Fritidsfotografen Rune Odgaard Jensen løb med både første og andenpladsen i fotokonkurrencen #jegelskerbeton, udskrevet af Dansk Beton
Dette års fotokonkurrence #jegelskerbeton blev stilsikkert vundet af den 42årige fritidsfotograf Rune Odgaard Jensen. En stærk komposition og et godt arbejde med motivet var med til at sikre ham ikke alene førstepladsen, men også andenpladsen.
Vinderbilledet ”circular concrete” fremhæver betonens stringente underopdeling i felter på facaden af Roskilde Rådhus med nøje placerede conushuller, cirkulært formede vinduer samt betonens varierede overflade og patinering. Samtidig skaber en hoodieklædt dreng i bunden af billedet forundring i forhold til propositionerne på facaden, hvilket giver billedet endnu et legende element.
Rune Odgaard Jensen har på sit andet billede "below" fanget Lagunebroen ved Amager Strand park fra en overraskende vinkel. Her vises beton ens kraftfulde formgivning, hvor de skråtstillede søjler løfter betonbrodækket op fra vandet. Vandets spejling fremhæver betonens rige farvenu
ancer og overfladekarakterer, imens et menneske endnu engang fuldender kompositionen ved at agere forsvindingspunkt mellem søjlerne.
Om sine fotografier forklarer Rune Odgaard Jensen:
– Jeg elsker at gå på opdagelse efter spændende lokationer i byen. I de seneste år har jeg fokuseret meget på arkitektur og i den sammenhæng er beton, gammelt som nyt, et meget spændende og fotogent materiale. Beton synes at være så fleksibelt i bear bejdningen og i konstruktionsøejemed og samtidig er det så tidsløst og stærkt et materiale, siger han.
Med et fokus på kontekst og betonens særlige stoflighed, skød Lars Holm Andersen sig ind på tredjepladsen med et billede, hvor man nærmest kan mærke de kostede overfladespor på en mole i Vejle. Her er arbejdet med en vinkling, der sammen med beskæringen af billedet afslører, hvilken kontekst vi befinder os i.
GLÆDE FOR BETON
– Det er skønt at se danskernes glæde for beton som både materiale og motiv, når vi afholder #jegelskerbeton, siger Dorthe Mathiesen, der som chef for Dansk Beton var en del af dommerpane let. Hun tilføjer: – Det var ikke nemt kun at udvælge tre bille der blandt så mange gode, men det lykkedes, og på trods af, at to af billederne er taget af samme deltager, så er årets vinderbilleder forskellige. De fremhæver på hver sin måde betons unikke, takti le, formbare og arkitektoniske egenskaber. Samti dig viser de forskellige eksempler på, hvad beton kan bruges til at skabe – hvad end det er klimatil pasning, en bro eller en bygning.
743 billeder var med i opløbet om de flotte præmier, hvor vinderen af konkurrencen får 5.000 kr., mens anden og tredjepladsen vinder henholdsvis 3.000 kr. og 1.000 kr. Udover penge præmien får vinderne udstillet deres foto i blandt andet Dansk Betons medier, hvor alle kan nyde et glimt af førsteklasses betonarkitektur. Man kan finde billederne ved at søge på #jegelskerbeton på Instagram og se vinderne på Dansk Betons Instagram @danskbeton
Magasinet BETON udsender nyhedsbrev med de nyeste artikler fra magasinet i starten af hver måned. I nyhedsbrevet indgår også annoncer fra 3. parter. Når du har udfyldt dine oplysninger nedenfor, modtager du en bekræftelsesmail.