Her gives der hånd på det udvidede samarbejde mellem COBOD og Holcim. Fra venstre mod højre ses Simon Wiedemann, produkt- og løsningsdirektør i Holcim, Henrik Lund-Nielsen, grundlægger og direktør i COBOD, Edelio Bermejo, udviklingsdirektør i Holcim og Lars Bugge,der er formand for bestyrelsen i COBOD International.
Foto: COBODCementgiganten Holcim har netop annonceret, at man har investeret i den danske 3D-betonprint virksomhed COBOD International, der siden etableringen i 2018 har formået at markere sig som en af de førende aktører i det globale marked for 3D-betonprint. Investeringen følger efter, at Holcim og COBOD har samarbejdet tæt siden 2019 om beton til 3D-betonprintede vindmølletårne produceret for General Electrics vindmølle selskab.
Holcim og COBOD har desuden med succes samarbejdet om en række innovative byggeprojekter, blandt andre verdens første 3D-betonprintede skole i Malawi og Afrikas største 3D-betonprintede husprojekt i Kenya. Grundlægger og direktør i COBOD, Henrik Lund-Nielsen, er både glad og stolt over, at investeringen er faldet på plads, for i hans optik er der tale om det perfekte makkerskab.
”Der er flere fordele ved at anvende 3D-betonprint. Blandt andet kan der bygges hurtigere med lavere lønomkostninger, lige som der er større frihed med hensyn til, hvordan byggeriet udformes. Derudover generer processen mindre affald end konventionelt byggeri, fordi man kun printer materialer præcis der, hvor der er brug for dem”, siger Henrik Lund-Nielsen.
Foto: COBOD
ET HELT NATURLLIGT PARTNERSKAB
”En investering fra en traditionel venture kapitalfond ville ikke have været det samme, da pengemænd jo ikke nødvendigvis har forstand på 3D-betonprint. I stedet har vi fået et endnu tættere partnerskab med en af vores meget vigtige samarbejdspartnere, og vi har begge blikket stift rettet mod de fremtidige udviklingsmuligheder, som denne teknologi rummer”, siger Henrik Lund-Nielsen.
Holcim er nemlig både leverandør af materialer til og kunde hos COBOD og er derfor en god partner i et globalt makkerskab. Et af de aktuelle projekter, man har samarbejdet om, er som nævnt muligheden for at 3D-betonprinte tårne til vindmølleindustrien, et samarbejde, der er initieret af COBOD. Projektet er stadig i en testfase, men på Nordhavnen i København finder man en af de første støbninger.
Her ses et billede fra en af de første prøvestøbninger til et vindmølletårn. Dette test 3D-betonprint er uden armering. Siden er armering blevet muliggjort gennem anvendelse af en armeringsrobot, som arbejder sammen med selve printeren. Det betyder, at systemet har to akser, en til armeringsrobotten og en til printeren således, at der kan lægges armering mellem de enkelte betonlag.
Foto: COBOD
FREMTIDEN ER LYS OG LOVENDE
”Projektet går ud på at printe vindmølletårne i en højde på mellem 80 og 100 meter. Oven på dette monteres så et ståltårn samt selve vindmølleenheden, og det er et projekt, vi driver både sammen med Holcim og med selskabet GE Renewable Energy”, forklarer Henrik Lund-Nielsen videre. Sammen med materialeproducenten CEMEX og PERI, der leverer forskallingsløsninger til blandt andet in-situ støbning af beton, har GE Renewable Energy ligeledes investeret i COBOD.
Ifølge Henrik Lund-Nielsen ser fremtiden lys ud for 3D-betonprint, også selv om den aktuelle krisesituation påvirker byggesektoren. Eller måske lige præcis derfor, fristes man til at sige. Ifølge Henrik Lund-Nielsen giver 3D-betonprint nemlig mulighed for markant optimering af materialeforbruget, simpelthen fordi det er muligt så at sige at skræddersy en støbning direkte på byggepladsen.
COBOD startede for alvor sine aktiviteter i 2018, og siden har der været tale om en forrygende udvikling. Allerede i 2019 begyndte firmaet at tjene penge, og i dag, hvor man kører på sit femte driftsår, har man 100 ansatte samt en omsætning på mere end 100 mio. kr. Til dato har man solgt mere end 50 3D-betonprintere på verdensplan.
Foto: COBOD
MULIGHED FOR BESPARELSER
”I traditionelt byggeri er elementerne ens fra bund til top, også selv om elementerne i bunden bærer større belastning end elementerne i toppen af bygningen. Med 3D-betonprint er der mulighed for at optimere såvel materialetykkelse som armering til de reelle behov, hvilket betyder mulighed for besparelser. Det er godt både for miljøet og pengepungen”, siger Henrik Lund-Nielsen.
Han er godt klar over, at 3D-betonprint indebærer et seriøst paradigmeskift i byggeindustrien, men teknologien er på plads. Nu handler det for branchen blot om at lære at mestre den. Blandt andet når armering skal integreres i 3D-betonstøbningen, men det har COBOD en løsning til. Således har man f.eks. lanceret en armeringsrobot, der arbejder sammen med selve printeren således, at armering automatisk lægges ind mellem de enkelte betonlag i printet. Den helt store udfordring for 3D-betonprint er imidlertid lodret armering.