Tour de France-ledelsen er begejstret for Storebæltsbroens topologi. Man er sikker på, at den imponerende betonkonstruktion vil være med til at give en spektakulær afslutning på 2. etape fra Roskilde til Nyborg. Især grundet stigningen på højbroen. (Foto: Sund & Bælt)
”18 ud af de sidste 20 kilometer skal køres over havets overflade. Det er bare helt utroligt”. Sådan sagde Christian Prudhomme, der er løbsdirektør for Tour de France til TV2 Sport, da han i marts måned endnu en gang var i Danmark for at besigtige forholdene, inden årets løb den 1. juli skydes i gang med en enkeltstart i København. De 18 kilometer, han tænker på, er naturligvis Storebæltsbroen, der danner afslutningen på 2. etape med mål i Nyborg.
Faktisk spiller Storebæltsbroen en ganske stor rolle i beslutningen om at lade Tour de France 2022 starte i Danmark, og i løbsledelsen forventer man, at de 18 kilometer kan komme til at spille en spektakulær samt afgørende rolle for etapens resultat. I hvert fald er én ting sikker - mange hold og deres ryttere er nervøse for racet over broen. Både på grund af den cirka 4 kilometer lange stigning ud mod midten af højbroen og på grund af sidevinden.
DANMARKS LÆNGSTE STIGNING
Godt nok er stigningen på højbroen kun på et par procent i gennemsnit, men cykelentusiaster vil mene, der formentlig er tale om den længste, konstant stigende vejstrækning i Danmark, hvis monotomi kan tage pippet fra selv de bedste ryttere. Især efter 202 kilometer, som efter danske forhold også byder på skrappe stigninger i Asnæs Indelukke og ved Høve Stræde. Der er således al mulig grund til at formode, at rytterne ikke får tid til at nyde synet af pylonerne.
Herefter venter nedkørslen til den næsten 7 kilometer lange lavbro, hvor finalen ind mod målet i Nyborg vil tage sin begyndelse. En finale, der hvis vinden vil det, bliver en af de barskeste i turen. Hvorfor? Fordi udenlandske cykelryttere frygter de danske vindforhold. Heller ikke her vil der blive tid til at nyde hverken udsigt eller dansk brobyggerkunst. Blikket vil være skarpt fokuseret mod Fyn, der langsomt vil tone frem i det fjerne.
Storebælts-broen i tal
Pylonerne er med deres 254 meter blandt Danmarks højeste punkter. Sænkekasserne, som fundamenterne til pylonerne officielt hedder, blev støbt på en fabrik i Kalundborg og fragtet 70 kilometer ud til brostedet. Hver sænkekasse vejer 32.000 ton og er anbragt på stenpuder for at give dem et stabilt underlag. Resten af pylonerne blev støbt på stedet, 4 meter ad gangen, i en såkaldt klatreforskalling.
Østbroens landfæster og den første bropille er støbt på stedet på grund af den lave vanddybde. De andre bropiller er præfabrikerede og fragtet ud til brostedet.
Der er i alt 19 bropiller, heraf 12 mellem Sjælland og den østlige ankerblok og syv mellem Sprogø og den vestlige ankerblok. En bropille vejer i gennemsnit 6.000 ton. Hængebroen holdes fast af to 83 centimeter tykke og tre kilometer lange kabler.
Østbroen mellem Sjælland og Sprogø er 6.790 meter lang og består af en underbygning og en overbygning. Underbygningen i beton omfatter pyloner, ankerblokke, bropiller og landfæster. Overbygningen i stål omfatter brofag og kabler. Selve hængebroen mellem de to ankerblokke er ca. 2.700 meter lang. Hængebroen består af det frie spænd mellem de to pyloner på 1.624 meter plus de to sidespænd mellem pyloner og ankerblokke på hver især 535 meter.
Vestbroen blev bygget 1989-1994. Egentlig er det to parallelle broer, en til vej og en til jernbane. Den er i alt 6.611 meter lang, mens gennemsejlingshøjden er 18 meter.
Både broens over- og underbygning blev fremstillet i beton på en fabrik ved Lindholm på Fyn. Elementerne blev fragtet ud til brostedet af flydekranen Svanen.
