FÆRRE FEJL MED DIGITALISERET BYGGEPROCES

Et af de mere omtalte byggerier de senere år er DTU Bygning 310. Omtalen skyldes ikke byggeriets fine arkitektur, men snarere processen omkring dets tilblivelse nemlig det særlige samarbejde mellem parterne, hvor processen har været fuldt ud digital gennem både projekteringsog udførelsesfasen.

Der lå allerede i udbuddet et krav fra DTU om, at vi skulle bruge digitale værktøjer for at undgå overraskelser med hensyn til tidsplan, økonomi og kvalitet gennem både designog udførelsesfasen. Vores team, som bestod af os, Christensen & Co Arkitekter og Moe som totalrådgiver, kom allerede fra starten ind på hvilke digitale værktøjer vi ville bruge for at sikre den bedst mulige vidensdeling mellem alle involverede parter inklusive underleverandører og entreprenører, fortæller projektdirektør i MT Højgaard, Kim Petersson.

INTELLIGENT MODEL

Kernen i samarbejdet er, at alle fra starten har arbejdet omkring en fælles 3D-model indeholdende selvstændige fagmodeller i stedet for 2D-tegninger. 3D-modellen er opbygget af intelligente objekter, så hvis for eksempel bredden af et vindue ændres, så følger murhullet automatisk med. Til alle objekter er der knyttet egenskabsdata, hvilket vil sige, at modellen ikke alene er en "tegning", men at der på ethvert tidspunkt i processen kan trækkes for eksempel styklister og priser ud af modellen.

Metoden betyder også, at ændringer i projektet omgående slår igennem i modellen, og dermed bliver informationen tilgængelig for alle involverede.

I starten er modellen selvfølgelig ikke særlig detaljeret, men det bliver den hen ad vejen. Fordelen er, at man meget tidligt i forløbet kan få et visuelt overblik over projektet. Det bliver meget nemmere for bygherre at følge med, og det bliver tydeligt for alle, hvilke konsekvenser det har for projektet, hvis man laver ændringer, fortæller VDC konsulent i MT Højgaard, Annbrit Halskov.

Da man fra starten har brugt de rigtige objekter med de rigtige mål i projekteringen af det komplicerede og installationstunge byggeri, har man også kunnet optimere pladsudnyttelsen og minimere fejl i form af blandt andet kollisioner mellem bygningsdele, som ellers kan være svære at overskue.

Det har været kendetegnende for sagen, at vi har brugt rigtig mange åbne standarder, så alle parter i projektet har kunnet se projektmaterialet. Vi har brugt IFC filformatet til modellerne, som også har den fordel, at man kan se indholdet med en gratis viewer, siger Annbrit Halskov.

3D-modellen har også gjort det nemt at visualisere projektet for brugerne på forskellige stadier. Forskerne fra DTU har kunnet tage en virtuel reality-tur i deres kommende laboratorier så den rigtige indretning blev sikret.

MODELLEN I UDFØRELSESFASEN

Under udførelsesfasen har modellen også været en stor fordel. Den høje detaljeringsgrad har gjort, at de udførende håndværkere kunne zoome ind på et objekt i modellen på deres iPad på byggepladsen og få alle informationer om type og placering. Metoden har også gjort det muligt at dokumentere og dele problemer på stedet. I byggeprocessen har den danskudviklede DALUX-platform været anvendt til vidensdeling af blandt andet projektnotater, tekniske notater og produktgodkendelser. Den præcise "as built-model" og DALUX vil desuden fremadrettet fungere som basis for DTUs driftning af bygningen.

Det arbejde vi lavede i projekteringsfasen med 4D og 5D kunne vi desuden bruge til aktivt at se om for eksempel elementmonteringen fulgte tidsplanen og til at visualisere fremdriften for bygherre, fortæller Annbrit Halskov.

Ifølge Kim Petersson har erfaringerne fra projektet i langt overvejende grad været positive, også for samarbejdspartnere og underentreprenørerne, der virkelig har brugt modellen aktivt. Rådgiverne har nok skullet tegne mere detaljeret på sagen, end man typisk gør, men det ekstra arbejde har tjent sig ind senere hen i form af færre fejl og rettelser i både projektmaterialet og udførelsen. Ligeledes har det krævet nogen tilvænning for alle deltagerne, at man rent faktisk har skullet bygge efter 3D-modellen, og at den ikke kun har været vejledende.

TRÆGHED I BRANCHEN

Et af de steder, hvor man har arbejdet med en meget høj detaljeringsgrad, har været i designet af elementerne til råhuset, der er leveret af Spæncom.

Vi havde en seance med MTHs projektteam på pladsen, hvor vi havde lavet nogle tests ved udvekslinger af modeller for at sikre om vores data, som var overført fra projektet blev læst korrekt i deres systemer. På den måde sikrede vi en dynamisk og flydende arbejdsgang fra starten, hvor vores aftaler med MTH hurtigt blev videregivet til rådgiverne og de andre samarbejdspartnere, fortæller Kim Schmeltz, der er BIM Chef hos Spæncom.

Ifølge Kim Schmeltz var rådgiverne meget konsekvente i, hvordan de havde defineret og klassificeret objekterne i 3D-modellen. Det gjorde det muligt at konvertere objekterne fra IFC-modellerne til Spæncoms egne BIM systemer og bruge dem direkte til udarbejdelse af produktet til støbning.

Spæncom har været gearet til den form for digitalisering i en del år, og har siden 2007 arbejdet med 3D, og man ser et kæmpe potentiale i en større grad af digitalisering i byggeriet. Kim Schmeltz oplever dog en betydelig grad af træghed i dele af byggebranchen.

Vi har i branchen en udfordring med menneskelige fejl, men hvis vi arbejder på samme model i en 100 procent digitaliseret proces, så kan vi også bruge den til at automatisere vores processer og minimere risikoen for fejl. Den største hurdle i branchen er nok, at der er modstand til at forpligte sig til, at 3D-modellen er gældende, og at det rent faktisk er den vi bygger efter, siger Kim Schmeltz.