I mange lande er arkitekttegnede enfamiliehuse i beton ikke ualmindelige, men i Danmark er betonvillaen bestemt ikke hverdagskost. Ikke desto mindre er der de senere år dukket flere og flere fine eksempler op på gennemtænkte, arkitekttegnede enfamiliehuse og sommerhuse i insitu støbt beton eller betonelementer. Man skal dog ikke vente at se betonbyggerier på hver en villavej i fremtiden.
Småhuse i beton hører nemlig til i den absolut øvre del af markedet på grund af omkostningerne ved at arbejde med beton i den helt lille skala.
– Når bygherrer søger referencer eller inspiration til betonhuse, så er det typisk eksempler fra Schweiz og omkringliggende lande man kigger på, for vi har jo ikke nogen tradition for den slags byggeri i Danmark. Dernede er det oftest insitu byggeri, men det er der ikke ret mange, der kan lave i Danmark, så det kan være en farlig proces rent økonomisk. Vi har haft projekter, hvor vi har støbt dele insitu, og det går desværre for ofte galt, og man kan jo ikke rette på resultatet efterfølgen de. Med elementer får man en større sikkerhed på forhånd for, hvordan resultatet og overfladen på betonen bliver, siger partner i N+P Arkitektur i Aalborg Jesper Korf.
Enfamiliehuset ved Utterslev Mose startede som et ombygningsprojekt af det eksisterende hus på grunden. Projektet udviklede sig dog ifølge Jesper Korf til et punkt, hvor det gav bedre mening at rive den gamle bygning ned og kun bevare kælderen. Resultatet blev ”RåHus” – et geometrisk stringent hus opbygget i grå betonelementer. Væggene er ubehandlede både ude og inde, og gulvene står også i beton. Til gengæld er der brugt træ i en varm tone i døre og vinduer, til de listebeklædte lofter, køkken, indvendige døre og øvrig detaljering.
– Det var en længere proces, hvor vi begyndte at lege med andre løsninger end man normalt ser i et parcelhuskvarter. Bygherre lyttede til vores forslag og kom selv med rigtig gode input, og gennem forløbet blev de mere og mere ambitiøse, også økonomisk. Vi havde også et rigtig godt samarbejde med Fårup Betonindustri, som gik ind i opgaven med nysgerrighed og et åbent sind og hjalp os med at finde de rigtige løsninger, også i forhold til at begrænse antallet af støbeforme af hensyn til prisen, siger Jesper Korf.
For tegnestuen var det nyt at arbejde med betonelementer i så lille en skala, så projekteringen var noget mere krævende end sædvanligt i den slags projekter.
– Udover det rent byggetekniske, så giver ele menter nogle samlinger og fuger, som man må acceptere og få til at spille med i arkitekturen. Når man projekterer med elementer, så skal man være helt sikker på, at alt er helt rigtigt første gang. Man kan ikke bare efterfølgende fræse ud til en stikkontakt, som har været overset. Til gengæld får man også noget forærende i og med, at der ikke er en masse detaljering i form af små zinkinddækninger og den slags, som kan ødelægge helhedsindtryk ket. Da det var første gang vi byggede et hus af den karakter, har vi skåret helt ind til benet, så huset står med det renest mulige indtryk, nærmest som et bunkerlignende monument, forklarer Jesper Korf.
Ikke desto mindre er det lykkedes tegnestuen at reali sere adskillige fine småhusbyggerier i Danmark. Ty pisk kombineres den rå beton med andre materialer som varmt træ og fine detaljer. I Risskov ligger Villa V3, der er bygget på en skrånende hjørnegrund. Hu set har insitu støbte terrasser og vægge, der strækker sig fra indkørslen og skråningen og til stue og køkken. Betonvæggenes omhyggeligt designede støbefelter med konushuller kontrasterer med de store vindues flader uden opdelinger og store, hvide facader, der er opbygget i armeret puds på udvendig isolering med underliggende træskellet.