DEN RENE BETONFACADE

Det var den franske arkitekt Le Corbusier, der i forbindelse med boligbyggeriet Unité d'habitation i Marseille fra 1952 opfandt begrebet ”béton brut” – byggerier hvor den rå beton får lov at stå frem i facaderne. Den brutalistiske arkitektur bredte sig i de næste par årtier, og udtrykket blev i nogen grad også overtaget i de elementbaserede byggerier, der var fremherskende i Danmark.
Men ikke alle har gennem tiden været lige be­ gejstret for den nøgne betons udtryk. 1960’ernes og 70’ernes industrielle boligbyggerier i beton og deres manglende popularitet har været med til at give mange en negativ opfattelse af beton, og ”betonbyggeri” og ”betonfacade” bruges sjældent i positiv betydning i den almindelige debat. Langt de fleste byggerier er dog i praksis fortsat betonbyggerier, men oftest pakket ind i skalmure i tegl.
Imidlertid er der tegn på, at betonfacaden er ved at blive taget til nåde igen, formentlig godt hjulpet af nye muligheder og teknologier, der giver mulighed for at arbejde med farver, teksturer, overflader og konstruktioner på en helt anden måde end tidligere.

INSPIRATION UDEFRA

Praksis Arkitekter vandt i 2017 Betonelement Prisen for boligbyggeriet Frihavnstårnet i Nord­ havn i København. Byggeriet tager udgangspunkt i en af DLGs ikoniske betonkornsiloer og trans­ formerer den om til et moderne boligbyggeri i 12 etager ved hjælp af betonelementer bygget uden på den gamle silo. Her er tale om et betonbyggeri med flere lag, hvor de nye facader nærmest oplø­ ses i et filigran af tynde dæk og spinkle søjler i et
springende modul, der giver den store volumen en forbløffende lethed. Elementerne er udført i glat­ støbt, hvidmalet beton, der står helt skarpt.
– Vi har nogle sager nu, hvor vi har mulighed for at dykke mere ned i brugen af beton. Det be­ gynder nok at blive lidt mere comme il faut igen, og der begynder også at være en villighed hos entreprenører og elementproducenter til at strække sig længere i stedet for, at det blot handler om at hælde den der næsten blå beton i en stålform med affasede kanter, siger Christian Tilma, der er part­ ner i Praksis Arkitekter.
På tegnestuen er man meget inspireret af den måde, der arbejdes med betonbyggerier i lande som Tyskland og Schweiz. Christian Tilma frem­ hæver især Caruso St John Architects RIBA­pris­ belønnede byggeri på Europaalle I Zürich som inspiration. Byggeriet er som noget ret sjældent på de kanter et elementbyggeri.
– I bygningen bruger de elementerne både som konstruktive lag, men i høj grad også som or­ namentik, og som kompositorisk system for hele facaden. I det hele taget har man sydpå i de senere år givet betonbyggeriet en drejning, hvor man har løftet det ind på et andet æstetisk spor end tidligere og får mere ud af betonen. Det gælder ikke mindst i in­situ byggerierne, som de er afsindigt dygtige til dernede, og hvor det er totalt standardiseret. Vi håber in­situ­byggeriet også kan få en større rolle herhjemme, fordi det giver nogle muligheder for at lave anderledes former og slanke konstruktioner med mindre forbrug af beton, men det er i praksis svært at få den slags byggerier udført i Danmark, så det står helt rigtigt, siger Christian Tilma.

BOLIGBYGGERI I BETON

Christian Tilma er i øjeblikket optaget af et stort boligbyggeri, hvor det er lykkedes at få bygherren med på, at det skal laves i sandwichelementer, men ikke på traditionel vis.
Når man bygger på den måde, er det en mere besværlig proces end med skalmuring. Man må gå all in, og prøve at vende byggeprocessen til
en fordel, men det kræver en stillingtagen til alle detaljer på forhånd. Vi er inde og dyrke overgan­ ge, fuger, recesser og matricer, fordi vi arbejder med elementer på måske 10x3 meter, så intet kan overlades til tilfældighederne. Vi vil gerne presse mulighederne så langt som muligt og prøver, at kombinere betonfladerne med nogle istøbte ele­ menter i form af klinker eller andet, men samtidig skal vi tage hensyn til pris, produktion og holdbar­ heden på langt sigt. Vi arbejder også med at tone betonen, så den bliver lidt varmere og med at va­ riere overfladerne fra noget helt glat til noget mere struktureret, ligesom vi prøver at opbygge vores facadekomposition med forskellige felter i beton­ forpladerne, forklarer Christian Tilma.

NØGNE FACADER

Arkitekt og teamleder på Teknologisk Institut Thomas Juul Andersen har ligeledes gennem åre­ ne gjort sig mange overvejelser om betonens for­ skellige udtryk, og hvornår en betonfacade bliver
interessant.
Betonen kan jo næsten hvad som helst, og der er mange muligheder for at give den sit helt eget udtryk, uden at man forsøger at få den til at ligne noget andet. Men der er desværre mange eksempler på betonfacader lavet uden omtanke, og det tror jeg, er noget af det folk reagerer nega­ tivt på. Problemet er ofte de store, ensartede flader uden detaljering. Jo større modulet er, desto mere industrielt ser byggeriet ofte ud – som noget der bare skal gå stærkt. Man bliver ikke nysgerrig på sådan en facade. De store flader i ren beton kan måske nok stå pænt, når de er nye, men de pati­ nerer ofte grimt. En løber eller nogle mågeklatter kan nemt ødelægge indtrykket, fordi fladerne står nøgne og sarte.
Ifølge Thomas Juul Andersen, skal der ikke
nødvendigvis så meget til at gøre betonoverfladen interessant. Han fremhæver elementerne i DR Koncerthuset, der er støbt i en form med tilfældigt udlagt plastdug nederst, hvilket har givet en glat, foldet overflade, ikke ulig elefanthud. En anden løsning, der fremhæves, er bræddeforskallingen på flodhestehuset i Zoo tegnet af Dall & Lind­ hardtsen. Bræddeforskalling, der ellers kan have et brutalistisk udtryk, bliver her delikat, fordi der er anvendt smalle brædder og en beton iblandet gulligt sand.

SKALA OG STRUKTUR

Men betonens farve og struktur er jo kun halvde­ len af historien. En facade er også en komposition og samspillet mellem de forskellige elementer: Vægflader, vinduer og døre, eventuelle søjler og de valgte materialer.
– Jeg har ikke nødvendigvis opskriften på en pæn facade, men det der kendetegner en god facade er, at der virkelig er arbejdet med den, og at der er tænkt på skalaen og detaljerne. Vi kan godt lide murværket, der altid har samme skala og som i øvrigt patinerer pænt. Men de samme typer betonoverflader, som kan virke negativt på folk, kan give et smukt byggeri, hvis de indgår i en fin komposition med de rette elementer i en facade, hvor man har taget hensyn til den menneskelige skala. Betonens farve betyder også noget. Den helt grå beton med maskinelt look kan godt virke kold, men hvis man lige knækker den lidt bliver den var­ mere og mere tiltalende. Derfor er Aalborg Port­ lands nye FUTURECEM faktisk en gave, da den jo i sig selv har en lidt varmere tone, siger Thomas Juul Andersen