STATUS PÅ BÆREDYGTIGHEDEN

I november 2019 kom Dansk Beton i DI Dansk Byggeri med en køreplan med 35 konkrete forslag til, hvordan betonbranchen i Danmark kan halvere sin CO2-udledning frem mod 2030. Dette "Roadmap", der er udarbejdet i et samarbejde med InnoBYG og partnerkredsen bag Bæredygtig Beton Initiativet, skal ses i sammenhæng med regeringens målsætning om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Men hvor står vi et år efter offentliggørelsen af køreplanen, og hvordan ser perspektiverne ud? Det blev der forsøgt gjort status over på konferencen "Made in Sustainable Concrete", der blev afholdt hos IDA d. 26 november 2020.

Udover de fremmødte deltagere fra byggebranchen var det muligt at følge konferencen online.

I forbindelse med indførelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, fortalte Socialdemokratiets ordfører for klima, energi og forsyning, Anna Paulin, i generelle termer om regeringens tanker omkring bæredygtigt byggeri. Anna Paulin pegede også på vigtigheden af, at det offentlige som en stor indkøber af blandt andet byggeri skal være en central driver for en grøn omstilling.

BÆREDYGTIGE  ANLÆG

Netop den sidste pointe blev også fremhævet af direktør i Vejdirektoratet, Jens Holmboe, der fortalte om, hvordan bæredygtige anlægskonstruktioner tænkes designet og udført i fremtiden. Vejdirektoratet er en vigtig aktør i betonsammenhæng. Ikke alene står direktoratet for de 3.876 km statsveje og cirka

2.500 store og små broer, men er også i praksis med til at sætte standarden for meget byggeri og anlæg. Direktoratet har også deltaget innovationskonsortierne Grøn Beton I og II, hvor de eksempelvis har stillet demonstrationsbroer til rådighed, og direktoratet vil være med i det kommende Grøn Beton III. Vejdirektoratets byggeri af blandt andet broer og tunneller står for 2 procent af det samlede danske forbrug af beton.

Ifølge Jens Holmboe er man i direktoratet meget optimistiske i forhold til at nå en 70 procent CO2 reduktion i 2030 i forhold til en estimeret baseline for 1990. Dette skyldes ikke mindst, at de 400 broer man opførte i perioden 2009-17 ligger fint placeret på en nedadgående kurve for CO2 udledning i forhold til endemålet.

Desuden er det planen, at man fremadrettet vil stille krav til bæredygtigheden i det enkelte byggeri hos de udførende entreprenører. Et af redskaberne bliver implementering af den såkaldte VejLCA model (Life Cycle Analysis). Værktøjets modeller skal blandt andet baseres på tredjepartsverificerede EPD'er (miljøvaredeklarationer), som leveres af entreprenørerne, og det vil gøre det muligt ret præcist at vurdere det enkelte buds miljømæssige fodaftryk.

FUTURECEM ER EN REALITET

Et meget vigtigt element i CO2-reduktionen fra betonbyggeri er selvsagt udviklingen af en mere miljøvenlig cement. Her kunne udviklingsdirektør i Aalborg Portland, Jesper Sand Damtoft, fortælle at deres længe ventede, patenterede FUTURECEM fra 1. januar 2021 kan anvendes i beton, der certificeres efter DS/EN 206 DK NA:2020.

Hvor en almindelig rapidcement består af 90 procent cementklinker og 10 procent kalksten og gips, består FUTURECEM af 62 procent cementklinker og 38 procent kalcineret ler, kalksten og gips. Den nye cementtype giver 30 procent reduktion af CO2-emissionen i forhold til fremstilling af traditionel cement. Anvendes andre lertyper end dem vi har tilgængelige i Danmark, vil det være muligt at erstatte op til 50 procent af klinkerne.

Både kalcineret ler og kalkfiller har man haft i mange år. Det nye er vores opdagelse af, at der sker en synergieffekt, når man blander de to materialer. Vi opdagede effekten allerede i 1990/91, men dengang var det ikke så relevant, så teknologien blev skrinlagt indtil for omkring 10 år siden, hvor der kom øget fokus på CO2, forklarer Jesper Sand Damtoft.

Aalborg Portland er leveringsdygtig i FUTURECEM, der kan anvendes til alle almindelige formål, men efterspørgslen skal selvsagt være der, før produktionen skaleres op i det helt store niveau.

Den nye cementtype bæres blandt andet frem af arkitektfirmaet BIG, der opfører deres kommende, nye hovedkvarter i Nordhavn med netop FUTURE-CEM i en blanding af præfabrikerede og in-situ støbte betonkonstruktioner.

MANGE ANDRE TILTAG

Den grønne cement er kun en af mange veje til at nedbringe CO2-aftrykket fra betonbyggeri, som de 35 forslag fra roadmap'en også fastslår. På konferencen fik man et godt indtryk af nogle af vejene til et mere grønt betonbyggeri. Både fra arkitekter og bygherre.

Fremtidige krav til dokumentation af bæredygtigheden i et byggeri er på vej, og her vil branche EPD'er og livscyklusberegninger være vigtige værktøjer. Betonen skal også anvendes på en mere klog måde, så der ikke bruges større mængder end nødvendigt til støbninger og elementer. Det vil blandt andet være muligt ved hjælp af nye beregningsprogrammer, der optimerer konstruktionerne, og endelig skal man se på muligheden for at mindske mængden af cement i betonen ved at vente lidt længere i forhold til styrkeudviklingen.

UDENLANDSKE ERFARINGER

Martin van Leeuwen, direktør for det hollandske rådgivningsfirma NIBE BV, fortalte om de hollandske erfaringer. Her var man allerede i 2012 ude med krav i bygningsreglementet til beregninger af et byggeris miljøbelastning som forudsætning for en byggetilladelse, men da der ikke var sat grænseværdier, havde det ikke den store effekt i praksis. Der er nu kommet konkrete krav, hvor man blandt andet skal bruge en national LCA-database til miljøberegningerne, men Martin van Leeuwen er stadig skeptisk i forhold til, om det vil give den ønskede 50 procent CO2-reduktion i 2030, uden at man lægger yderligere pres på byggeriets aktører.