HOFORs opdaterede vandværker skal i de kommende år sikre blødere vand til en million brugere i hovedstadsområdet. Et vigtigt element i planen er nye lagertanke støbt i beton helt uden tilsætningsstoffer
Tinghøj Vandreservoir, der forsyner København med drikkevand, er i gang med en større renoveringsproces. Her ses den gamle beholder nummer 12 inden modernisering pga. problemer med drikkevandskvaliteten.
HOFORVandet i hovedstadsområdet er fra naturens side meget hårdt, typisk mellem 20 og 30 dH. Derfor har der hos borgere og virksomheder i mange år været et ønske om blødere vand i hanerne, som blandt andet vil give store besparelser på bl.a. rengøringsmidler, mindre vandspild og lavere energiudgifter.
Samtidig er de eksisterende vandværker meget gamle, helt op til 100 år. Derfor besluttede HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) for omkring fem år siden at igangsætte en gennemgribende renovering og fornyelse af vandforsyningsanlæggene, herunder etablering af blødgøringsanlæg på alle vandværker. Samlet set er der tale om en investering på op mod fem milliarder kroner inden alle vandværkerne er nybygget med nye centrale blødgøringsanlæg.
HOFOR leverer vand til København og syv andre kommuner til i alt ca. en mio. mennesker. Selvom vandforbruget er halveret i forhold til tidligere som følge af adfærdsændringer, og fordi store vandforbrugende virksomheder er flyttet fra området, så skal der ikke desto mindre tilvejebringes ca. 100 liter rent drikkevand pr. person pr. dag.
– Forsyningsstrukturen til hovedstadsområdet er baseret på syv store vandværker og enkelte mindre. Da vi kun kan undvære ét vandværk ad gangen, og fordi værket er ude af drift i en periode, når vi idriftsætter og indkører, vil vi være henne omkring 2028/29, før vi er helt i mål med det sidste værk, fortæller projektchef for vandværker og blødgøring hos HOFOR, Erling Vincentz Fischer.
HOFOR er nu i gang med byggeriet på det fjerde vandværk, et stort anlæg ved Gevninge lidt vest for Roskilde. I 2026 vil 75 procent af vandet til forbrugerne være blødere. Målet er at vandets hårdhed gradvist sænkes til 10-12 dH.
Der er lagt mange tanker i arbejdet med de nye vandværker, og planlægning og indhentning af diverse tilladelser har været længe undervejs. Der er tale om store anlæg med tilhørende store lagertanke. På mindre vandværker udføres tankene i rustfrit stål, men når det gælder tanke på mere end 5.000 m3, så kan det ifølge Erling Vincentz Fischer bedre betale sig at støbe dem i beton. Udover de store rentvandstanke vil der også blive bygget genbrugstanke og afgasningstanke i beton. Vandværkerne producerer store mængder skyllevand, som af hensyn til bæredygtigheden genbruges.
For at sikre helt rent drikkevand stiller HOFOR meget høje krav til alle de materialer, der kommer i kontakt med vandet undervejs i processen.
– Siden 2016 har vi haft meget stort fokus på, hvilke materialer vi bruger, så vi minimerer afsmitning og mikrobiologisk eftervækst. Særlig bakterievækst er et stort problem, da det kan sætte værkerne ud af drift. Det står i Drikkevandsbekendtgørelsen, at vi skal sikre vandkvaliteten, men der er ikke så mange konkrete krav, så vi har selv måttet udvikle en række krav bl.a. ved at kigge på krav i Tyskland, Holland og Nordamerika. De gamle anlæg i beton giver ikke nogen problemer, men moderne beton tilsættes en række tilsætningsstoffer, især superplastificeringsmidler, der skal få den til at flyde bedre. De stoffer vil vi gerne undgå for at fremtidssikre drikkevandskvaliteten bedst muligt, forklarer formand for HOFORs materialeudvalg, Lone Tolstrup Karlby. Udvalget sikrer, at de materialer, der indbygges i vandbanen er godkendt i forhold til selskabets egne interne procedurer.
Det blev også testet om selve cementen har betydning for mængden af miljøfremmede stoffer i vandet. Det viste sig, at Rapid Cement afgiver små mængder af stoffer som formaldehyd, aluminium og tungmetaller sammenlignet med Lavalkali Sulfatbestandig cement. I praksis nedvaskes og skylles de nye betonbeholdere meget grundigt inden ibrugtagning, men fra HOFORs side vil man gerne fremtidssikre anlæggene bedst muligt, fordi stoffer der går under radaren i dag, i princippet kan vise sig at blive udpeget som problematiske en gang i fremtiden.
Kravene til sammensætningen af den nye beton er udviklet i samarbejde med betonekspert Christian Munch-Petersen fra Emcon og afprøvet af Betoncentret på Teknologisk Institut.
– Vi endte med at foreskrive en ren portland cement som Lavalkali Sulfatbestandig cement, fordi den er så ren. Grundlæggende er vores beton fremstillet af rene materialer i form af ren cement, sand, sten og vand. Flyveaske, som vi ellers gerne tilsætter til beton er ikke tilladt i beton med kontakt til drikkevand, fordi flyveaske fremstilles ved afbrænding af kul, hvilket kan medføre tilstedeværelse af forskellige tungmetaller i asken, siger Christian Munch-Petersen.
Resultatet af udviklingsarbejdet og prøvestøbninger i samarbejde med Teknologisk Institut og NCC, der står for byggeriet af to af de nye kæmpevandværker, blev en ”gammeldags” beton uden superplastificeringsmidler og andre tilsætningsstoffer. Det eneste, der er tilladt, er triethanolamin, et alkoholstof, der ikke kan undværes i forbindelse med formalingen af cementklinkerne på cementfabrikken.
– For at kompensere for manglen på superplastificeringsmidler må vi tilsætte lidt mere vand for at gøre betonen støbbar. Det får vand/ cement tallet til at stige, hvilket igen betyder, at vi må tilsætte lidt mere cement til blandingen. Den færdige beton ligger i den høje ende med hensyn til cementindhold, men den er ikke ekstrem. Vand/cement tallet er mindre end 0,45, fortæller Christian Munch-Petersen.
Den færdige beton bliver ifølge Christian MunchPetersen meget stærk og binder hurtigt af, hvilket stiller store krav til entreprenøren om hurtigt af få pumpet betonen ud i formene, når den er blandet. Her er det også en fordel at benytte Lavalkali Sulfatbestandig cement i betonen, fordi den hærder langsommere end Rapid Cement.
Den fuldt afhærdede beton har en styrke på ca. 40-50 MPa. Det er et krav fra HOFOR, at betonen skal være fuldstændig tæt og bestandig, og der er meget præcise krav til entreprenørerne om at være omhyggelige med afdækningen af den udstøbte beton for at undgå revnedannelser.
En anden vigtig parameter er, at tankene skal kunne inspiceres udefra. Derfor er de nye tanke ikke jorddækkede. Tankene udføres som armerede kasser med en bund, som er 70-80 cm tyk og vægge, der er 30-40 cm tykke. Erfaringerne med at bygge større og mindre tanke i beton på vandværkerne vil være vigtige, når HOFOR om nogle år skal udføre sit svendestykke, nemlig renoveringen af det enorme beholderanlæg i Tinghøj ved Gladsaxe, der rummer i alt 225.000 m3.
VANDETS HÅRDHE D
Vandets hårdhed måles i °dH (Deutsche Härte). Middelhårdt vand defineres som 8-12 °dH, temmelig hårdt som 12-18 °dH. hårdt som 18-24 °dH og meget hårdt som 24-30 °dH.
