For nogle år siden stillede tekstildesigneren Line Kramhøft sig selv spørgsmålet: Er det muligt
at tilføre betonoverflader en æstetik og stoflighed, der kan gøre materialet mere nærværende og inte ressant for beskueren og ikke mindst dem, der bor og arbejder i betonbyggerier?
Tankerne førte til projektet ”Udvikling af æstetiske betonoverflader”, i samarbejde med betonelementfabrikken Spæncom og finansieret af fonden Realdania og med støtte fra Aalborg Portland, der også bidrog med deres ekspertise indenfor testning af beton.
I dag er der tegn på, at de synlige betonover flader i nogen grad er på vej tilbage i arkitekturen, ofte i nye og mere velovervejede udgaver og godt hjulpet af nye fremstillingsteknologier, der giver anderledes muligheder for at nuancere overflader ne. Derfor er det interessant at tage et nyt kig på Line Kramhøfts arbejde, der kan betragtes som en slags designmæssig grundforskning, hvor hun har udforsket og udfordret betonen og dens væsen.
– Jeg beundrer det meget, når beton bliver an vendt bevidst i byggerier på en æstetisk enkel og funktionel måde, men der er desværre også rigtig mange betonbyggerier, der ikke giver noget fra sig, og hvor betonoverfladen fremstår trist og lukket, siger Line Kramhøft.
Line Kramhøft fik et værksted hos Spæncom i de to år projektet varede og adgang til firmaets eks pertise inden for betonteknologi. Det førte til en fin dialog med elementvirksomheden, der i for vejen rådede over en masse teknikker til at skabe forskellige typer overflader på deres præfabrikere de betonelementer.
– For mig var beton et helt nyt materiale. Jeg er vant til overflader og teksturer i tekstiler, og det inspirerede mig til undersøge, hvilke tekniske og æstetiske muligheder der er for at åbne beton overfladerne og skabe nye stofligheder. Spæncom arbejdede allerede med ætsninger af overfladen, retarderætsninger og andre typer bearbejdning. Alt sammen teknikker som jeg indarbejdede i mit projekt.
Men jeg ville et spadestik dybere og prøve at lave større variationer i selve materialet, så jeg arbejdede også meget med at indlejre forskellige typer materialer i selve betonmassen ved at lægge dem ned i formen for at se, hvordan jeg kunne påvirke betonen – også i dybden. Jeg prøvede bl.a. med metalspåner, glasstykker og forskellige typer sten – i nogle tilfælde kombineret med ætsning af betonens overflade, fortæller Line Kramhøft.
Af praktiske årsager foregik det meste af arbej det med mindre testprøver i formatet 35x50 cm, men ifølge Line Kramhøft vil det formentlig være muligt at skalere nogle af idéerne op i industriel skala.
Resultaterne af projektet blev udstillet på bl.a. Utzon Center, Arkitektskolen Aarhus og i Øksne hallen og medførte stor interesse og dialog med arkitekter. Line Kramhøft udførte efterfølgende også flere udsmykningsopgaver med basis i de ud viklede teknikker, bl.a. et stort relief ved tunnelen på Åhavevej i Aarhus. Relieffet blev lavet ved hjælp af støbeforme udført med robotteknologi udført af firmaet Odico.
– Hvis man kunne forestille sig en fase 2 på projektet, skulle det handle om at implementere mulighederne i en egentlig masseproduktion af betonelementer. Enten ved at arbejde direkte med selve facadeelementerne, eller måske mere oplagt med betonplader til beklædning af facaderne, siger Line Kramhøft og tilføjer:
– De anvendte teknikker og materialer skal også udvikles med henblik på, at de skal have en ligeså lang levetid som selve betonen. I praksis vil det jo i høj grad handle om arkitekternes råderum og økonomien i det enkelte projekt, hvis mine idéer skal omsættes til virkelighed i en større skala i byggerier. Jeg ser muligheder i forhold til både facader og de indvendige rum, men det ville være vigtigt at komme ind i byggeprocessen så tidligt som muligt, så arkitekternes viden kan komme i spil sammen med de mere kreative muligheder i materialet, siger Line Kramhøft