Danske Banks nye domicil set fra Bernstorffsgade. Domicilet består af to bygningskroppe i henholdsvis ni og fem etager, der bindes sammen af en høj og rummelig gangbro. Mellem bygningskroppene har offentligheden adgang til plinten.
Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter.På Danske Banks domicil vil det meste af betonen blive pakket ind. Arbejdet er startet på den mindste bygningskrop, hvor man er i fuld gang med at mure facaderne op i teglsten.
- Vores udgangspunkt er, at vi ønsker at skabe en sammenhæng og et slægtskab mellem den gamle karrébys teglmassiver og det nye bykvarter, som vi opfører, siger arkitekt Michael Kvist, der er partner hos Lundgaard & Tranberg.
- Derfor er teglen et meget vigtigt element i forståelsen af, hvorfor Danske Banks nye domicil kommer til at se ud, som det gør. Vi tager materialet med ind i det nye kvarter, hvor vi med respekt for håndværket og den omkringliggende arkitektur bearbejder det på en ny og mere nutidig måde, forklarer han.
Michael Kvist vurderer, at fremtidige forbipasserende vil opleve Danske Banks domicil som et muret og solidt forankret hus, selv om der i virkeligheden vil være mere glas og alu-inddækninger i facaderne, end der vil være tegl.
- Vi har i hvert fald arbejdet med, at domicilet vil blive oplevet som et teglhus, siger han.
SYNLIGE ELEMENTER
De eneste betonelementer, der bliver synlige i det færdige byggeri, er de udvendige og indvendige søjler. De indvendige søjler kommer til at stå i ubehandlet beton, mens facadesøjlerne får en lasering.
- Vi giver dem en overflademaling, der ikke er dækkende, så karakteren af materialet stadig træder igennem. Men søjlerne bliver lige dæmpet i tonen, så de ikke stikker for meget af i forhold til vores mørke rødtegl og vores B3 anodiserede alu. Med den toning hænger de bedre sammen med resten af facaden, forklarer Michael Kvist. Udenfor domicilet bliver landskabet støbt på stedet i en beton, som Lundgaard & Tranberg har udviklet sammen med deres underrådgiver, landskabsarkitekt Julie Kierkegaard, og firmaet Pelcon.
- Vi har sammen udviklet recepten, og betonen vil blive støbt som belægningsbeton både på trappeanlæggene og oppe på plinten som færdig belægningsoverflade. Den får en lidt mørk glød, og så bliver den kostet som det færdige udtryk i overfladen, siger Michael Kvist.
RUSTIK BETON
Han fortæller, at det rustikke og lidt djærve udtryk er adopteret fra den nærliggende jernbane og den kontekst og de karakteristika, der ligger i det store træk gennem byen.
- Så det er en rustik beton. Oppe på plinten er den 120 mm. og uarmeret. Den kommer til at ligge på en opbygning af stabilgrus og skærver. På trappeanlæggene fra plinten og ned til Bernstorffsgade er der armering i betonen. Her skal vi have styret de spring og mange sammenstød, der er mellem trappetrin, ramper og plateauer. Derfor er der puttet armering i, men betonen får samme karaktermæssige udtryk i overfladen som den uarmerede, forklarer Michael Kvist.
Udtrykket ændrer sig til gengæld inde i domicilet. Her bliver der i gadeplan og på plintniveau lagt et betongulv der slibes.
- Vi forfiner materialet, og giver det en karakter, så det bliver mere interiøragtig. Gulvet bliver støbt på stedet med et tilslag af granit og slebet fire til fem gange med forskellige korn for til sidst at få en behandling, der lukker betonens overflade og gør den robust i forhold til brug og vedligeholdelse, siger Michael Kvist.
FORÆDLER MATERIALET
Nogle vil måske undre sig over, at en gammel, hæderkronet bank lægger et betongulv i velkomstområderne i sit nye domicil, men det giver god mening.
- Vi forædler materialet med overfladebehandlingen, og det kommer der et sindssygt flot gulv ud af. Det får den her forfinede overflade, og når man mærker på det, er det helt glat. Det minder på ingen måde om rå beton, siger Michael Kvist.
Han fortæller, at man med materialet samtidig forsøger at skabe en sammenhæng mellem inde og ude.
- Indenfor har vi brugt en recept fra Unicon, som der er kommet noget sort pigment i for at gøre betonen mørkere. Farvemæssigt hænger den godt sammen med det, der sker udenfor. Landskabsbetonen har jo også en mørk tone, og i virkeligheden har vi bare trukket en tynd streg i form af en glasfacade, der deler ude og inde. I princippet løber de to overflader sammen på tværs af facaden og sammensmelter oplevelsen.
TO BYGNINGSKROPPE
I Lundgaard & Tranbergs første startredegørelsesprojekt for Postgrunden var Danske Banks domicil tegnet som én lang bygning på 160 meter.
Med lidt hjælp fra kommunen, der fandt, at den lange bygning blev for voldsom ud mod Bernstorffsgade, kom vi tilbage til vores egne ønsker og intentioner i forhold til at tilpasse domicilet til den eksisterende by. Vi fik gentænkt en udformning, der kunne imødekomme bankens grundtanke
om, at det var ”one company”, og at det hele skulle være under ét tag, siger Michael Kvist.
I stedet for den lange bygning blev domicilet delt op i to bygningskroppe, der bindes sammen af en forbindelsesgang i dobbelt højde fra anden til fjerde sals niveau.
- Det giver en følelse af, at husene hænger sammen. Men set udefra hænger de ikke sammen, og det er medvirkende til, at de indpasser sig i den eksisterende by, siger Michael Kvist.