Indgangstunnellen til selve bunkeranlægget er 300 meter lang. Betonen er sprøjtet direkte på den bagvedliggende kalkvæg, og ”udposningerne” er en armering bestående af jernbaneskinner bøjet i bueform. Det har to funktioner, dels at stabilisere den bagved liggende kalk, dels at fungere som dæmpningsfaktor for en eventuel trykbølge, hvis bunkeren blev ramt af en nær ved fuldtræffer. Gulvet består af et betonlag på 1 meter, der skjuler de tekniske installationer.
Foto: Lars Horn og Nordjyske MuseerHvis du undrer dig over, at Nordjyske Motorvej E45 mellem Aarhus og Aalborg fra Hobro er ført i en blød bue venstre om Rold og Skørping i stedet for at følge en mere lige linje langs landevej 180 mod Støvring, er forklaringen, at det skyldes en ordre fra Forsvarsministeriet og Forsvarets Bygningstjeneste. I 1963 var de to instanser nemlig bygherre på et projekt, der var omgærdet af den allerstørste hemmelighed. Et projekt, som kun meget få mennesker kendte til.
Hvis linjeføringen havde været ret mod nord, ville den have ført bilisterne lige forbi indgangen til det, vi i dag kender som det civile regeringsanlæg REGAN Vest, og det kunne man naturligvis ikke have. I dag er REGAN Vest ikke længere omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Tværtimod, for på fredag den 10. februar er der officiel indvielse af det koldkrigsmuseum, som tegner til at blive en af Nordjyllands helt store attraktioner.
Dansk cement skabte bunkeren
For enden af Røde Møllevej midt inde i Rold Skov er det nu muligt at besøge en af landets mest opsigtsvækkende betonkonstruktioner. Fra 1963 til 1968 havde det hedengangne firma Rasmussen og Schiøtz det entreprenørmæssige ansvar for byggeriet, men hvem, der ellers har medvirket, fortaber sig i det uvisse. Netop fordi Forsvarets Bygningstjeneste holdt kortene ualmindeligt tæt til kroppen.
Her ses tre stadier af den 300 meterlange indgangstunnel. Første stadie er selve arbejdet med at hugge den ud i kalken, mens næste stadie er at etablere armeringen af bøjede jernbaneskinner samt sprøjte beton på væggene. Mens man arbejdede længere inde i systemet, benyttede man et tipvognsspor, som senere blev afløst af de tekniske installationer, der blev dækket af et betonlag på en meter.
Foto: Forsvarets Bygningstjeneste og Nordjyske Museer”Vi ved, at der er anvendt 255 ton cement, som blev leveret via distributionsselskabet Dansk Cement Central fra en række af de lokale cementfabrikker, blandt andre Aalborg Portland og Hjørring Betonværk, men selv om vi i arkivet har mere end 900 meget detaljerede tegninger over komplekset, ved vi stort set ingenting om de øvrige aktører i projektet”, forklarer Jens Ove Skjærbæk, der er projektleder på Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
Cirkelkonstruktion i to etager
Indledningsvis indebar byggeriet, at der blev gravet 93.000 kbm. kalk ud for at give plads til den 5.500 kvm. store konstruktion i to etager. En tredjedel blev læsset af umiddelbart uden for området, mens to tredjedele blev dumpet i nærliggende mergelgrave, hvilket i rigt mål var med til at jævne den lokale topografi ud. Ingen undrede sig tilsyneladende over al den lastbiltrafik, men det havde en helt naturlig forklaring.
”Dengang var der liv i masser af de lokale kalkgruber, så befolkningen var vant til megen tung lastbiltrafik. At holde så stort et projekt hemmeligt ville dog næppe kunne lade sig gøre i dag”, fortæller Jens Ove Skjærbæk videre. Netop det kalkbånd, der løber i undergrunden på tværs af Danmark var i øvrigt en af de afgørende faktorer for, at bunkeranlægget blev placeret lige præcis her. En anden var, at området var relativt tyndt befolket.
