DAGSORDEN: BÆREDYGTIGHED OG DIGITALISERING

På trods af to år med covid-19 er der fuld tryk på økonomien i Danmark. Vi nærmer os en situation med fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Samtidig kan vi se frem mod en periode med små årgange til at besætte de mange ledige stillinger. I boomer-årgangen 1946 var fødselstallet på over 95.000, mens der i 2020 blev født cirka 61.000. I 2002 blev der født cirka 64.000. Det er den årgang, som fylder 20 i år. Til gengæld arbejder der efterhånden lidt over 320.000 udlændinge i Danmark, svarende til 10,5 procent af lønmodtagerne.

TO DAGSORDNER

Hvis væksten fortsætter, bliver de kommende år altså arbejdstagers og ikke arbejdsgivers marked. Samtidig kan mange brancher, herunder betonbranchen imødese store forandringer.

De store dagsordner i betonbranchen i de kommende år handler helt klart om bæredygtighed og digitalisering. Vores produkt, betonen, er meget CO2-tungt, men vi arbejder benhårdt på at gøre den mere bæredygtig ved hjælp af de tiltag, der er ridset op i Bæredygtig Beton initiativet, hvilket kræver nye løsninger og nye måder at arbejde på. Samtidig kører digitaliseringen for fuld kraft, og den hænger faktisk også sammen med satsningen på mere bæredygtighed, siger formand for Dansk Beton og administrerende direktør i DK Beton A/S Niels Søndergaard-Pedersen.

MERE DIGITALISERING

Ifølge Niels Søndergaard-Pedersen er der sket et skift i måden virksomheder indenfor blandt andet fabriksbeton arbejder på. Tidligere blev ordrer indtelefoneret eller sendt pr. mail. Når betonen var afleveret på byggepladsen, afleverede chaufføren en følgeseddel, som byggeledelsen derefter satte i en mappe af hensyn til kvalitetssikringen. Fakturaen blev sendt efterfølgende pr. mail eller brev.

Nu om dage har vores kunder en forventning om, at de kan gå ind på en portal på alle tider af døgnet, når det passer dem. Her skal de kunne aflevere bestillinger, følge dem løbende, trække kvalitetsdata og senere hente alle fakturaer på en given byggesag. Når betonbilen kører fra værket, skal kunden modtage en SMS-advisering, og endnu én når bilen når frem til pladsen.

Alt det kræver, at vi i virksomhederne har stærkere IT-systemer og platforme, der kan håndtere alle de digitale ydelser. Jeg tror mange af vores virksomheder i Dansk Beton i de kommende år kommer til at opruste rent digitalt for at kunne levere på den digitale side, såvel som på de fysiske produkter, siger Niels Søndergaard-Pedersen.

Den øgede digitalisering og kravene til grøn omstilling kræver medarbejdere med bedre digitale kompetencer på alle niveauer, men det ser Niels Søndergaard-Pedersen snarere som en fordel frem for en udfordring.

Jeg tror det bæredygtige og det digitale appellerer til unge mennesker, så jeg ser rigtig gode muligheder for, at unge medarbejdere kan komme ind og styrke vores virksomheder med de kompetencer de jo har – så skal vi nok lære dem alt det betontekniske, siger Niels Søndergaard-Pedersen.

TÆNK UNGE FØRST

Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, peger på, at generationerne født i 00’erne og 10’erne er små, og at unge i dag har nogle helt andre forventninger end tidligere. Én ting er, at man som ufaglært har kunnet tjene 200 kroner i timen som poder, så det vil fremadrettet ikke være muligt at spise ufaglærte medarbejdere af med en lav løn. Noget andet er, at de har et helt andet mindset end tidligere generationer.

– De unge er sværere at lede end tidligere. Deres socialisering er sket i vuggestuer, børnehaver og SFO’er i grupper af jævnaldrende. Her gælder respekten for den enkelte, der skal kunne udfolde sig frit, og det er ikke et problem at være uenig, men de har ingen respekt for folk, der er 10 eller 20 år ældre end dem selv. De regner kun deres ”peers” for noget, så arbejdet skal organiseres, så de kan arbejde sammen med jævnaldrende. De vil gerne ledes af en peer, der kan lidt mere end dem selv, men det med at se op til ældre og mere erfarne mennesker, det gør de ikke, forklarer Jesper Bo Jensen.

Jesper Bo Jensen mener ligesom Niels Søndergaard-Pedersen, at de unges digitale vaner og kompetencer er en fordel. De faglærte og de højtuddannede ingeniører kan godt lide avanceret teknologi, men også de ufaglærte tager teknologien som en selvfølge. De er vokset op med den, og vil formentlig undre sig over, at der ikke er mere teknologi på arbejdspladsen. Teknologi har også betydning for måden at rekruttere på.

– De virksomheder der har succes, er dem, der kan kommunikere med de unge på deres vilkår. Rekruttering foregår via sociale medier og fra mund til mund, og det nytter ikke, at man mangler respekt for de unge. Nye kunder kan du måske godt skaffe, men du kan kun betjene dem, hvis du har medarbejdere nok.

Fremtidens medarbejdere har desuden større forventninger til lønnen end tidligere, og de gider ikke det tunge arbejde. Derfor tror jeg byggebranchen og betonbranchen i stigende grad skal satse på digitalisering og robotisering. Vi taler selvkørende betonkanoner og maskiner, der kan tage det tunge slæb, siger Jesper Bo Jensen.

MANGEL PÅ HØJTUDDANNEDE

Også Bjarke Lind, fagleder for forskning og uddannelse hos DI, er inde på muligheden for en øget grad af automatisering inden for byggeriet, der historisk set er ret konservativt med hensyn til produktionsmetoder.

– Ungdomsårgangene forventes at stige igen fra 2045, men indtil da har vi en udfordring, ikke mindst på de højere uddannelser. I byggebranchen fylder digitalisering og bæredygtighed rigtig meget, så vi har brug for at uddanne unge mennesker, der har forstand på den slags. Vi ser gerne, at der bliver uddannet flere ingeniører og andre med forstand på bæredygtighed, det gør vi meget ud af, når vi taler med universiteterne, produktionshøjskolerne og andre uddannelsesinstitutioner, siger Bjarke Lind.