På Dansk Betondag 2022 i Skælskør vil man blandt andre kunne høre et indlæg ved Jesper Sand Damtoft, der er Group Sustainability and R&D Director hos Cementir Holding, som er Aalborg Portlands moderselskab. Hans indlæg har fået titlen ” CO2-kvoter og cementproduktion”, og han vil blandt andet fortælle om EU’s CO2-kvoteordning, der er under forandring samt den CO2-afgift, der netop nu forhandles om i Danmark.
Men han vil også fortælle om, hvad Aalborg Portland selv gør for at mindske CO2-aftrykket. I forrige nyhedsbrev beskrev vi indgående den nye cementtype, FUTURECEM, som Aalborg Portland har udviklet og som giver en CO2-reduktion på cirka 25 pct. for én kubikmeter beton ved erstatning af RAPID cement med FUTURECEM i forholdet 1:1. Her stopper udviklingen imidlertid ikke.
”Vi er i fuld gang med det såkaldte CALLISTE projekt, hvor målet på sigt vil være at reducere CO2-aftrykket med helt op til 40 pct.”, fortæller Jesper Sand Damtoft. Han føjer imidlertid til, at udfordringen ikke blot ligger i at reducere CO2-aftrykket, men også i at få en sådan ny cementtype implementeret i byggebranchen. Den skal nemlig først godkendes efter den danske betonstandard.
”Den skal naturligvis godkendes i Danmark, så der er ganske store krav til dokumentation af cementens egenskaber, som formentlig vil udmærke sig ved ikke blot at være mere bæredygtig end FUTURECEM, men også i en udgave byde på højere tidlig styrke. Det er imidlertid blot én af de egenskaber, der skal testes af i projektet, som kører to år endnu”, siger Jesper Sand Damtoft videre.
Calliste står for Calcined Clay-Limestone Technology Extension, og FUTURECEM udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller, der muliggør op til 50 pct. klinkerudskiftning i cement, afhængigt af lertype. Målet er altså at arbejde videre med den proces, og ifølge Jesper Sand Damtoft har man en klar ambition om at være en del af løsningen i forbindelse med den grønne omstilling.
FUTURECEM er primært udviklet til anvendelse i såkaldt færdigblandet beton, men ambitionen i CALLISTE projektet er en videreudvikling således, at cementen kan anvendes bredere og derfor være med til at give en endnu højere reduktion af CO2-aftrykket i bygge- og anlægsbranchen. Noget af det, man arbejder på i første fase af forsøget, er at udvikle en cement med en høj tidlig styrke, blandt andet til fremstilling af betonelementer.
Innovationsfonden støtter projektet med 21,6 mio. kr., og det samlede budget er 33,1 mio. kr. Ud over Aalborg Portland er en række andre partnere med. Således kan fra producentsiden nævnes IBF, CRH Concrete og Unicon. Derudover deltager Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut samt naturligvis Dansk Beton.
Ifølge Søren Lundsted Poulsen fra Teknologisk Institut, der er projektleder for CALLISTE, viser beregninger, at potentialet for årlige CO2-besparelser, der kan opnås ved implementering af projektets resultater, er betydeligt. Alene i Danmark forventes en potentiel besparelse at kunne være helt op mod 0,5 mio. tons CO2 i 2030, hvis teknologien medfører en 30 pct. reduktion af den nuværende CO2-udledning fra cementproduktion.
Arbejder løbende på CO2-optimering
I Danmark har vi ikke ret mange industrivirksomheder af Aalborg Portlands størrelse. Derfor er det ganske logisk, at sammenlignet med f.eks. udlandet er sådan en virksomhed til at få øje på - især i en tid, hvor der er stort fokus på CO2-aftrykket. Derfor gør Aalborg Portland sig også stor umage for at yde en indsats netop på det område. Det gælder ikke kun selve produkterne, men også produktionen af dem.
Ifølge Jesper Sand Damtoft kigger man blandt andet på, hvorledes man i højere grad kan anvende brændsler, som er baseret på biomasse, men i Dagens Byggeri kunne man for nylig også læse et interview med administrerende direktør Søren Holm Christensen, der berettede om, hvorledes man har sat et loft for den årlige udledning af CO2 på 600.000 ton om året i 2030.
Han berettede også om, hvorledes man med Aalborg Portlands nye anlæg til CO2-fangst har en ambition om i 2030 at indfange ikke mindre end 400.000 tons CO2 om året. Udfordringen er nemlig, at langt den største del af CO2-aftrykket kommer fra kridt, som frigøres, når kridtet opvarmes. Det er et fysisk faktum, der ikke kan ændres på, og derfor vil man fremadrettet være afhængig af CO2-fangst.
Hvordan opfanger man egentlig CO2
Fangst af CO2 foregår i den mest gængse teknologi på den måde, at røgen fra skorstenen sprayes med en væske, der binder CO2 til sig. Efterfølgende opvarmes væsken, hvorved CO2 frigøres for derefter at blive nedkølet under tryk. Danmarks Tekniske Universitet har sammen med en række partnere udviklet et pilotanlæg til fangst af CO2. Anlægget, der kan fange ca. 1 tons CO2 i timen, skal i den kommende tid stilles op hos Aalborg Portland. Projektet er en del af det grønne forsknings- og innovationspartnerskab INNO-CCUS, der er støttet af Innovationsfonden.
INNO-CCUS skal bidrage til at implementere køreplanen for Danmarks fremtidige fangst, opbevaring og brug af CO2. INNO-CCUS er et af fire strategiske grønne partnerskaber, der skal sikre den nødvendige grønne omstilling af Danmark. CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) er en samlet betegnelse, der beskriver forskellige metoder til at fange CO2, enten direkte fra den udledende kilde eller fra atmosfæren.
CCUS anses for en vigtig teknologi med potentiale til at levere omfattende emissionsreduktioner, særligt inden for industrier, der er svære at reducere, som f.eks. cementindustrien. Hvis kulstoffet ikke anvendes på stedet, kan den fangede CO2 enten opbevares permanent i geologiske reservoirer eller bruges til andre formål, såsom føde- og drikkevareproduktion, kemikalier, byggematerialer og syntetiske brændstoffer.