen til et prisværdigt bygge- eller anlægsprojekt, der anvender beton med fokus på innovative, æstetiske, sociale, bæredygtige, ressourceansvarlige, energi- og miljømæssige løsninger. Næste uddeling sker til Betonens Prisfest den 1. juni, hvor et ud af tre nominerede projekter vil få tildelt prisen. Afstemningen er allerede i gang, og da der er tale om en publikumspris, kan alle deltage.

De tre nominerede projekter er udpeget af en jury, som består af Casper Mathiasen, formand i Dansk Beton og adm. direktør i Unicon, Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark, Julian Weyer, arkitekt og formand i C.F. Møller Architects, Tine Kjærulff Bay, kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects samt Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder. De har valgt tre projekter, der på bedste vis lever op til prisens navn og ambition.

Projekter med bæredygtighed i fokus

I år er det ottende gang, at prisen skal uddeles, og juryen har valgt Fremtidens Gårdhave med Københavns Kommune som bygherre, Børnehuset Svanen med Gladsaxe Kommune som bygherre samt Lisbjerg Genbrugsstation med forsyningsselskabet Kredsløb som bygherre. I alle tre projekter indgår genbrug samt genanvendelse af beton som et væsentligt element.

Ud over at de deltagende projekter skal indeholde beton som et af de primære byggematerialer, skal de være designet, projekteret og udført med et dokumenteret bæredygtigt fokus, lige som de skal have en stærkt og æstetisk profil. Årets tre nominerede projekter markerer sig på disse punkter, og det er tre stolte bygherrer, der med spænding ser frem mod den 15. maj, hvor afstemningen slutter, samt ikke mindst den 1. juni, hvor vinderen offentliggøres, og prisen bliver overrakt ved en højtidelighed i Industriens Hus. Her offentliggøres endvidere vinderne af In-situ Prisen og Betonarkitektur-ideen.

Ambitiøst klimatilpasningsprojekt

Fremtidens Gårdhave ved Straussvej i København er et ud af tre demonstrationsprojekter, der viser, hvorledes Københavns Kommune fremover vil skabe klimatilpasningsområder. Projektet er endvidere udnævnt af Realdania Sustain til et af Danmarks bedste klimatilpasningsprojekter. Jurymedlem Tine Kjærulff Bay, arkitekt og kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects, siger om projektet, at det på fornemmeste vis demonstrerer, hvordan nødvendige regnvandsløsninger kan kombineres med et smukt, rekreativt og sanseligt gårdrum.

”Karréens beboere har været inddraget i udformningen og har opnået et fælles rum, hvor de kan komme tæt på naturen med rislende vand, biodiversitet og dyreliv. Gårdrummet indbyder til leg, ophold, samvær, dyrkning af egne grøntsager etc. og er udformet særdeles stærkt arkitektonisk samt æstetisk. Man har blandt andet anvendt beton med 100 pct. groft genbrugstilslag i en kombination med genbrugte chaussésten, fortovsfliser og skiferfliser”, siger Tine Kjærulff Bay.

Bygherre har styret hele processen

Hun understreger endvidere, at der er tale om et innovativt projekt indenfor beton med substitution af naturligt tilslag med genanvendt groft tilslag, da konstruktionen er udført i en ekstra aggressiv miljøklasse, hvilket er første gang, det er sket i Danmark. Lene Andersen, der er projektleder i Københavns Kommune, er naturligvis glad for, at projektet er nomineret til Betoninnovations Prisen.

”Vi er meget stolte. Det kan godt være, det er et lille projekt, men jeg synes, det meget tydeligt signalerer den retning, vi rent bæredygtighedsmæssigt går i Københavns Kommune, hvor vi i høj grad har fokus på den cirkulære økonomi. Det har samtidig været et projekt, som alle har haft stor lyst til at deltage i, og vi som bygherre har helt fra projektets start gjort en stor indsats for at få styret det ordentligt i mål i henhold til vores visioner”, siger Lene Andersen, der mener, at netop bygherrens evne og vilje til at tage den styrende rolle i sådan et projekt er essentiel.

Gammel skole blev til nyt børnehus

Også i Gladsaxe Kommune har man haft succes med at få opfyldt et projekt, som i virkeligheden har haft et ganske højt ambitionsniveau. Her er Børnehuset Svanen certificeret med Svanemærket, og Gladsaxe Kommune vandt Bæredygtighedsprisen ved årets Building Awards i 2022 for huset, lige som arkitektfirmaet Lendager Group vandt Danish Design Awards ”Save the Resources” i 2022.

Jurymedlem Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark, siger i sin indstilling til nomineringen, at projektet er innovativt i sin skabelse af et cirkulært børnehus ved at genanvende materialer fra den tidligere Gladsaxe Skole, som i arkitektur og indhold er med til at integrere børn i natur og oplevelser. I alt er 6.000 ton beton fra den gamle skole nedknust. Heraf blev 600 ton anvendt som groft tilslag i den nye beton i Børnehusets fundament, ligesom bærende konstruktioner samt nedskårne søjler fra skolen er anvendt som møbler i terræn.

