Selv om beton er et materiale, der grundet sit CO₂-aftryk ofte er blevet udsat for kritik, vil det være utopi at forestille sig en byggebranche, hvor der ikke anvendes beton. Den gode nyhed er imidlertid, at beton ikke længere blot er en del af problemet, men så sandelig også er blevet en del af løsningen. Det er en række projekter som f.eks. CALLISTE, der arbejder på at skabe beton med et reduceret CO₂-aftryk, blot et enkelt eksempel på.

Det at reducere betons CO₂-aftryk handler imidlertid ikke kun om selve betonrecepten, men også om mængden af den beton, der anvendes i et byggeprojekt. I branchen har man sat fokus på de muligheder, der er for at spare CO₂ ved at reducere betonforbruget allerede i et byggeris designfase. Et nyt dialoggrundlag for designoptimering af betonkonstruktioner skal således være med til at hjælpe denne proces godt på vej.

Nye klimakrav at leve op til

Den 1. januar blev der indført et krav om LCA-beregning (Life Cycle Assesment) for alt nybyggeri. Det er nu implementeret i Bygningsreglementet og betyder ligeledes indførelse af en CO₂ -grænseværdi svarende til 12 kg CO₂ ækvivalenter pr. kvm pr. år. Kravet vil blive skærpet over tid, så der er al mulig grund til, at betonbranchen er opmærksom på dette forhold. Her arbejdes der således intensivt på at mindske CO₂ -aftrykket i betonen, som forventes reduceret til det halve i 2030.

Men reduktion af CO₂ er ikke alene et spørgsmål om materialevalg. Ifølge Bæredygtig Beton initiativet, som Dansk Beton søsatte i 2019, gælder det også om at høste gevinster ved at optimere mere nuanceret på betonkonstruktionerne, og ifølge Casper Mathiasen, der er formand for Dansk Beton samt adm. direktør i Unicon, skal der være fokus på at høste potentialet for besparelser i såvel beton som armering, samt i måden hvorpå betonbygninger designes.

Kvalitet i stedet for kvantitet

”Standardiserede løsninger, hvor omkostninger og tid er de vigtigste parametre for både design, produktion og udførelse af byggerier, har været fremherskende i byggebranchen frem til i dag. Den model kan medføre unødvendig brug af beton og armering. Nu og i fremtiden vil der være et langt større fokus på CO₂ -besparelser samt ressourceoptimering, og derfor bør vi udnytte hinandens kompetencer så tidligt som muligt i byggeprocessen med henblik på at finde de mest optimale løsninger. På den måde kan vi sammen accelerere udviklingen af et mere bæredygtigt betonbyggeri”, siger Casper Mathiasen.

Han er ikke i tvivl om, at betonbranchen kan leve op til de øgede krav om bæredygtighed i byggeriet, og han er sikker på, at man gennem rettidig omhu kan tilbyde både en bedre kvalitet, en bedre service og ikke mindst bedre betonprodukter. Dansk Beton tog nemlig i midten af 2022 initiativ til en række workshops med fem store danske rådgivere og egne medlemmer med henblik på at skabe et grundlag for designoptimering af betonkonstruktioner.

Hele værdikæden skal være med

I tillæg hertil foretog man sparring og dialog med bygherrer, entreprenører, leverandører og organisationer med henblik på at kvalificere arbejdet til at give mening for hele byggeriets værdikæde. Resultatet af det intensive arbejde er nu blevet til det dialoggrundlag til byggeriets aktører, som kan anvendes i alle byggeriets faser. Det er nemlig ikke nok, at betonbranchen alene arbejder på at optimere betonkonstruktionerne.

”Det er vigtigt, at dialoggrundlaget implementeres i hele byggeriets værdikæde, og i virkeligheden er der tale om en naturlig udvikling, som allerede har været i gang et stykke tid. Vi har blandt andet set det med det digitale værktøj OPTUM CS, der gør det muligt at optimere betonkonstruktioner med store materialebesparelser til følge. Det er blandt andet anvendt på projektet Kronløbsøen i København. Udviklingen af Optum CS er støttet af Betonelementforeningen og er nu tilgængeligt som kommercielt produkt”, forklarer Lars Reimer, der er teknisk chef i CRH Concrete.

CO₂ bliver et konkurrenceparameter

Ideen med at optimere betonkonstruktioner lader sig nemlig ikke realisere fuldt ud uden de nødvendige digitale værktøjer, der skal i brug med henblik på at gøre de beregningsmæssige processer, som alt andet lige bliver mere komplekse, nemmere at gå til. Ifølge Lars Reimer skal der fremadrettet regnes mere på de enkelte betonkonstruktioner, og for branchens leverandører handler det om at være helt fremme i skoene på det område.

Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver et konkurrenceparameter at kunne leve op til de forventninger, som arkitekter og rådgivere fremadrettet vil have til betonbranchen, og Lars Reimer er godt klar over, at det kommer til at stille krav til en mere finmasket struktur i produktionen forstået på den måde, at der bliver tale om mere individuelle produktionsprocesser, lige som man som leverandør til byggebranchen også skal være indstillet på at være innovativ omkring nye løsninger.

Kommer tættere på rådgiverne

Finn Passov, der er teknisk chef i Spæncom, er enig i den betragtning, og han føjer til, at det er givet, at branchen vil blive udfordret. Især på designsiden, hvor han forventer et langt tættere samarbejde med byggebranchens rådgivere, når det gælder om at finde frem til lige præcis det sweetspot, der udgør balancepunktet mellem design, materialeoptimering og ikke mindst styrke samt valg af betontype.

”Jeg er enig med Lars Reimer i, at der nu for alvor er blevet sat skub i en udvikling, der har været på vej et stykke tid, og jeg er ligeledes enig i, at det at kunne leve op til optimerede designkrav bliver et konkurrenceparameter, hvor det gælder om at få drejet vores produktion i en retning, der understøtter de nye krav. Det kræver blandt andet, at vi tager en række nye beregningsværktøjer i brug, men det er vi allerede godt i gang med”, siger Finn Passov.