ROSKILDE AMTSGÅRD ET HOVEDVÆRK
Facader i beton
Arkitekt Knud Munks værk fra 1976 står som et af de vigtigste danske betonbyggerier, ikke mindst fordi byggeriet viser flere sider af betonens muligheder
Arkitekt Knud Munks værk fra 1976 står som et af de vigtigste danske betonbyggerier, ikke mindst fordi byggeriet viser flere sider af betonens muligheder
Et af hovedværkerne i nyere dansk betonarkitektur er uden tvivl Roskilde Amtsgård, nu
Roskilde Rådhus. Byggeriet er tegnet af arkitekt Knud Munk og blev opført i perioden 197476. Byggeriet er disponeret langs en østvestgående akse, og består af to sektioner, der fremtræder meget forskelligt rent arkitektonisk.
Mod øst og Køgevej ligger syv bygningskroppe, der fremstår som selvstændige, kasseformede volumener i insitu støbt hvidgrå beton. Facaderne er udformet som et gridsystem med aflange felter på højkant adskilt af kraftige horisontale spor.
Hvert felt har tre præcist placerede konushuller og er en halv etage i højden. De ret få vinduer er udformet som koøjer, cylindriske betonrør, der stikker langt ud af facadeflugten. Bygningerne indeholder bl.a. rådssal, auditorium, bibliotek og kantine.
Den andel del af amtsgården udgøres af kontorfløjen. En langstrakt bygning der forskyder sig i plan midt på. Den er opbygget af præfabrikerede beto nelementer i et søjle/dragersystem, hvis konstruk tive elementer er meget tydelige at aflæse. Selve facaderne er trukket langt tilbage fra de bærende elementer i front, så man får en dyb reliefvirkning.
Knud Munk har også tegnet en senere tilbyg ning. En aflang bygning med halvcirkulære gavle, der lægger sig parallelt med kontorbygningen og forlænger denne mod vest. Endnu en stor ny til bygning fra 2010 tegnet af TNT Arkitekter med et helt andet formsprog og materialer der ligger som en helt selvstændig bygning.
Spørger man arkitekt og teamleder ved Betoncentret på Teknologisk Institut Thomas Juul Andersen, så er Roskilde Amtsgård faktisk nok hans danske yndlingsbyggeri.
– Det er svært at forestille sig det hus bygget i noget andet materiale end beton. Selvom det er et hus fra 70’erne, så er det ret tidløst, det er ikke bare inspireret af tidens trends. Man kan se ja pansk inspiration og meget mere. Det er en smuk komposition og simpelthen et flot byggeri, siger Thomas Juul Andersen.
Ifølge Thomas Juul Andersen er det tydeligt, at arkitekten har været inde alle processer og detaljer omkring byggeriet inklusive betonens komposition.
– Bygningen fanger essensen af det tunge in situ støbte og kontrasterer det med det lettere modulbyggeri. Se bare en detalje som søjlerne i kontorfløjen, der går fra at være tredobbelte forneden, så dobbelte for til sidst at blive enkelte øverst oppe på anden sal – et princip som også Jørgen Utzon brugte i Villa Middelboe i Holte. Han har også arbejdet meget bevidst med de insitu støbte dele, hvis facader er underopdelt på en meget nænsom måde og holdt i menneskelig skala. Også indenfor går betonen igen med stor variation. Det er et hus, der viser beton på rigtig mange måder, og det hele er lavet med omtanke, så det virkelig giver mening, forklarer Thomas Juul Andersen.