På den nyligt afholdte konference Made in More Sustainable Concrete var der både dårlige og gode nyheder. Den dårlige nyhed kom fra John Provis, der er professor ved University of Sheffield, som talte, om hvorvidt det gennem innovation i cementproduktion er muligt at opfylde fremtidens klimamål for byggeri. Betons CO2-aftryk påvirkes som bekendt i høj grad af cementen, og John Provis gennemgik nogle af de nøgleudfordringer, industrien står over for lige nu.
En af de metoder, man taler meget om i forhold til at gøre såvel cement- som betonproduktion mere bæredygtig er CO2-fangst, men med det byggeboom, vi ser lige netop nu i blandt andet Kina, Indien samt i Afrika, skal der ifølge John Provis world wide og frem mod 2050 på ugentlig basis etableres mellem 7-10 CO2-fangst anlæg, hvis industrien skal blot nærme sig ambitionen om at blive CO2-neutral. Det er i sagens natur ganske urealistisk.
Den gode nyhed på konferencen var imidlertid, at Jesper Sand Damtoft, der er Group Sustainability and R&D Director i Cementir Holding, kunne fortælle om de helt konkrete planer, man har på Aalborg Portland. Planer som kommer til at tegne konturerne af koncernens meget markante ambition om at gøre en bæredygtighedsindsats i miljøets navn. Allerede nu er et pilotanlæg nemlig taget i drift. (Se faktaboks)
”På trods af udtalelserne fra John Provis synes jeg vi står over for spændende muligheder, som jeg især tror branchens unge vil tage til sig. På verdensplan har undergrunden kapacitet til at modtage al den CO2, der er frigjort via fossile brændsler gennem hele den industrielle udvikling, og alene i Danmark står vi i en unik position, der kan være med til at skabe et nyt forretningseventyr. Vi har nemlig plads til 12 mia. ton CO2 i undergrunden”, forklarede Jesper Sand Damtoft.
Allerede for 30 år siden etablerede man de første underjordiske naturgaslagre i Danmark, blandt ved Stenlille på Vestsjælland, hvor kombinationen af et sandstenslag og et lag af ler, der holder på gassen, skaber de perfekte forhold. Det er forhold, man finder mange andre steder i landet, og som ligeledes er ideelle til at opbevare CO2.
Det samme gælder i øvrigt de danske olie- og gasfelter, hvor Maersk Drilling har taget hul på et helt nyt forretningseventyr i bæredygtighedens navn. Carbon Storage og Carbon Management skal være med til at opsamle CO2 og putte den tilbage i jorden, der hvor vores olie og gas oprindelig kommer fra. Det er den omvendte verden, men en omvendt verden, der miljømæssigt giver rigtig god mening.
Ifølge Jesper Sand Damtoft er det ganske enkelt nødvendigt at tage CO2-fangst i anvendelse, hvis vi skal nå regeringens ambition om en reduktion af CO2-aftrykket på 70 pct. i 2030. Som det ser ud lige nu, er det ifølge ham ikke muligt at nå en CO2-neutral cementproduktion med dagens teknologier. Selv om det til en vis grad er muligt at reducere indholdet af klinker for i stedet at tilsætte slagger eller flyveaske.
”Heller ikke med forbedrede udgaver af FUTURECEM kan vi nå i mål. Selv når vi har skruet på alle knapper, vil er være 30-40 pct. CO2 tilbage i cementen”, sagde Jesper Sand Damtoft. Den helt store udfordring er imidlertid, at CO2-fangst er vanskelig og energikrævende. Ikke desto mindre har Aalborg Portland en ambition om i 2030 at have en CO2-udledning på maksimalt 0,6 mio. tons uanset aktivitetsniveau svarende til en reduktion på 1,6 mio. tons sammenlignet med i dag.
Der er mulighed for at lagre CO2 i forskellige former for byggematerialer, blandt andre beton, og det mener Jesper Sand Damtoft blot er en af flere muligheder, der skal kigges nærmere på. Det samme gør sig gældende med Power-to-X, hvor CO2kan komme til at indgå i processer, hvor den f.eks. sammen med brint kan anvendes til andre former for energi eller brændstof som f.eks. jet-fuel.
Men skal man virkelig have fat i noget, der batter, kommer vi efter Jesper Sand Damtofts mening ikke uden om CO2-fangst. Som nævnt er et pilotanlæg netop taget i drift, og på sigt venter en række andre projekter i horisonten. Blandt andre projektet GreenCem, der kigger nærmere på såvel effektiv CO2-fangst som Power-to-X, og et større EU-projekt i samarbejde med blandt andre GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).
Om konferencen
Made in More Sustainable Concrete blev arrangeret af Dansk Beton, Dansk Betonforening, We Build Denmark, DTU, Teknologisk Institut og Aalborg Portland. Konferencen afholdes hvert andet år, og det er Bæredygtig Beton initiativet, som står bag konceptet.
Har allerede taget hul på CO2-fangsten
Aalborg Portland har nu indviet et nyt pilotanlæg til CO2-fangst fra cementproduktionen. I samarbejde med forskere fra DTU og med støtte fra Innovationsfonden vil man nu gøre sig de første erfaringer på området. Frem mod 2030 arbejder man på at reducere CO2-udledningen med 73 procent af den nuværende udledning. Her skal CO2-fangst spille en vigtig rolle og levere en reduktion på 400.000 tons om året.
DTU er en af de forskningsinstitutioner i verden, der har størst erfaring med CO2-fangst, og her har man udviklet det mobile anlæg, der nu er installeret ved Aalborg Portlands største cementovn. Anlægget, der kan fange op til 1 ton CO2 i døgnet, skal efter planen testes hos Aalborg Portland frem til oktober 2023, og det skal danne grundlaget for etablering af et anlæg i fuld skala.
Projektet, der er navngivet CORT og er en del af det missionsdrevne partnerskab INNO-CCUS, har foruden DTU, Aalborg Portland og Innovationsfonden også 51 andre samarbejdspartnere, heriblandt Aalborg Universitet, Ørsted og Pentair. CORT har et samlet budget på knap 20 mio. kroner og er støttet af Innovationsfonden med 13 mio. kroner.
Gigantisk deponiprojekt i Nordsøen
Project Greensand konsortiet, der blandt andet har opnået EUDP støtte via Energistyrelsen. I november 2020 blev det certificeret til opbevaring og langtidslagring af CO2. Project Greensand i Nordsøen satser på at kunne håndtere 4 til 8 mio. ton CO2 om året, hvilket svarer til 40 pct. af regeringens 70 pct. reduktionsmål i 2030.
Det handler dog ikke kun om at putte CO2 ned i jorden. Der er også en række infrastrukturelle udfordringer, som skal løses, såsom opsamling, transport og distribution af CO2’en retur til de brønde, hvor olien og gassen oprindelig kom fra. Eller måske til helt nye deponisteder, som man med tiden finder egnet til formålet.