Her ses en af de oprindelige nødudgange støbt i beton fra konstruktionen af anlægget tilbage i 1960’erne. I forbindelse med renovering og klargøring af anlægget til åbning for publikum, er der etableret nye og moderne nødudgange, som opfylder de krav, myndighederne har stillet for, at bunkeren har fået lov til at åbne for offentligheden.
Foto: Lars Horn og Nordjyske MuseerOpført helt uden byggetilladelse
Det gav blandt andet mulighed for at ekspropriere området uden den store ståhej, men med til historien hører også, at i forbindelse med, at man gik i gang med at indrette betonbunkeren til museum, måtte man - ud over at skulle gennem en lang række komplicerede procedurer for at få lov til at omdanne den til formålet - også arbejde på at få hele byggeriet lovliggjort. Hemmelighedskræmmeriet medførte nemlig, at der aldrig blev givet en byggetilladelse.
”Mens byggeriet var på sit højeste, arbejdede cirka 60 mand ad gangen på byggeriet, men fordelt i sjak således at ingen fik en fornemmelse af hele anlægget. Selve støbningen af betonen tog for alvor fart i sidste halvdel af 1964. Cirka 85 ton cement blev anvendt til at blande en beton, der blev sprøjtet på væggene i den 300 meter lange tunnel, der fører ind til bunkerens indre. Med få meters mellemrum er desuden anvendt en armering, som jeg med sikkerhed kan sige ikke har sin lige i noget andet dansk byggeri”, forklarer Jens Ove Skjærbæk.
Jens Ove Skjærbæk er projektleder på Koldkrigsmuseet REGAN Vest. Han fortæller, at anlægget er bygget ind i en kalkbakke, og at der på det dybeste sted er ca. 60 meter op til overfladen. Anlægget består af fire betonringe, der ligger oven på hinanden to og to, med alt hvad der skal bruges til at holde en hverdag kørende, det vil sige køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum etc.
Foto: Nordjyske MuseerJernbaneskinner brugt til armering
Der er nemlig tale om jernbaneskinner bøjet i bueform, der ikke bare er støbt ind i betonen, men også danner en rillet overflade hele vejen gennem tunnellen. Formålet var nemlig ikke blot at stabilisere den bagved liggende kalk, men også at fungere som dæmpningsfaktor for en eventuel trykbølge, hvis bunkeren skulle blive ramt af en nær ved fuldtræffer. Under et betondæk på en meters tykkelse gemmer sig i øvrigt de tekniske installationer.
”Den resterende cementmængde, svarende til cirka 170 ton, blev blæst ind i bunkerens indre, hvor betonen blev blandet på stedet. For det første var det ikke muligt at pumpe færdig beton mere end 300 meter ind, og for det andet var der lige som ikke plads til at sende en betonkanon ind gennem indgangstunnellen”, smiler Jens Ove Skjærbæk, der glæder sig til at vise det, der engang var landets mest hemmelige betonkonstruktion, frem for offentligheden.
Fakta:
Et stykke dansk betonhistorie
I begyndelsen var REGAN Vest blot kendt som et såkaldt regionsanlæg, hvilket ingen rigtig vidste, hvad betød. Senere blev det omdøbt til regeringsanlæg - deraf forkortelsen REGAN - og det er opført som konsekvens af Danmarks medlemskab af NATO, hvilket betyder, at de øvrige NATO-lande har opført lignende anlæg. Målet var at være i stand til at bevare det danske demokrati, opretholde grundloven og landets suverænitet. Blandt andet derfor var der ud over regering og embedsmænd også plads til regenten. Dog ikke så meget af royale hensyn, men mere fordi vedtagne love skal underskrives af denne for at være retsgyldige. Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012, men blev fredet i 2014 som en del af den danske kulturarv. Det samlede anlægsbudget for det nye koldkrigsmuseum er 78 mio. kr. Største bidragsyder er Realdania med godt 31 mio. kr.
