SVAG INTERESSE FOR STÅLFIBERARMERING I BROER

Cyklister og fodgængere der passerer gennem en underføring ved Slagelse Omfartsvej bemærker det næppe, men broen, der er bygget af entreprenørfirmaet MT Højgaard, er skabt med en helt særlig betonteknologi: stålfiberarmeret beton.

Underføringen er et af de demonstrationsprojekter, der blev resultatet af arbejdet i innovationsprojektet Stålfiberbeton-konsortiet. Projektet løb fra 2010 til 2013 med deltagelse af en lang række aktører indenfor byggeri og beton. Teknologisk Institut fungerede som projektleder, mens Vejdirektoratet blandt andet stillede byggeriet af broen ved Slagelse til rådighed som forsøgsprojekt. Deltagerne talte blandt andet også DTU, Cowi og den belgiske stålfiberproducent Bekaert.

Vi har i MT Højgaard været med i disse innovationskonsortier helt tilbage fra Grøn Beton I. I SCC Konsortiet (Self Compacting Concrete) opnåede vi nogle fine resultater, som vi også fik videreformidlet. Her handlede det primært om arbejdsmiljø, og om hvordan vi kunne anvende den selvnivellerende beton til at komme vibreringen til livs, så vi kunne spare vores folk for de mange tunge løft, fortæller tidligere sektionsdirektør hos entreprenørfirmaet MT Højgaard Lars Gredsted, der var formand for projektets styregruppe.

I forlængelse heraf tænkte vi, at man måske også kunne reducere det hårde arbejde med stålarmering, der skal bukkes, placeres og fastgøres.

Hvis vi i nogle konstruktionsdele kunne erstatte traditionel armering helt og reducere mængden af armering i andre dele, så kunne vi undgå meget nedslidning hos de mennesker der arbejder med det, fortæller Lars Gredsted.

MINDRE ARMERING I BROEN

Den 30 meter lange underføring ligner enhver anden betonbro, men stålfibrene i betonen betød, at det var muligt at udelade toparmeringen i fundamenterne, ligesom længdearmeringen nederst i væggene kunne reduceres væsentligt. Stålfibrene gjorde det også muligt at undlade bøjler mellem brodæk og kantbjælker. De skrå vægge er støbt af stålfiberarmeret SCC, mens brodækket er støbt i stålfiberarmeret sætmålsbeton. Der blev brugt 40 kg af de 60 mm lange stålfibre per m3 beton.

Når man udstøber stålfiberarmeret beton er fibrenes placering og retning vigtige for det færdige resultat. I innovationsprojektet udviklede vi en matematisk model, hvor man kunne beregne sig frem til fiberretningen, hvis man støbte i en given rækkefølge.

Udover broen støbe vi også en række prøveelementer, så vi ved hjælp af en CT-scanner og en række boreprøver kunne dokumentere, at resultatet faktisk var som forudsagt, og at fibrene lå rigtigt. I det konkrete projekt var der ikke nogen besparelse for hverken os eller Vejdirektoratet, fordi det var et forsøgsprojekt, hvor vi skulle prøve tingene af. Men jeg er helt overbevist om, at man ved visse typer projekter ville kunne spare penge og arbejdstid, fordi stålfiberarmeringen er meget mindre arbejdskrævende end traditionel armering, siger Lars Gredsted.

Udover underføringen ved Slagelse blev der også støbt en bundplade til et regnvandsbassin i Aalborg, hvor MT Højgaard ligeledes var entreprenør. Firmaet har også været entreprenør på de tre broprojekter, der var en vigtig del af innovationskonsortiet Grøn Beton II.

For os som entreprenør er det interessant at være med i et projekt som Stålfiberbeton Konsortiet. Vi kan jo ikke tage patent på sådan en teknologi, men det er vigtigt at være blandt de første, der får mulighed for at bruge den kommercielt, så man på den måde er på forkant med udviklingen, selvom det indebærer ekstra planlægning af projekterne og nogle ekstra omkostninger.

Vi får også udviklet brede netværk i industrien og til de andre aktører. Vi opnåede nogle fine resultater med stålfiberprojektet, og der blev blandt andet udarbejdet en designguide, men efterfølgende er det desværre som om viljen blandt rådgivere og bygherrer til at tage teknologien op ikke rigtig er tilstede, selvom man i Tyskland og Sverige er langt fremme med den, siger Lars Gredsted.

NORMERNE MANGLER

Ifølge konstitueret centerchef for Betoncentret på Teknologisk Institut, Lars Nyholm Thrane, der var projektleder for konsortiet, kom der tre hovedresultater ud af arbejdet: En prænormativ designguide, en udførelsesvejledning og et simuleringsværktøj for stålfiberarmeret SCC beton. Når stålfiberarmeret beton ikke har fundet større anvendelse til bærende konstruktioner, skyldes det, at de gældende normer og standarder stadig ikke omfatter fiberarmeret beton, hvilket gør det svært for rådgivere at tage materialet i regning, når der projekteres.

- Udover det arbejdsmiljømæssige handlede projektet også om bæredygtighed, fordi stålfibrene i høj grad kan reducere den traditionelle armering og den samlede mængde stål, der skal bruges og dermed giver et lavere CO2-aftryk. På den måde var projektet nok meget forud for sin tid. Nu, hvor vi taler meget mere om bæredygtighed, tror jeg, at stålfiberarmeret beton måske godt kan få en renæssance, siger Lars Nyholm Thrane.