ARKITEKTUREN I BIG’S NYE HOVEDSÆDE VISER VEJEN FOR HELT NYE MULIGHEDER MED BETON

Bjarke Ingels er kendt verden over for sine spektakulære bygningsdesign. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at det nye hovedsæde for Bjarke Ingels Group på Sundmolen i Nordhavn i København bliver en signaturbygning ud over det sædvanlige. Ikke blot er selve designet unikt - det har også presset LM Byg, der har stået for opførelsen af råhuset, til det yderste. Her har der været brug for al den kompetence, man har kunnet mønstre.

”Det har virkelig været en krævende, men også en meget spændende opgave, der har udviklet sig undervejs. Faktisk var byggeriet slet ikke færdigprojekteret, da vi fik entreprisen, så vi har været involveret i byggeriet fra en meget tidlig fase”, siger Frank Aarslew Jensen der er adm. direktør i LM Byg. Han fortsætter:

Al kompetence måtte bringes i spil

”BIG-projektet har krævet, at vi turde gå helt nye veje, både når det gælder metoder og materialer. Vi er nu færdige med råhuset, og jeg synes godt, vi kan tillade os at være stolte af det endelige resultat. Vi har fået mulighed for at udfolde vores håndværk fuldt og helt samt skubbe grænserne for vores egne kompetencer. Både i forbindelse med råhusbyggeri generelt og i forbindelse med støbning med CO₂-reduceret beton”, uddyber Frank Aarslew Jensen.

Her tænker han på anvendelsen af FUTURECEM cementen fra Aalborg Portland, som Unicon har anvendt i den beton, der er blandet til byggeriet, og som har gjort det til Danmarks største FUTURECEM projekt. Traditionel cement består af op til 5 pct. kalkfiller og gips samt 95 pct. cementklinker, mens FUTURECEM består af cirka 70 pct. cementklinker og cirka 30 pct. kalcineret ler, kalkfiller og gips.

Komplekst og elegant på samme tid

Dette blandingsforhold samt det høje indhold af ler er med til at gøre betonen mere tyktflydende, og det var en af de udfordringer, der skulle løses undervejs. Især de steder, hvor man anvendte styrke 45, hvilket blandt andet var tilfældet ved støbning af vægge og de 20 meter lange megabeams, der bærer konstruktionen. Det betød blandt andet, at man måtte vibrere i processer, hvor man normalt ikke ville have vibreret.

Annonce

Frank Aarslew Jensen fortæller videre, at bortset fra de præfabrikerede TT-dæk, der udgør etageadskillelserne, er alt in-situ støbt. Også de op til 100 tons tunge megabeams, der gør det ud for ydervægge og som, når man betragter byggeriet udefra, ser ud som om de let og elegant er stablet oven på hinanden i et avangardistisk mønster, der veksler mellem betonfacade og store, pompøse vinduespartier.

Et mylder af halve og åbne etager

”De er bygget op i lag med en indvendig skal og en udvendig facade, hvorimellem der er isolering. Det gav også lidt udfordringer i støbningen. Vi havde regnet med at kunne støbe hver bjælke i én arbejdsgang, men det lod sig ikke gøre, fordi isoleringen forskød sig”, uddyber Frank Aarslew Jensen. Udfordringer er som bekendt til for at blive løst, og det fik man også klaret her, men flere var i vente.

Det nye hovedkvarter på syv etager rejser sig 27 meter op i luften, men i stedet for en traditionel konstruktion med gulve fra væg til væg er etagerne halve og forskudt i forhold til hinanden. Det er i høj grad med til at åbne bygningen op og giver et fantastisk syn op gennem konstruktionen. I midten af bygningen strækker en naturstenssøjle sig fra kælder til kvist, og den er helt bogstaveligt et af de bærende elementer.

Måtte støbe altaner i den fri luft

”Dækkene bæres både af denne søjle og de store megabeams, men udfordringen har været, at både de halve etager og forskudte ydervægge har gjort det umuligt at anvende en traditionel arbejdsmetode. Kun i den ene ende hviler etagedækket på etagen nedenunder, mens de i den anden ende er hængt op i etagen oven over”, forklarer Frank Aarslew Jensen.

Den største udfordring har imidlertid været støbning af den 140 meter lange spiral af altaner, der snor sig rundt om bygningen. De fungerer som adgang til en tagterrasse samt som flugtveje, og blev støbt på en noget usædvanlig måde. De blev nemlig så at sige støbt i den fri luft. I en afstand på 3 meter fra facaden, altså de store megabeams, som allerede var forsynet med de slåbeslag, som altanerne skulle hænge på, konstruerede man et stillads med en platform, som udgjorde støbeformen.

DANNER NY SKOLE FOR BETONBYGGERI

”Dernæst kunne vi montere det bærende stål, der forbinder altanen med facaden, og efterfølgende blev så altanens gulv støbt. Endelig var der kun en ting tilbage - nemlig at fjerne det stilladstårn og den platform, der støttede altanen. Når det sker, ”sætter” altanerne sig, og vi havde beregnet, at de ville sætte sig 5 mm., hvilket de gjorde. Vi har prøvet tilsvarende før, dog i en anden sammenhæng, så man er jo spændt på, om alt går, som det skal”, uddyber Frank Aarslew Jensen.

Bjarke Ingels selv har til Dagens Byggeri tidligere udtalt, at ”Dette er ikke nogen almindelig betonbygning. Det er et af de mest komplekse byggerier, vi nogensinde har lavet. Der er så mange ting, der kunne være gået galt, og jeg er dybt imponeret over den kvalitet og præcision, der er lagt i håndværket. Alle elementer og støbninger går i hak på en tektonisk måde, og konstruktionen bag vores hovedsæde kommer til at danne en ny skole for, hvad betonbyggeri og arkitektur kan”.

De rå vægge en del af designet

Bjarke Ingels har endvidere givet udtryk for, at dette projekt har skubbet grænserne for, hvad man kan skabe med beton, hvilket vil være med til at åbne op for nye muligheder i fremtidige projekter. Den betragtning er Frank Aarslew Jensen ganske enig i, blandt andet fordi man undervejs har måttet udvikle helt nye støbe- og arbejdsmetoder med henblik på at kunne forene visionerne med de byggetekniske muligheder.

”Som råhusmand har det været en fornøjelse at være med til at opføre et byggeri, hvor bygningens bærende konstruktion får så fremtrædende en plads. De rå betonvægge har stillet endnu større krav til et i forvejen kompliceret byggeri, for det har krævet, at vi har kælet ekstra for detaljen under udførslen. Vi plejer at sige for sjov, at i LM Byg elsker vi at se beton tørre, men med et projekt som dette har der virkelig været noget om snakken”, slutter Frank Aarslew Jensen.