(Kilde: Sund & Bælt)
18 ud af de sidste 20 kilometer skal køres over havets overflade. Det er bare helt utroligt” Christian Prudhomme
Efter stigningen på højbroen møder Tour de France den næsten 7 kilometer lange lavbro, hvor feltet formentlig vil være spredt til atomer. Her starter finalen ind mod målet i Nyborg. (Foto: Sund & Bælt)
Det er ikke første gang, at cykelryttere kører over Storebæltsbroen. Her et billede fra 2015, hvor et motionscykelløb krydsede broen. Senest skete det som optakt til Tour de France med Tour det Storebælt i juni måned. (Foto: Sund & Bælt)
DET MØDER RYTTERNE PÅ DERES TUR GENNEM DANMARK
Set med betonbrillerne på, er det ikke kun Storebæltsbroen, der markerer sig som et interessant vartegn på de 3 etaper gennem Danmark. Mange andre steder i landet markerer danske betonkonstruktioner, dansk ingeniørkunst og dansk arkitektur sig på fornemmeste vis. Her er et udpluk af de interessante steder, som danske og udenlandske tv-seere kommer til at stifte nærmere bekendtskab med.
ETAPE 1
Israels Plads, en gammel plads, der er renoveret. Bilerne er kommet under jorden, pladsen er i det store hele forsynet med betonbelægning. Den gør sig ligeledes bemærket med skaterpark og andre ting, der tiltaler legebørn i alle aldre.
Panum-Instituttet, hvor arkitekturen er brutal og iøjnefaldende.
Trianglen - strengt taget kunne cyklerytterne tage metroen fra Trianglen til Vibenhus Runddel. Der er brugt meget beton til Metro Cityringen, hvor stationerne er forskellige, og formentlig kvalificerer sig til at være en af verdens flottere metrostrækninger.
Ved Kastellet ligger Gefion Broen. Den er fra 1894 og bliver nogle gange glemt i brohistorien, fordi det ”kun” er en fodgængerbro. Det er imidlertid Danmarks første bro i armeret beton (jernbeton).
Ved Marmorkirken ligger Palæ garagerne fra 1930’erne. Det er Danmarks første P-hus og et meget flot eksempel på stilarten funkis.
Den Sorte Diamant - udenpå er bygningen mørk og kantet, indeni er den lys med runde former, og den hvide beton har fået lov at være synlig. For arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen er det efterfølgende blevet til mange internationale prestigebiblioteker, blandt andet i flere kinesiske storbyer som Shanghai og Ningbo.
ETAPE 2
Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som har nogle arkitektoniske værdier, men hvor en affredning alligevel er kommet på tale.
Den nye, kreative bydel i Roskilde ”Musicon”, hvor der er anvendt beton med nedknust beton som tilslag (genbrugsbeton).
Storebæltsbroen, som er designet af den danske tegnestue Dissing+Weitling, var et designmæssigt nybrud, da den stod færdig i 1998 og er et stykke ikonisk arkitektur- og ingeniørkunst, der er optaget i Kulturministeriets Kanon for Arkitektur. Der er stadig tale om en af verdens største bro- og tunnelforbindelser, som har været medvirkende til at positionere dansk brodesign i udlandet.
.
ETAPE 3
Når starten er gået på havnen ved Strandgade, er der 3 seværdigheder meget tæt på startområdet, nemlig:
Boligbyggeriet ”Bølgen” på havnefronten.
Rødkilde Gymnasium, som har nogle meget flotte facader i grafisk beton.
Vejlefjord-broen, hvor der som et af de eneste steder i Danmark er anvendt slaggecement i fundamenterne.
Desuden skal nævnes
Kongernes Jelling, hvor betonstolper og -fliser meget fint viser, hvor det gamle fæstningsanlæg har ligget.
Skanserne ved Dybbøl. Det var i første omgang militæret, der begyndte at anvende beton i Danmark - beton til civile formål fulgte først senere. Den beton, der blev anvendt til at forstærke skanserne i 1864, er det tidligste eksempel på beton, der er bevare frem til i dag.