Nedrevet beton blev genanvendt

”Betonen har dermed fået en helt ny tilværelse og lever videre i projektet. Genanvendelse af beton, mursten, tagsten, træspær etc. i huset, der i arkitekturen er udformet som en landsby, er med til at vise børnene, hvordan vi i dagligdagen kan genanvende materialer. Børnehuset har desuden et stærkt fokus på social og samfundsmæssig bæredygtighed med plads til børn med særlige behov", uddyber Marius Møller.

En lang række materialer er re-cirkuleret i projektet, men det er på betonen i særdeleshed, at projektet er lykkedes med besparelse af CO₂ og sparet affald. Betonen fra den gamle skole er genanvendt på den ene eller anden måde i byggeriet, og i projektforslagsfasen har kommunen i samarbejde med Teknologisk Institut udført en række tests af materialerne for at sikre kvaliteten.

Strategi efterlever FN’s verdensmål

Betonen blev efter afrensning sorteret og knust i et nedknusningsanlæg på stedet i tre fraktioner, hvor den mellemste størrelse blev hentet efter behov til betonfabrikken, som herefter har kørt den færdigblandede beton tilbage til byggepladsen og anvendt den til at støbe brøndfundamenter, bjælkefundamenter og terrændæk. Betondelen af projektet er udviklet med den klare holdning og vilje til, at man skulle kunne anvende mest muligt af betonen i det nye byggeri.

”Jeg synes, det er en rigtig god historie, vi kan fortælle med dette projekt, som vi er meget stolte af. I Gladsaxe Kommune har vi en klar ambition om at være frontløber på FN’s Verdensmål, hvilket er klart defineret i vores bæredygtighedsstrategi”, forklarer Jan René Rasmussen, der er chef for Ejendomscentret i kommunen. Han er glad for, at man er lykkedes med at genanvende al beton fra skolen, hvilket har været muligt, da den ikke var været forurenet.

Ikke dyrere end traditionelt projekt

De to øvrige fraktioner - den fineste og den groveste - er anvendt henholdsvis på engjord, da næringsfattig jord giver vilde blomster særligt gode vilkår, og som underlag til flisebelægninger etc., så totalt set har ambitionerne og visionerne omkring projektet været store, men samtidig har det været muligt at balancere det økonomisk således, at den samlede løsning ikke er blevet dyrere end et mere traditionelt projekt.

Jan René Rasmussen føjer til, at man har lært utrolig meget af projektet. Blandt andet qua det faktum, at den gamle skole og det nye børnehus ligger på samme matrikel, hvor den lokale nedbrydning af betonen på stedet har givet en unik mulighed for optimal genanvendelse og genbrug. Han føler virkelig, at et projekt som dette har været med til at give hele den kommunale organisation et ordentligt skub i bæredygtighedens retning.

Brugte 5.500 kbm genbrugsbeton

Det tredje nominerede projekt er Lisbjerg Genbrugsstation, og Benny Stjernholm, der er leder for genbrugsstationerne i Aarhus Kommune, er ligeledes glad for nomineringen. Blandt andet fordi samtlige projektets 5.500 kbm beton er genbrugsbeton. Bygherren, forsyningsselskabet Kredsløb, stod for nedknusningen af betonaffald fra Århus Kommune, som betonproducenten IBF derefter kunne anvende i produktionen af den nye beton.

For eksempel er betonen i muren omkring genbrugsstationen lavet af en betontype, hvor 60 pct. af betonen består af småsten. Normalt ville man hente småstenene i grusgrave, men i dette projekt blev småstenene erstattet med 100 pct. knust genbrugsbeton, uden at man er gået på kompromis med betonens styrke. På den måde har man prioriteret en mere bæredygtig tilgang til materialeforbrug.

En årelang proces er nu fuldendt

Jurymedlem Julian Weyer, arkitekt og formand i C.F. Møller Architects pointerer da også i sin indstilling, at Lisbjerg Genbrugsstation er nomineret til Betoninnovations Prisen, fordi byggeriet udgør et innovativt, håndgribeligt eksempel på potentialet i at genanvende byggematerialer som beton i en ny helhed. Overalt, hvor det har været muligt, er der brugt genbrugsmaterialer, og den anvendte beton er indleveret af genbrugsstationens kunder og herefter nedknust samt genanvendt i byggeriet.

”Det er en vision og en proces, det har taget flere år at få realiseret, men jeg synes, det er lykkedes os at få projektet styret godt i mål. Blandt andet fordi vi har modtaget Aarhus Kommunes arkitekturpris for vores mod til at tage utraditionelle metoder i brug samt bygge nyt ved hjælp af genbrugsmaterialer. I alt udgør genbrugte og genanvendte materialer ca. 75 pct. af projektet, og samtidigt er der tænkt både æstetik samt landskabelig indpasning ind i designet”, siger Benny Stjernholm fra Kredsløb.

Læs mere om Betoninnovations Prisen her.

Stem på dit favoritprojekt nu og frem til den 15. maj her.